EY Danmark

Hvem er bedst til vækst i Danmark?

Del

Danmarks bedste entrepeneurer hyldes ved stort show, og vinderen kan se frem til en plads i den internationale finale i Monaco.

Nu sker det endelig. De mange hundrede kvalificerede danske virksomheder og deres entrepreneurer har ventet længe på at få udløst spændingen om, hvem der kan kalde sig årets vindere af EY Entrepreneur Of The Year.

På torsdag den 24. marts bliver det afsløret ved et stort show på Lokomotivværkstedet i København. Her bliver hovedvinderen samt vinderne af seks kategorier offentliggjort. Og der er meget på spil, for hovedvinderen skal repræsentere Danmark i EY World Entrepreneur Of The Year, der bliver afholdt i Monaco til sommer. Mellem takketaler og jurybegrundelser bliver der også plads til oplæg og optrædener fra bl.a. Thomas Vinterberg og den danske popkomet Iris Gold.

 

Skrappe krav ligger bag

EY Entrepreneur Of The Year, Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, er en hyldest til de entrepreneurer, der opbygger og driver succesfulde og dynamiske virksomheder. I løbet af efteråret har der været seks regionale finaler, og på grund af COVID-19-restriktioner måtte finalen i januar flyttes til nu.

For at komme i betragtning til en af priserne ved EY Entrepreneur Of The Year skal man både leve op til skrappe vækstkrav og bliver derudover vurderet på andre vigtige parametre som bl.a. bæredygtighed, ledelse og samfundsengagement.

 

Rekordmange kvalificerede

Bag kåringen af årets finalister og vindere i EY Entrepreneur Of The Year ligger der et stort arbejde. Næsten 400 virksomhedsbesøg er afholdt, og lige så mange interviews foretaget. Selskabsprofiler, regnskaber og spørgeskemaer er analyseret.

Og den uafhængige jury har været på særligt hårdt arbejde i år, for feltet af virksomheder, der levede op til kravene, var rekordstort fortæller Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark:

”Det var slet ikke ligetil. Der har både været grundige gennemgange og lange diskussioner, før først finalisterne og derefter vinderne skulle findes. Det er et luksusproblem, for Danmark rummer rigtig mange dygtige virksomhedsejere, som gør en forskel på den ene eller anden måde. Vi ser frem til en rigtig spændende landsfinale, hvor vi kan fejre vækstvirksomhedernes succes og deres bidrag til vores samfund.”

Ud over hovedvinderen findes der vindere i følgende kategorier:

  • Innovation
  • Sustainability
  • Export and Globalization
  • Start-up
  • Social Entrepreneurship – Future Impact
  • Life Science.

Om EY Entrepreneur Of The Year

EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

Der er i løbet af efteråret 2021 blevet kåret seks regionale vindere, og d. 24. marts blev kategorivinderne samt hovedvinderen udråbt ved et stort show i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.

Kontakter

Information om EY Danmark

EY Danmark
EY Danmark
Dirch Passers Allé 36
2000 Frederiksberg

https://www.ey.com/da_dk

Hos EY er vores formål Building a better working world. Den indsigt og de services, vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter. Dette er af afgørende betydning for, at vi kan skabe en bedre arbejdsverden for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund.

Følg pressemeddelelser fra EY Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EY Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum