Ensomhed findes i langt de fleste klasselokaler, men den kan være svær at få øje på. De færreste børn fortæller nemlig åbent om det, hvis de føler sig ensomme.

Nu viser en undersøgelse blandt 2.465 børn i 5. og 8. klasse, at hvert fjerde barn oplever en grad af ensomhed. For 19 procent optræder følelsen en gang imellem. For syv procent er ensomhedsfølelsen der tit eller meget tit.

Undersøgelsen er en del af rapporten At stå udenfor, som Børns Vilkår og TrygFonden offentliggør i dag.

”På BørneTelefonen hører vi hver dag fra børn, som fortæller, de er ensomme. Ofte hænger følelsen sammen med livet i skolen, hvor de føler sig udenfor eller er udsat for mobning, men næsten ligeså ofte fortæller børnene, at de er ensomme i deres familie. At de ikke føler, de passer ind, at deres forældre har meget travlt og ikke virker til at kunne lide dem eller bekymrer sig om dem,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Erfaringerne fra BørneTelefonen bekræftes af undersøgelsen: Af de børn, som angiver, at de sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre interesserer sig for dem, føler 28 procent sig ofte ensomme. Det samme gælder for 5 procent af de børn, som oplever, at forældrene tit eller meget tit interesserer sig for dem.

Ensomhed giver søvnbesvær og hovedpine – og går ud over skolen

Ensomheden har ikke kun konsekvenser for børnenes mentale sundhed. Også fysisk kommer mistrivslen til udtryk i form af for eksempel søvnbesvær, hovedpine og ondt i maven. Af de børn, som ofte føler sig ensomme, oplever 38 procent mindst én gang om ugen 5-8 symptomer på mistrivsel. Det samme gælder kun for 2 procent af de børn, der ikke føler sig ensomme.

Samtidig viser undersøgelsen en sammenhæng mellem børnenes følelse af ensomhed, og hvordan de synes, de klarer sig fagligt i skolen.

”De fleste børn vil på et tidspunkt opleve ensomhed i en kortere periode. Det er helt normalt og ikke noget, der behøver at give anledning til bekymring. Men vores alarmklokker skal ringe, når børn gennem længere tid trækker sig fra fællesskaber og måske ikke længere går med ud i frikvarterne eller generelt ændrer adfærd. Det kan være, de bliver mere udadreagerende eller mere stille og usikre,” siger Rasmus Kjeldahl.

Langvarig ensomhed kan få alvorlige konsekvenser, der følger barnet langt ind i voksenlivet.

”Vi ved, at ensomhed blandt andet er forbundet med lavt selvværd, selvskade og depression. Samtidig viser tal fra BørneTelefonen, at mindst 15 procent af samtalerne om ensomhed også omhandler selvmordstanker. Derfor er det vigtigt, at vi er mere opmærksomme på børn, der ikke er en del af fællesskabet eller i øvrigt ser ud til at mistrives. Det gælder både derhjemme, i skolen og i fritidslivet”, siger Dorte McGugan Pedersen, udviklingschef i TrygFonden.

Fakta fra rapporten

• Forekomsten af ensomhed blandt skoleelever har været stigende de seneste ca. 20 år (*VIVE 2018)
  
  
• Familiens økonomi ser ud til at spille en rolle i børnenes følelse af ensomhed. 15 procent af de børn, som angiver, at deres familie har færre penge end andre, siger, at de tit eller meget tit føler sig ensomme. Det samme gælder for 5 procent af de børn, som angiver at have flere penge end andre familier.
  
  
• Seks ud af ti børn, der føler sig ensomme, har lav livtilfredshed
  
  
• Hvert andet barn, der tit eller meget tit føler sig ensomme, har et lavt selvværd. Det gælder kun for 4 procent af de børn, der sjældent eller aldrig føler sig ensomme.
  
  
• Fire ud af ti har talt med nogen om deres ensomhed. Størstedelen af de børn og unge, som føler sig ensomme, går altså alene med følelsen.