HusCompagniet A/S

HusCompagniet leverede et resultat for 1. halvår som forventet og indsnævrer forventningerne til helåret

Del

HusCompagniet realiserede i 1. halvår 2024 en omsætning på 1.062 mio. kr. mod 1.280 mio. kr. i 1. halvår 2023 som følge af færre leveringer efter et lavere salg i 2023. Bruttomarginen steg til 23,4% fra 20,9% drevet af et solidt resultat i 1. kvartal 2024 og en justering af hensættelser for tidligere år, der påvirkede sammenligningsperioden. EBITDA blev 45 mio. kr. med en EBITDA-margin på 4,2%. EBIT udgjorde 21 mio. kr.

I 1. halvår 2024 solgte HusCompagniet 640 huse (enheder), svarende til en stigning på 44%, hvilket primært var drevet af rækkehussegmentet og understøttet af forretningen for enfamiliehuse. Netto-ordrebeholdningen steg med 25% i forhold til 1. halvår 2023.   

CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vores finansielle resultater for første halvår 2024 var i tråd med forventningerne efter at have vundet en række projekter og styrket vores position i det professionelle segment kombineret med en gradvis forbedring af vilkårene i markedet for enfamiliehuse og fortsat stram styring af omkostningerne.” 

“Vi øgede salget med 44% i første halvår baseret på solid fremgang i markedet for rækkehuse og moderat vækst i enfamiliehuse, hvor markedet viser tegn på gradvis normalisering. Vi indsnævrer vores forventninger til helåret på baggrund af et tilfredsstillende aktivitetsniveau, og på længere sigt noterer vi med tilfredshed et stigende kendskab til og fokus på HusCompagniet som en attraktiv partner for professionelle investorer”, siger Martin Ravn-Nielsen.

Udvalgte nøgletal for 2. kvartal og 1. halvår 2024

Mio. kr.

2. kvt. 2024

2. kvt. 2023

Ændring

1. halvår 2024

1. halvår 2023

Ændring

Huse solgt (enheder)

368

219

68%

640

445

44%

Huse leveret (enheder)

215

265

-19%

382

609

-37%

Ordrebeholdning, brutto

1.935

1.659

17%

Ordrebeholdning, netto

1.472

1.179

25%

Omsætning 

579

624

-7%

1.062

1.280

-17%

Bruttoavance

128

118

8%

249

267

-7%

EBITDA 

24

17

41%

45

57

-21%

Særlige poster

0

1

-100%

0

-1

-100%

EBIT

12

6

100%

21

35

-40%

Bruttomargin 

22,1%

18,9%

3,2 ppt.

23,4%

20,9%

2,5 ppt.

EBITDA-margin 

4,1%

2,7%

1,4 ppt.

4,2%

4,4%

-0,2 ppt.

EBIT-margin 

2,0%

0,9%

1,1 ppt.

1,9%

2,7%

-0,8 ppt.

Kontraktaktiver, brutto

464

522

-11%

Kontanter til rådighed inkl. kreditfacilitet

586

344

70%

Nettorentebærende gæld (NIBD)

236

489

-52%

NIBD/LTM EBITDA 

2,4x

2,5x

-0,1x

Medarbejdere, ultimo

392

385

7

 

Hovedpunkter

  • I 1. halvår 2024 udgjorde salget 640 huse (enheder) mod 445 i 1. halvår 2023, og fremgangen var drevet af rækkehussegmentet, hvor der blev solgt 228 enheder sammenlignet med 101 i 1. halvår 2023. Tallene er eksklusive det Velkomn-projekt på 153 enheder, som blev offentliggjort i juli 2024, og NREP-projektet på 164 rækkehuse, der blev annonceret i november 2023 og stadig afventer byggetilladelse. Salget af enfamiliehuse steg til 373 enheder fra 287, mens salget af svenske træhuse faldt til 39 enheder fra 57.  
  • Den samlede omsætning for 1. halvår 2024 blev 1.062 mio. kr. efter et fald på 17% drevet af færre leverede enheder på tværs af segmenterne på grund af lavere salg i 2023. Antallet af leverede huse (enheder) i 1. halvår 2024 var 382, et fald fra 609 i sammenligningsperioden. 
  • Bruttomarginen steg til 23,4% i 1. halvår 2024 fra 20,9% i 1. halvår 2023 drevet af skarpt omkostningsfokus og af at sammenligningsperioden var negativt påvirket med 15 mio. kr. af justering af hensættelser for tidligere år.
  • I 1. halvår 2024 udgjorde EBITDA 45 mio. kr. med en margin på 4,2% sammenlignet med 57 mio. kr. og en margin på 4,4% i 1. halvår 2023.
  • EBIT udgjorde 21 mio. kr. i 1. halvår 2024, et fald fra 35 mio. kr. sidste år.
  • Netto-ordrebeholdningen steg med 25% til 1.472 mio. kr. ultimo juni 2024 drevet af øget salg.
  • Ultimo juni 2024 udgjorde nettogælden 236 mio. kr. svarende til en gearing (NIBD/LTM EBITDA) på 2,4x mod en nettogæld på 489 mio. kr. og en gearing på 2,5x ultimo juni 2023. Udviklingen var drevet af lavere arbejdskapital. 

 

Forventninger til 2024

Baseret på de finansielle resultater i 1. halvår 2024 og udsigterne for resten af året indsnævres de forventninger, der blev offentliggjort den 8. marts 2024:

  • Omsætningen forventes at blive 2,3-2,4 mia. kr. (tidligere 2.300-2.600 mio. kr.)
  • EBITDA forventes at blive 90-120 mio. kr. (tidligere 80-130 mio. kr.)
  • Driftsresultatet (EBIT) forventes at blive 40-70 mio. kr. (tidligere 30-80 mio. kr.) 

Antagelser for forventningerne til 2024

  • Det forventes, at der i 2024 leveres mellem 850 og 950 huse.
  • Forventningerne til 2024 er baseret på, at der ikke opstår væsentlige forstyrrelser af forsyningskæderne og at råvarepriserne ikke overstiger de nuværende niveauer væsentligt.
  • Udbetaling af udbytte til aktionærer er fortsat sat i bero og forventes først genoptaget, når gearingen er lavere end det langsigtede mål om et forhold mellem den netto-rentebærende gæld og EBITDA på 2x.

 

 

Kontakter

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus. Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Productions og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed. HusCompagniet opnåede i 2023 en omsætning på 2,4 mia. og en driftsindtjening (EBITDA før særlige poster) på DKK 108 mio. 

For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet og Watts i nyt energipartnerskab16.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet, som er Nordens største husbygger og Watts, der er førende leverandør af komplette energiløsninger i Danmark, indgår et partnerskab, der skal gøre det nemt for kommende husbyggere at tilvælge solceller og give dem mulighed for at overvåge deres energiforbrug. Ambitionen er, at Watts’ intelligente energistyring fremadrettet bliver integreret i en stor del af de huse, som HusCompagniet bygger hvert år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye