Hvordan kan forskning løse samfundsmæssige problemer?
27.1.2023 12:33:19 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Hvordan kan forskning i børns læsekulturer og -vaner være med til at løse det samfundsmæssige problem, at børns læselyst og kompetencer er dalende?
Og hvordan kan forskning i idræt, dans eller klassisk musik være med til at løse samfundsmæssige problemer som f.eks. unges mistrivsel?
Det er projekter med disse underliggende spørgsmål, som blev startskuddet til det strategiske samarbejde mellem konsulent- og videnshuset Enact:Lab og tre institutter hos Syddansk Universitet: Institut for Idræt og Biomekanik, Institut for Psykologi og Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation.
Forskningen skal ud at leve
Spørger man forskningschefen hos Enact:Lab, Kristian Martiny, er der god grund til at arbejde med projekter hvor forskning oversættes og omsættes til løsninger af strukturelle problemer:
- Mange af de strukturelle problemer, vi dealer med i samfundet i dag, kræver nye løsninger, andre måder at arbejde på og større tværfaglige partnerskaber. Det er vigtigt, at den nyeste humanistiske og psykologiske forskning i for eksempel idræt, klassisk musik og læsning bliver en del af alt dette.
- Ny viden er nemlig med til at sikre, at vi ikke reproducerer de problemer, vi prøver at løse. Det betyder dog, at forskningen skal ud at leve og implementeres i praksis i forskellige kontekster og partnerskaber. Og netop på dette område har SDU både praktisk erfaring, men også en meget eksplorativ tilgang. Så det samarbejde ser vi meget frem til.
Brug for samarbejde med eksterne specialister
Pointen omkring oversættelse og omsætning af forskning ræsonnerer med de overvejelser og ønsker, som Syddansk Universitet har haft i forbindelse med denne aftale. Her udtaler professor Susanne Ravn fra Institut for Idræt og Biomekanik:
- Hvis vi som forskere samtidig skal fastholde vores internationale standard og førende positioner forskningsmæssigt, så har vi brug for samarbejde med eksterne specialister til denne fremadrettede udvikling. Samarbejdspartnere der vel at mærke både forstår resultaterne og potentiel relevans samt har kontakter og viden i forhold til hvordan dette omsættes. Enact:Lab er med deres nytænkende tilgang til at involvere psykologisk og humanistisk grundforskning frontløbere i forhold til denne udvikling.
Eksplorativ og åben tilgang
Samarbejdet skal først og fremmest udmøntes i konkrete projekter indenfor blandt andet læsning, idræt, dans og klassisk musik, hvor der eksperimenteres med måderne at udføre forskningen, samt oversætte og omsætte forskning til løsninger. Derudover indeholder samarbejdet også en række andre elementer, bl.a. udveksling af medarbejdere/kombinationsansættelser, specialeprojekter samt fælles formidlingsprojekter.
Om perspektivet for samarbejdet udtaler administrerende direktør i Enact:Lab, Morten Kristensen:
- SDU og Enact:Lab ønsker at bidrage til at løse strukturelle problemer i vores samfund. Og det, mener vi, kræver en mere eksplorativ og åben tilgang til design, gennemførelse og ikke mindst implementering af denne type projekter end tilfældet oftest er i dag. Hvis ikke man formår at omsætte ny viden til praktisk implementerbare løsninger, løser man ikke ingenting og skaber derved heller ikke reelle forandringer.
Kontakter
Kristian Moltke Martiny, Head of Research at Enact:Lab
M: +45 27 63 85 62
km@enactlab.com
Morten Kristensen, CEO at Enact:Lab
M: +45 22 71 20 71
mkr@enactlab.com
Susanne Ravn, Professor MSO og forskningsleder for MoCS, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
T: 65503468
sravn@health.sdu.dk
Mette Elmose Andersen, Lektor, Institut for Psykologi
T: 65504625
melandersen@health.sdu.dk
Sarah Bro Trasmundi, Lektor, Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation
T: 565504542
sarbro@sdu.dk
Links
Information om Syddansk Universitet
Om Enact:Lab
Enact:Lab blev grundlagt i 2018 som et konsulent- og laboratorium med fokus på at løse strukturelle problemer i samfundet og skabe socialt bæredygtige løsninger. Vi arbejder med og for mennesker for at give dem handlekraft til at skabe reel forandring. Vi arbejder globalt i krydsfeltet mellem organisationer, fonde og universiteter, nogle gange som konsulenter på specifikke forandringsprojekter og andre gange som tværfaglige facilitatorer på langsigtede forskningsprojekter. Nogle af vores samarbejdspartnere er: Wellcome Trust, Ford Foundation, Poul Due Jensens Fond, GroupM Denmark, MAN Energy Solutions og American Academy i Rom.
Om SDU
Institut for Idræt og Biomekanik
Institut for Idræt og Biomekanik er et tværvidenskabeligt institut med cirka 180 medarbejdere, der forsker i viden om humane bevægelser i bredeste forstand. Instituttet er kåret til verdens 9. stærkeste idrætsinstitut på den anerkendte Shanghai Ranking, og et af instituttets styrker er, at der arbejdes tværfagligt i spændingsfeltet mellem krop, bevægelse, kultur og samfund. Forskningsenheden ’Movement, Culture and Society’ (MoCS) har forskningsfokus på kropslige erfaringer og bevægelsespraksisser i sport og sundhed såvel som scenekunstneriske aktiviteter.
Institut for Psykologi
Institut for psykologi er placeret på det sundhedsvidenskabelige fakultet og har med sine ca. 60 medarbejdere et udstrakt samarbejde omkring anvendelsesorienterede projekter ud i klinisk og sundhedsvidenskabelig praksis som eksempelvis hjertekar-, diabetes-, smerte- og autismeområdet og i bredere samfundsmæssige sammenhænge som eksempelvis overgange for børn i institutioner. I tilknytning hertil arbejdes også på udvikling og dokumentation af evidensbaserede undersøgelses- og interventionsformer. Forskningsgruppen CH:LD har forskningsfokus på børn og unges mentale sundhed trivsel, udvikling og læring.
Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation
Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation (ISKHK) er det foreløbige navn på et nyt humanistisk institut ved Syddansk Universitet. Instituttet danner ramme for sprog, litteraturvidenskabelige fagligheder, historie, religion, områdestudier og kommunikationsforskning. ISKHK er hjemsted for Centre for Human Interactivity (CHI), som undersøger menneskelig betydningsdannelse (perception, handling og kognition). Centerets forskning involverer en kombination af humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder, der muliggør studiet af kognitive, emotionelle, kropslige, kulturelle og sociale processer i forskellige kontekster.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
