Husk sikkerheden når du bruger gasudstyr indendørs
Hvis du ikke er opmærksom, risikerer du kulilteforgiftning eller andre gener, fordi gasapparatet udleder skadelige partikler. Desuden kan der blive fugtigt i rummet, fordi der dannes vanddamp, når gassen brænder.
Du bør kun bruge et gasapparat indendørs, hvis fabrikanten har angivet, at det er et produkt til indendørs brug. Det gælder både gasvarmeovne og andre typer af gasapparater.
- Det kan være livsfarligt at tage grillen eller terrassevarmeren med indenfor, selv om det kan være fristende. Det er apparater, der er konstrueret til brug i fri luft, ikke inde i stuen eller soveværelset, siger produktchef Kirstine Gottlieb fra Sikkerhedsstyrelsen.
Hun opfordrer til, at man altid tjekker fabrikantens anvisninger på emballagen eller i brugsvejledningen, før man bruger et gasapparat indendørs. Hvis det ikke er et nyt produkt, bør man også kontrollere, at gasslangen og gasregulatoren er tæt. Det kan fx gøres ved at smøre lidt sæbevand på, når slangen er tilsluttet. Hvis der kommer bobler, er slangen utæt og skal udskiftes.
- Når man vil bruge gas, skal man altid være opmærksom på sikkerheden. Det er en god energikilde, hvis det bruges rigtigt. Men hvis gasapparater og gasflasker ikke håndteres korrekt, risikerer man ulykker, siger Kirstine Gottlieb.
------
Se gode råd om brug og tjek af gasudstyr
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum