Hvem skal have prisen for socialt ansvar i 2020?
22.10.2020 13:55:54 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
For femte år i træk uddeler Furesø Kommune en pris til virksomheder i og udenfor Furesø, som har taget et særligt socialt ansvar ved at ansætte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Der er nu åbent for indstillinger til prisen, som uddeles til januar. Alle kan indstille en virksomhed indtil den 9. november 2020.
”Vi glæder os til at uddele prisen og hylde de mange virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar for kommunens udsatte borgere. Interessen for kampagnen er vokset år for år, og vi er glade for, at vi med denne kampagne kan være med til at synliggøre alle de virksomheder, som gør noget helt særligt”, siger Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv.
Behov for særligt socialt ansvar under corona
Prisen gives til en virksomhed, som på en eller anden måde har taget et særligt socialt ansvar for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel være at ansætte en borger i praktik, som har været sygemeldt og nu har brug for at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Eller det kan være medarbejderen, der i forbindelse med corona-krisen er blevet opsagt, og som nu er åben over for at prøve et nyt arbejdsområde.
”Særligt i år har der været brug for at virksomheder tager et socialt ansvar. Mange lønmodtagere er påvirket af corona-krisen og har mistet deres job. De borgere skal vi hjælpe. Det gør mange virksomheder heldigvis allerede, og det kan også spille ind i udvælgelsen af en vinder til prisen”, fortæller Hasan Yilmaz.
Jobcenter Furesø nedsætter et Advisory Board, bestående af repræsentanter fra private virksomheder, som udvælger en håndfuld kandidater på baggrund af indstillingerne, og Udvalg for beskæftigelse og erhverv vælger de endelige vindere.
Sådan indstiller du en virksomhed
- Virksomheder kan indstilles indtil mandag den 9. november 2020 via linket her www.furesoe.dk/socialtansvar
- Advisory Boardet vil kigge efter virksomheder, som gør noget helt særligt. Det handler ikke bare om at ansætte ledige borgere, men også om at få de nye ansatte til at trives i virksomheden. Og så vil der blive set på mængden af ansættelser og/eller praktikker – vurderet i lyset af virksomhedens størrelse.
- Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontaktevirksomhedskonsulent, Anette Ridder: asri@furesoe.dk tlf. 72 16 53 23.
Fakta om prisen for socialt ansvar
Jobcenter Furesøs Advisory Board udvælger en håndfuld kandidater på baggrund af indstillingerne.
Advisory boardet består af repræsentanter fra private virksomheder. Udvalget for beskæftigelse og erhverv udpeger en vinder på udvalgsmødet den 1. december 2020.
Der er én pris til en virksomhed i Furesø Kommune og én pris til en virksomhed uden for Furesø. Vinderen får overrakt en præmie i form af et kunstværk fra den lokale kunstner, Barbara Kaad Ostenfeld.
Tidligere vindere af prisen er: Restaurant Furesøbad og Gørløse Autoimport (2019). Milcom og SPAR Ganløse (2018). Poul Willumsen og Agnes Food (2017). Rentek (2016)
Billedetekst: Furesøbad vandt sidste års CSR-pris, der blev uddelt ved nytårskuren i januar 2020
Kontakter
Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, hyi@furesoe.dk, tlf. 2145 0704
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
