Hurtig hjælp med video ved 1-1-2-opkald overalt i landet
Alle landets regioner har nu indført mulighed for, at deres vagtcentraler kan modtage live-video fra folk, der ringer til 1-1-2 fra deres mobiltelefoner.
– På den måde kan regionerne både instruere i førstehjælp og sende den rette hjælp, så vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt, siger 2. næstformand i Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Hvis den sundhedsfaglige medarbejder vurderer, at video kan være en hjælp, kan regionernes vagtcentraler sende en sms med et link, så borgere der ringer 1-1-2 kan sende live-optagelse fra deres mobiltelefon og på den måde vise tilstanden for en forulykket person eller et sygt barn. Med video-forbindelsen kan dem, der ringer ind få instruktion i, hvordan de hjælper syge eller ulykkesramte. Samtidig kan den sundhedsfaglige medarbejder bruge videoen til at vurdere, hvor alvorlig situationen er og sende den rigtige hjælp. Det kan være, at der er brug for en ambulance eller vagtcentralen kan henvise til en akutmodtagelse eller egen læge, hvis situationen ikke er så akut som frygtet.
Teknologi kan redde liv
– Det er tilfredsstillende, at alle fem regioner nu benytter de teknologiske muligheder, når næsten alle borgere nu har en smartphone. Det kan i sidste ende redde liv samtidig med, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt. Fx kan video bruges til bedre at vurdere situationen, så vi ikke sender ambulancer af sted med udrykning, hvis der ikke er brug for det, siger Lars Gaardhøj.
De første erfaringer er gode: Borgere er positivt stemt, når de fx får instruktion til førstehjælp som hjertelungeredning via video. Samtidig har en undersøgelse i Region Hovedstaden vist, at i over halvdelen af tilfældene, hvor der blev brugt livevideo, har sendingerne bidraget til, at vagtpersonalet har fået en mere nuanceret opfattelse af patientens tilstand og derfor bedre har kunnet yde den rigtige hjælp.
Førstehjælp ved hjertestop og trafikulykker
Opgørelser fra to af regionerne har vist, at vagtcentralerne bruger video i omkring seks procent af tilfældene, hvor borgerne ringer til 1-1-2. Det sker bl.a., når der er tale om hjertestop, trafikulykker, når forældre ringer om syge børn eller når en patient har uklare symptomer, hvor billeder kan fortælle mere end ord.
- I de situationer er det godt, at videoer kan give mere klarhed. Derfor er det tilfredsstillende, at alle fem regioner nu på den måde hurtigt og målrettet bruger live-videoer, lyder det fra Lars Gaardhøj.
Nøgleord
Kontakter
Lars Gaardhøj
Tlf:28922598formand@regionh.fkPressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anbefalinger skal sikre kortere sagsbehandlingstider i Medicinrådet2.2.2023 16:06:10 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse kommer nu med anbefalinger, der skal optimere sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet. En mere forudsigelig og stabil proces for sagsbehandlingen skal sikre kortere ventetider på ny medicin til gavn for patienterne.
Flere borgere får akuthjælp i eget hjem30.1.2023 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Regionerne afprøver nye løsninger, der kan forebygge unødvendige indlæggelser af borgerne og lette presset på akutmodtagelserne.
Regionerne: Sådan ved du, om der er risiko for PFAS-forurening på din grund27.1.2023 14:00:01 CET | Pressemeddelelse
Ud af de ca. 15.000 grunde, som regionerne har i kikkerten for mulig PFAS-forurening, har 12.000 grundejere allerede viden om, at grunden er eller kan være forurenet. De resterende er ved at blive vurderet. Så snart regionen har konkret viden om grunden, får grundejeren besked.
Regionernes henvisninger til privathospitalerne er steget markant20.1.2023 09:32:25 CET | Pressemeddelelse
236.740 danskere blev henvist til behandling på et privathospital i 2022. Det svarer til en stigning på 63 procent sammenlignet med 2019. Danske Regioner glæder sig over, at privathospitalerne er med til at aflaste de offentlige hospitaler og nedbringe ventelisterne.
Nu kan du nemt finde din ørelæge og andre speciallæger på Min Læge-appen17.1.2023 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten to millioner danskere går hvert år til øjenlæge, ørelæge, psykiater eller anden praktiserende speciallæge. En aftale mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger og Danske Regioner sikrer, at du nu kan finde den speciallæge, du har brug for, på Min-Læge-appen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum