Hvem skal betale for ændrede dyrkningsmetoder i fremtidens landbrug?

Peter Kirk-Haugstrup er økologisk landmand, men kalder sig selv for jorddyrker. Han dyrker mange forskellige afgrøder ved siden af hinanden i et rullende sædskifte med blandingsafgrøder i en jord, der ikke bliver pløjet. Og han er ikke den eneste, der forsøger sig med nye og ændrede dyrkningsmetoder. I et nyt EU-projekt vil forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet etablere seks forskellige “testinggrounds”, hvor Peters Gartneri er det ene. Idéen bag projektet er at undersøge nye forretningsmodeller og dyrkningsmetoder, der kan være med til at sikre fremtidens fødevareproduktion og på samme tid skabe de miljø- og klimaeffekter, som samfundet efterlyser. Men hvem skal betale? Landmænd har ikke, som det ser ud nu, noget økonomisk incitamenttil at ændre dyrkningsmetoder eller forretningsplan for at opnå en mere bæredygtig produktion. 

EU-projekt vil undersøge nye forretningsmodeller for fremtidens landbrug 

Det er en problematik EU vil gøre noget ved. Derfor har de blandt andet givet midler til Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet til projektet SoilValues. Her er Aarhus Universitet en del af et konsortium, som også rummer 10 andre partnere fra blandt andet to universiteter fra Belgien, et fra Polen og et fra Holland. Til sammen vil de kortlægge og analysere jordskånsomme bedrifter i Danmark og fem andre EU-lande. Derudover deltager en håndfuld brancheorganisationer og et enkelt investeringsfirma.  

SoilValues-projektet skal undersøge, hvordan økonomien hænger sammen for landmænd, der dyrker deres jord efter skånsomme dyrkningsprincipper ligesom Peter Kirk-Haugstrup. I de næste to til tre år vil forskerne undersøge landmændenes forskellige forretningsmodeller og se, hvordan de virker, og om de kan skaleres, for i sidste ende at sende en række anbefalinger tilbage til EU og de beslutningstagere, der sidder med fremtidens landbrugslovgivning i hænderne.  

Peters Gartneris kundebønder deltager i undersøgelse 

Et af de første landbrug, forskerne sætter under lup, er altså Peters Gartneri.  

”Vi vil se nærmere på Peter Kirk-Haugstrups kunde-bonde ordning, som 100 borgere i år har tilmeldt sig,” fortæller lektor Martin Thorsøe fra Institut for Agroøkologi.  

Ordningen går ud på, at man tegner et 10 måneders abonnement - fra maj til februar. Abonnenterne forudbetaler for alle 10 måneder. Det er med til at give bonden likviditet, mens afgrøderne etableres. Hver enkelt abonnent kaldes for en kundebonde, og som kundebonde er man medejer af høsten, ligesom man er med til at dele risikoen for vejrlig og andre uforudselige hændelser. Fra maj til november kan kundebønderne høste til eget forbrug af Peter Kirk-Haugstrups knap 100 forskellige grønsager og krydderurter. I vintermånederne henter man kartofler og rødder på vinterlageret og overvintrende afgrøder som porrer og kål fra markerne. Når kundebønnerne høster selv, så sparer landmanden udgifter til høst, vask, pakning og transport.  

”Vi er så heldige, at vi har fået mulighed for her i opstarten af sæsonen, at spørge de 100 nye kunder, hvorfor de har valgt at blive kundebønder, og hvad de forventer af ordningen,” fortæller forskningsassistent Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi. Han står for den første spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til kundebønderne.  

”Om et års tid vil vi følge op på, hvordan deres oplevelse har været, og om de forventer at fortsætte,” fortæller han.  

Allerede til august vil projektets første resultater blive præsenteret på Mariendal Festival.  

Jordbundens sundhed via værdibaserede forretningsmodeller 

Peters Gartneri er et af SoilValues i alt seks testinggrounds. Og ligesom hos Peter Kirk-Haugstrup vil man i de fem andre testinggrounds vurdere og forfine nye forretningsmodeller for jordsundhed. Planen er, at man også her vil involvere lokalsamfund, landmænd, investorer og beslutningstagere, så forretningsmodellerne er både effektive og praktiske i virkelighedens scenarier. 

Desuden vil SoilValues-projektet fremme samarbejde gennem dannelsen af 12 praksisfællesskaber. Disse fællesskaber vil fungere som platforme for videndeling og udveksling mellem forskellige interessenter, der er involveret i forvaltning af jordens sundhed. Ved at fremme dialog og samarbejde sigter projektet mod at bygge bro mellem forskellige sektorer og fremme løsninger, der i højere grad tager hensyn til jordens sundhed. 

Et vigtigt resultat af SoilValues-projektet vil være udviklingen af en værktøjskasse, der består af incitamenter og politiske anbefalinger. Denne værktøjskasse vil give værdifulde ressourcer og retningslinjer til at fremme og tilskynde til praksis, der forbedrer jordens sundhed. Ved at udnytte disse værktøjer kan beslutningstagere og interessenter træffe informerede beslutninger og vedtage politikker, der driver positive ændringer i jordforvaltningen. 

Mere information 

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, KU Leuven, Association of Balkan Eco-Innovation, Consultoria Agroinditrial, European Landowners’ Organization, Forest and Landowners Association of Lithuania, Flanders Research for Agriculture, Fisheries and Food, Institute for Agri-Food Technology and Infrastructures of Navarra, The Polish Academy of Sciences, KOIS Invest, MR F&A Consult CommV, Thünen Institute og Wageningen University. 

Finansiering:SoilValues-projektet er finansieret af EUGrant Agreement: 101091308 

Om denne artikel: Denne artikel er lavet i samarbejde mellem Institut for Virksomhedsledelse, Institut for Agroøkologi og Peters Gartneri.  

Om denne artikel: Alle, der er citeret i denne artikel, har haft mulighed for at læse og kommentere på egne citater.   

Læs mere: Du kan læse meget mere om projektet SoilValuesher. Hvis du vil vide mere om kundebondeordningen hos Peters Gartneri, kan du læse om det her.