DI - Dansk Byggeri

Hvilke skader dækker arbejdsgiverens forsikring under julefrokosten?

Del
Julen nærmer sig, og det samme gør firmajulefrokosterne. Men hvilken forsikring dækker de ulykker, der kan ske på dansegulvet? Dansk Byggeris arbejdsmiljøchef har svaret

Julefrokostsæsonen er så småt i gang med snaps, dans og gakkede lege på landets virksomheder. Men den mere løsslupne stemning kan i værste tilfælde ende med uheldige skader - og hvilken forsikring dækker så? Er det virksomhedens arbejdsskadeforsikring? Eller medarbejderens egen ulykkesforsikring?

- Hvis ulykken skal regnes for en arbejdsskade, skal det være tydeligt, at det er arbejdsgiveren, der har inviteret til julefrokosten, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen.

Derfor kan det være en gode idé at skrive et start- og sluttidspunkt på invitationen.

- Arbejdsskadeforsikringen dækker kun frem til julefrokostens officielle sluttidspunkt. En medarbejder, der forsætter festen på arbejdspladsen, eller tager videre i byen, er derfor ikke forsikret af sin arbejdsgiver, siger Mette Møller Nielsen.

Sted og promille har ingen betydning   
Det har derimod ingen betydning, om man holder julefrokosten på arbejdspladsen eller ude i byen. Hvis arbejdsgiveren har inviteret sine medarbejdere, og ulykken sker inden for den fastlagte tidsramme, vil den blive betragtet som en arbejdsskade.

- Det er ligegyldigt, hvordan ulykken sker, eller hvor beruset medarbejderen har været. Så længe det, medarbejderen foretager sig, når han eller hun kommer til skade, er en del af julefrokosten, er det en arbejdsskade, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Kontakter

Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, mmn@danskbyggeri.dk, telefon 22 45 47 72
Journalist Caroline Schrøder, csc@danskbyggeri.dk, telefon 29 74 94 44

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye