Hvem er de danske tilbudsjægere?
63% af danskerne går som regel efter den billigste pris, når de handler, mens en tredjedel altid holder øje med særlige tilbud. Men hvad karakteriserer de danskere, der altid er på udkig efter et godt tilbud?

YouGov har undersøgt de danske tilbudsjægeres demografi og holdninger. Undersøgelsen viser at tilbudsjægerne adskiller sig fra befolkningen på en række områder.
Når man ser på de danske tilbudsjægeres demografi, er der størst repræsentation blandt kvinder (65%) og befolkningen over 60 år (37%). Desuden er jyder og fynboer generelt mere tilbøjelige til at være på udkig efter gode tilbud, da 57% af tilbudsjægerne angiver, at de bor vest for Storebælt.
Tager man et kig på de danske tilbudsjægeres økonomi, har en fjerdedel (23%) en husstandsindtægt på 300.000 eller mindre om året.
Sammenlignet med den generelle befolkning, er tilbudsjægerne mere opmærksomme på direct mail, dvs. reklamer i postkassen, og ser de et mærke på tilbud, er de tilbøjelige til at slå til, selvom de har et andet yndlingsmærke.
Når det kommer til indkøb af dagligvarer, er de mest populære kæder blandt tilbudsjægerne Rema 1000 (61%), Netto (60%) og Lidl (37%).
Tilbudsjægerne kan generelt godt lide at være strukturerede, når det kommer til ugentlige indkøb. Mens 61% planlægger deres indkøb, holder halvdelen (49%) sig som regel til et stramt budget, når de handler, ligesom halvdelen (49%) altid tjekker produktanmeldelser, inden de køber noget.
En fjerdedel af de danske tilbudsjægere er desuden regelmæssigt forbi DBAs hjemmeside, hvor man kan være heldig at finde produkter til en brøkdel af nyprisen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på data fra YouGov Profiles og er indsamlet over en periode på 12 måneder indtil 4. oktober 2020.
YouGov Profiles er vores segmenteringsværktøj, som skaber unikke muligheder for at kortlægge og udforske en befolkningsgruppe og sammenligne forskellige befolkningsgrupper i detaljen.
Nøgleord
Kontakter
Tove KeldsenNordic Marketing Manager, PR og Marketing
Tlf:+45 3142 6154tove.keldsen@yougov.comBilleder




Links
Information om YouGov Denmark
Klosterstræde 9
1157 København K
What the world thinks
YouGov er en international data- og markedsanalysekoncern. Vores kerneydelse er meningsmålinger, som kommer fra vores meget engagerede panel på 9,6 millioner mennesker over hele verden. Vi kombinerer denne kontinuerlige datastrøm med vores ekspertise inden for dybdegående research og indgående kendskab til branchen i en systematisk research- og marketingkontekst.
Vores udvalg af syndikerede, egenudviklede dataprodukter omfatter YouGov BrandIndex, den daglige brandtracker, og YouGov Profiles, som er vores segmenterings- og profileringsværktøj. Den markedsledende YouGov Omnibus giver hurtigt og omkostningseffektivt svar på research-spørgsmål fra hele befolkningen eller udvalgte målgrupper. Vi tilbyder også en bred vifte af kvantitative og kvalitative services, som skræddersyes af vores specialistteams med henblik på at opfylde vores kunders specifikke behov.
Med 41 kontorer i 25 lande og panelmedlemmer i 44 lande er YouGovs internationale markedsanalysenetværk et af de ti største i verden. Besøg yougov.com for yderligere oplysninger.
Følg pressemeddelelser fra YouGov Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouGov Denmark
Det internationale medielandskab set i lyset af coronakrisen24.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
YouGovs seneste whitepaper ‘International media consumption report 2021: Is there a new normal?’ undersøger det internationale medielandskab og belyser store globale forskelle.
COVID-19 og forbrugeradfærd: Hvordan har pandemien påvirket privatøkonomi og forbrug?23.2.2021 13:00:49 CET | Pressemeddelelse
Danmark er det land, hvor færrest har skruet ned for deres forbrug under coronapandemien.
International undersøgelse: Holdning til coronarestriktioner3.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
En YouGov-undersøgelse af omkring 19.000 mennesker i 17 lande og regioner viser, hvor i verden folk har gjort mest for at følge regeringens restriktioner.
Global study: how many people know someone who has died from COVID-19?28.1.2021 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
In some countries as many as one in five have suffered the loss of a loved one to the disease
International undersøgelse: Hvor mange vil tage imod COVID-19-vaccinen?15.1.2021 12:50:14 CET | Pressemeddelelse
Thaier, briter og danskere er mest tilbøjelige til at lade sig vaccinere
International undersøgelse: Sådan har coronavirus påvirket vores privatliv10.12.2020 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget i 14 lande og regioner ser nærmere på, hvilken indflydelse COVID-19 har haft på parforhold, familieliv, tro og vores mentale helbred.
YouGov afslører rejseplanerne i de nordiske lande for det kommende år9.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I lyset af den igangværende coronavirus-pandemi undersøger YouGov rejseplanerne i de nordiske lande for det kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum