”Hvor blev Piet Heins Solur af?”
18.12.2020 11:38:00 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Tidligere leder af Farum Kulturhus Zanne Jahn har i efteråret 2020 brugt den sidste del af sin ansættelse i Furesø Kommune til at få renoveret og renset nogle af kommunens kunstværker. Det har flere borgere lagt mærke til.
”Hvor er Piet Heins Solur blevet af?” Det spørgsmål har flere borgere stillet Zanne Jahn. Soluret (Helix Helios) er en jernskulptur, hvis top rager op over trækronerne ved Williams Plads. Værket af den berømte, danske digter og kunstner, Piet Hein, skulle nemlig renoveres. Nu er værket tilbage på sin plads igen, og som mange andre værker i kommunen, har det en sjov historie.
Piet Heins toiletsæde i Farum
Forbindelsen til Piet Hein blev indledt i 1991, hvor Jens Madsen fra Bedre Bad, Farum VVS, udstillede VVS-udstyr i Farum Kulturhus. Udstillingen hed Design, brugskunst og livsstil – også kaldet Lokumsudstillingen. Her var også Piet Heins superellipseformede toiletsæde. Det trak Piet Hein til Farum, og hermed var vejen banet for et samarbejde. Jens Madsen og en række andre lokale erhvervsfolk slog sig derefter sammen for at købe et Solur til Farum, ligesom Heins solure på Egeskov Slot. ”De gjorde det for, at Farumborgerne også kunne mødes ”under uret” ligesom københavnerne”, forklarer Zanne.
Samarbejdet førte også til en udstilling i 1995 i Farum Kulturhus og i 2000 til etableringen af Kumbelhaven med tre bronzeskulpturer: Kumbelmanden, Superellipsoiden og Danmarksgloben. ”Mens Soluret minder os om tidens gang og jordens bane om solen, handler Danmarksgloben om Danmarks placering i verden, så skulpturerne giver masser af stof til eftertanke”, tilføjer Zanne Jahn.
Kunsten er vigtig
Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt: ”Det er en gave, at vi som borgere kan få kunstoplevelser på vejen gennem byen. Det giver ro, inspiration, refleksion og gode samtaler, som vi alle har brug for. Men vi skal passe på kunsten og huske at fortælle andre, at den er der. Og nu kan vi heldigvis mødes under uret igen! For mange borgere er flere af vores internationale skulpturer slet ikke kendte nok. Det kunne derfor være fantastisk om vi i forlængelse af tiltrængt renovering kunne skabe endnu mere opmærksomhed. Jeg forestiller mig kort og ruter lidt som man gør med kløverstier og andet - måske under navnet “Kunst- og kulturstier i Furesø”
Renovering af Genforeningsstenen
Med øremærkningen af de 250.000 kr. til renovering af kunstværker og monumenter i Furesø, fulgte der i anledningen af 100-året for genforeningen en opprioritering af både genforeningsstenen på Farum Hovedgade og pladsen omkring. Mindestenen blev renset og der blev etableret blomsterbede omkring, så der var klart til den store fejring, som pga. covid-19 dog blev virtuel. Pladsen har desuden for nyligt fået endnu et løft i form af en smuk lyssætning.
Dernæst var fokus på et udvalg af kunstværker i meget kritisk tilstand, der desuden vurderedes at være til fare for borgerne – herunder Piet Heins Solur og Lin Utzons fontæne ved Farum Kulturhus, som ikke er helt færdigrenoveret endnu. Tidligere på året blev en række skulpturer i Værløse og Farum desuden renset og fik sat skilte op.
Næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt, Muhammed Bektas (A) glæder sig over, at kunsten findes tilgængelig i Furesøs baghave: ”Et af fokusområderne i den nye Politik for Kultur, Fritid og Idræt er, at Furesø Kommune skal være et godt sted at vokse op, og det er vigtigt, at vi holder kulturarven ved lige, så alle Furesøs børn fortsat kan møde kunst og kultur i deres skoletid og når de har fri. Det bidrager i sidste ende til at opbygge den næste generations almene dannelse”.
Borgerne lægger mærke til kunsten
”Det betyder meget for mig, at borgerne i Furesø lægger mærke til den smukke kunst, som de er omgivet af. Både når der kommer nyt, og når noget pludselig mangler! Piet Heins Solur blev fjernet i tre uger, mens det blev renoveret, og jeg synes det er dejligt, at borgerne følger med, og at kunsten virkelig betyder noget,” udtaler Zanne Jahn, der går på pension ved udgangen af 2020.
Kontakter
Tine Hessner, formand, Udvalg for kultur, fritid og idræt, tlf. 41196041
Cecil Bojsen Haarder, kulturkonsulent, tlf. 72165030
Zanne Jahn, tlf. 72164112
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






