Mindre sod i kroppen: Forskningsbaserede tiltag gør det mere sikkert at blive røgdykker

Mere håndvask og styr på det beskidte udstyr.

Det lyder enkelt, men faktisk er det hele med til at gøre det sundere og sikrere for Beredskabsstyrelsens værnepligtige at blive røgdykkere i dag.

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i et nyt studie målt effekten af en række forebyggende tiltag rettet mod at mindske udsættelsen for sod på røgdykkeruddannelsen. Tiltag, som nu er en fast del af værnepligten i Beredskabsstyrelsen.

Det drejer sig blandt andet om:

• Nye placeringer af pause- og instruktionsområder og brandbiler for at reducere udsættelse for røg og dieseludstødning.
• Lettere adgang til håndvask i pauser og bad efter røgdykning.
• Forbedret håndtering af beskidt udstyr.

Studiet viser, at Beredskabsstyrelsen er lykkedes så godt med at indføre tiltagene, at de værnepligtiges udsættelse for sod er faldet markant.

• Det er godt nyt, fordi sod og tjærestoffer er sundhedsskadelige og kan medføre kræft. Derfor er vi meget begejstrede for at se de gode resultater fra uddannelsen, fortæller Maria Helena Guerra Andersen, som er forsker på NFA og en af forskerne bag målingerne.

Også Beredskabsstyrelsen er glade for samarbejdet:

• Det er meget positivt, at forskningen viser en markant lavere sodbelastning hos vores værnepligtige sammenlignet med tidligere målinger. Resultaterne bekræfter, at relativt enkle og tidsmæssigt begrænsede tiltag under uddannelse og træning kan have en reel og målbar betydning for arbejdsmiljøet, fortæller uddannelseschef Zakaria Amzourou
• Tiltagene ændrer ikke på uddannelsens faglige indhold eller krav, men bidrager til, at den enkelte kan gennemføre røgdykkeruddannelsen med lavere unødig eksponering. Det er afgørende for os, at ingen bliver syge af det arbejde, de udfører, hverken under uddannelse eller senere i tjenesten. Derfor er vi meget tilfredse med, at forskningen netop dokumenterer effekten af de forebyggende tiltag, vi har indført. Det giver et solidt fagligt grundlag for det videre arbejde med at gøre uddannelsen så sikker som muligt,

Forskning førte til forandring

Men hvorfor kom man overhovedet i gang med at flytte pauseområder og gøre det lettere at komme i bad på røgdykkeruddannelsen?

Et NFA-studie fra 2017 viste et forhøjet niveau af sod hos 53 værnepligtige, der gennemgik røgdykkeruddannelsen. Efterfølgende gik forskerne og Beredskabsstyrelsen sammen om at udvikle tiltag, der kunne nedsætte udsættelsen for sod. Det handlede blandt andet om hurtigt at få vasket soden af efter øvelser og inden pauser, og at pauseområder blev flyttet væk fra udstødninger fra brandbiler. Mange af disse tiltag er nu fast rutine på røgdykkeruddannelsen.

• Under øvelser med brandslukning bruger de værnepligtige åndedrætsværn med friskluftforsyning, som beskytter godt mod indånding af partikler. Men vi fandt ud af, at de også blev udsat for partikler blandt andet i deres pauser, og når de fik instruktioner mellem øvelserne, fortæller professor på NFA Ulla Vogel, der har bidraget til både det nye studie og studiet fra 2017.
  
  
• Vi kunne også se, at de værnepligtige fik sod på huden under røgdykningsøvelserne, men at der var meget stor forskel på, hvor meget sod de værnepligtige fik på huden. Det tydede på et stort forebyggelsespotentiale i den enkeltes adfærd.

Forskerne vendte tilbage i 2021 og 2023 og foretog målinger af partikler i luften i pauseområderne, af mængden af sod på 91 værnepligtiges hud og sodrester i deres urin. Det er disse målinger, der indgår i det nye studie og viser et markant fald i udsættelsen for sod i forhold til det tidligere studie fra 2017.

Læs her om de første målinger fra 2017: https://nfa.dk/nyt/nyheder/2017/brug-af-roegdykkerudstyr-beskytter-effektivt-mod-indaanding-af-partikler-under-brandslukning/?utm_source=chatgpt.com

Om studiet Her er tale om en såkaldt impact case, som har til formål at dokumentere, hvordan forskning har gjort en forskel for arbejdsmiljøet på konkrete arbejdspladser. Studiet beskriver, hvordan Beredskabsstyrelsen er lykkedes med at implementere en række sodreducerende tiltag, som blev identificeret som led i biomoniteringsprojektet Biobrand fra 2017. Sådan gjorde forskerne 2015-2017: Forskerne gennemfører det første Biobrand-studie. Her er tale om et biomonitoreringsstudie, hvor der indsamles og analyseres blod- og urinprøver fra værnepligtige på røgdykkeruddannelsen. Forskerne måler mængden af hydroxypyren i urin og mængden af 16 forskellige tjærestoffer i aftørringsprøver fra nakken. De finder et forhøjet sodniveau hos deltagerne. 2020-2025: Forskerne gennemfører det andet og tredje Biobrand-studie, der også er et biomonitoreringsstudie. Her foretager de nye eksponeringsmålinger i form af urinprøver, hudaftørringsprøver og luftprøver i pauseområderne for at måle udsættelse for sod blandt værnepligtige på røgdykkeruddannelsen. Forskerne måler denne gang flere typer tjærestof metabolitter i urinprøver samt mængden af 16 forskellige tjærestoffer i aftørringsprøver fra nakken. De finder, at de værnepligtige har meget lavere mængde af sod-metabolitten hydroxy-pyren i urin, lavere niveauer af sod på huden og færre partikler i luften i pause- og instruktionsområderne sammenlignet med 2015-2017. I alt indgik 53 værnepligtige i studiet fra 2015-2017 og 91 værnepligtige i de opfølgende studier fra 2021-2025.

Styrker og begrænsninger ved studiet Det er en styrke, at der er biologiske målinger af intern dosis af tjærestoffer for forholdsvist mange personer, og at eksponeringen er målt på flere måder og forskellige dage (partikler i luft, sod på hud og sod-metabolitter i urin).Det er ligeledes en styrke, at alle målingerne og observationer fandt sted på den samme arbejdsplads og er foretaget med brug af sammenlignelige metodedesign. Det er en begrænsning ved studiet at sod-metabolitterne blev målt med to forskellige metoder, og derfor ikke er helt sammenlignelige. Det svarer dog til at sammenligne tal fra forskellige studier.

Ekstern finansiering Biobrand, Biobrand 2 og Biobrand 3 er begge finansieret af bevillinger fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Biobrand 3 er også finansieret af Forøget Fokus på Forskning i Kemisk Arbejdsmiljø, finansieret gennem arbejdsmiljøforliget i 2019.