Hvor tilfreds er du med dit job? Analyse sammenligner jobtilfredshed blandt 56 jobgrupper
Der er stor forskel på, hvor tilfredse forskellige faggrupper er med deres arbejde, når man spørger de +50 årige.

Hvor tilfreds er du med dit job? Analyse sammenligner jobtilfredshed blandt 56 jobgrupper
Der er stor forskel på, hvor tilfredse forskellige faggrupper er med deres arbejde, når man spørger de +50 årige.
--
Hvor tilfreds er du egentlig med dit arbejde?
Læge, skolelærer eller SOSU. Jobtilfredsheden varierer meget på tværs af faggrupper.
Lægerne topper listen med et gennemsnit på 7,9 på en skala fra 0-10. I bunden af listen ligger bl.a. SOSU’erne med et gennemsnit på 5,6. Blandt de beskæftigede på tværs af alle jobgrupper er den gennemsnitlige jobtilfredshed 6,7 på en skala fra 0 til 10.
Det viser en analyse, der sammenligner jobtilfredsheden blandt 14.690 beskæftigede +50-årige i Danmark.
Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv og bygger på supplerende data, hvorfra der tidligere er offentliggjort en rapport.
Jobtilfredshed kan være mange ting
Listen på i de alt 56 jobgrupper viser, at det især er jobgrupper med fysisk eller psykisk krævende arbejde eller en kombination af et hårdt både fysisk og psykisk arbejde, der generelt set har den laveste jobtilfredshed. Det gælder fx SOSU’er og pædagoger og lagerarbejdere.
- Jobtilfredshed er et samspil af mange faktorer. Det dækker både over, hvor fysisk hårdt arbejdet er, hvor god lønnen er og selvfølgelig, om det er et godt psykiske arbejdsmiljø. Det vil sige, om man har det godt med kollegerne og chefen, har indflydelse på arbejdet, får anerkendelse, når man gør det godt, og oplever, at arbejdet er meningsfyldt, siger professor på NFA, Lars L. Andersen.
- Det er derfor vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det kan for eksempel handle om at organisere arbejdet godt, bruge tekniske hjælpemidler til tunge løft, og at fremme positive faktorer i de psykiske arbejdsmiljø såsom anerkendelse, indflydelse og samarbejde. Det er nemlig nogle ting, som vi kan forbedre i praksis.
Vil du blive lidt længere?
Af den tidligere offentliggjorte rapport fremgår det også, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive på arbejdet flere år end de ellers havde forestillet sig.
Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage.
- Det handler om at opnå en bedre balance mellem arbejde og fritid, så man også kan nå nogle af de ting i livet, der ikke kun handler om arbejdet, siger Lars L. Andersen, der er professor på NFA og har lavet analysen.
Find mere viden om arbejdsmiljøet blandt seniorer på NFA’s hjemmeside og på projektsiden www.seniorarbejdsliv.dk.
Om analysen
Deltagerne er blevet spurgt ”Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?” og har herefter svaret med et tal fra 0 til 10, hvor 0 er ’meget utilfreds’, 5 er ’hverken tilfreds eller utilfreds’ og 10 er ’meget tilfreds’.
Herefter er der beregnet et vægtet gennemsnit på jobgruppe-niveau. Jobgrupper med stor statistisk usikkerhed er frasorteret og dermed ikke med på listen.
Analysen er lavet på baggrund af data fra medarbejderundersøgelsen i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. Ca. 14.000 beskæftigede har svaret på spørgeskemaet i 2022.
SeniorArbejdsLiv er finansieret af TrygFonden.
Kontakter
Lars L. AndersenProfessor, MSc, PhDDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:39 16 53 19lla@nfa.dkLine FlatauPresse - og kommunikationskonsulentDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:60 19 15 12lfl@nfa.dkVedhæftede filer
Links
Om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Bedre psykisk arbejdsmiljø kan give samfundet en årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner om året1.12.2025 15:33:33 CET | Pressemeddelelse
Et forbedret psykisk arbejdsmiljø kan potentielt give samfundet en samlet årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner, viser ny forskning.
Ny politisk aftale sikrer fortsat forskning i arbejdsmiljøøkonomi7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om forskningsreserven giver fem millioner kroner til NFA’s forskningsområde Arbejdsmiljøøkonomi, der sætter kroner og ører på investeringer i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Data fra en million gravide: Det psykiske arbejdsmiljø kan være forbundet med risiko for spontan abort6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.
Sikker start for lærlinge: Landmænd og erhvervsskoler får næsten 100 gode råd og redskaber31.10.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i et nyt forskningsprojekt fra NFA er der udviklet en pjece og webside med næsten 100 gode råd, redskaber og tjeklister, som landbrug og erhvervsskoler kan bruge til at skabe de bedst mulige rammer for lærlinges trivsel, sikkerhed og faglige udvikling. Projektet skal senere udvides til uddannelser inden for industri samt bygge- og anlæg.
Høje krav til jobbet tynger lederes egen trivsel30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mellemledere på offentlige arbejdspladser oplever tunge arbejdsbyrder og store krav til at håndtere stigende sygefravær blandt medarbejderne. Når det gælder deres egen trivsel, føler de sig overset. Det viser forskning fra NFA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum