HusCompagniet A/S

HusCompagniet leverede øget omsætning og flot driftsoverskud i 2019

Del
2019 var endnu et stærkt år for kerneforretningen i HusCompagniet, som i dag kan præsentere et årsregnskab med øget omsætning og flot driftsoverskud i kerneforretningen. Langt størstedelen af væksten kom fra aktiviteter i Danmark, hvilket resulterede i cirka 1.700 nyopførte huse i 2019.

HusCompagniet kan dermed befæste sin førerposition på det danske marked:

”Vi er stolte af igen at levere et regnskab med øget omsætning og driftsoverskud. Vores omsætning i Danmark er steget med næsten 15 %, mens vores EBITDA steg med 8,5 %. Det er et resultat, som understøtter vores stærke position i kerneforretningen, og som vi kan være stolte af,” siger Group CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.

2019 var samtidig et år med strategiske justeringer. Martin Ravn-Nielsen, der har været CEO i Danmark, er udnævnt til Group CEO, mens Claus Hemmingsen, som kommer med solid erfaring som formand for DFDS A/S, Maersk Drilling og A.P. Møller Holdning, er tiltrådt som ny næstformand. De strategiske justeringer har også medført, at aktiviteterne i Tyskland og Sverige er lukket ned. Blikket er nu fast rettet mod kerneforretningen i det danske marked, hvor vækstpotentialet er stort:

”Vi har skruet blusset op for det danske marked med fokus på at skabe yderligere vækst i kerneforretningen samt via B2B-markedet. Her ser vi især gode muligheder for at opføre rækkehuse med henblik på investorsalg, mens der også fortsat er markedsandele at hente, når det gælder salg af typehuse til private, siger Group CFO i HusCompagniet, Mads Dehlsen Winther.

HusCompagniet står således godt rustet til fremtiden, som tegner både lys og grøn. 2019 var endnu et år, hvor forbrugerne efterspurgte HusCompagniets bæredygtige løsninger. Næsten hvert andet fra virksomheden var således udstyret med bæredygtige varmeforsyninger:

”Der er ikke nogen tvivl om, at fremtiden er bæredygtig. Det er også derfor, at vi har sat os 32 konkrete mål for, hvordan vi frem mod 2030 vil styrke bæredygtigheden i hele forretningen. I 2030 er det vores mål, at vi har reduceret CO2-udledning fra byggematerialer gennem vores huses levetid med 70 procent,” siger Group CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

KONTAKTINFO
Mads Dehlsen Winther
Group CFO
HusCompagniet A/S
Mobil: 88 62 21 01
Mail: mdw@huscompagniet.dk

Information om HusCompagniet A/S

HusCompagniet A/S
HusCompagniet A/S
Agerøvej 31A
8381 Tilst

86 10 01 99https://www.huscompagniet.dk/

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse på et fundament af mere end 50 års erfaring, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energieffektive løsninger til projektering og byggeri.

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet og Watts i nyt energipartnerskab16.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet, som er Nordens største husbygger og Watts, der er førende leverandør af komplette energiløsninger i Danmark, indgår et partnerskab, der skal gøre det nemt for kommende husbyggere at tilvælge solceller og give dem mulighed for at overvåge deres energiforbrug. Ambitionen er, at Watts’ intelligente energistyring fremadrettet bliver integreret i en stor del af de huse, som HusCompagniet bygger hvert år.

HusCompagniet leverede et resultat for 1. halvår som forventet og indsnævrer forventningerne til helåret23.8.2024 08:01:19 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet realiserede i 1. halvår 2024 en omsætning på 1.062 mio. kr. mod 1.280 mio. kr. i 1. halvår 2023 som følge af færre leveringer efter et lavere salg i 2023. Bruttomarginen steg til 23,4% fra 20,9% drevet af et solidt resultat i 1. kvartal 2024 og en justering af hensættelser for tidligere år, der påvirkede sammenligningsperioden. EBITDA blev 45 mio. kr. med en EBITDA-margin på 4,2%. EBIT udgjorde 21 mio. kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye