Frontpage PR & Communications ApS

Hunden Sisu er sjællandsk dyrehelt - hjalp Jórunn hvor læger og medicin ikke kunne

Del
I gymnasiet havde Jórunn fra Næstved så høje krav til sig selv, at hun gik ned med en voldsom depression. Under sit lange sygdomsforløb kæmpede hun med viljen til at leve. Mens lægerne prøvede alt for at hjælpe, var det hunden Sisu, der blev Jórunns redningsmand. Nu er han sjællandsk regionsvinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018”
Sisu er sjællandsk, regional dyrehelt 2018 og fejrede den store dag i selskab med sin ejer, Jórunn, og dyreelsker, Puk Elgaard (foto: Agria Dyreforsikring)
Sisu er sjællandsk, regional dyrehelt 2018 og fejrede den store dag i selskab med sin ejer, Jórunn, og dyreelsker, Puk Elgaard (foto: Agria Dyreforsikring)

Fredag d. 12. oktober blev en stor dag for Jórunn og hendes elskede dyreven, Sisu. Klokken 11 blev de mødt af tv-vært og dyreelsker, Puk Elgaard, journalister og en repræsentant fra Agria Dyreforsikring, der var mødt op for at lykønske dem. Sisu har nemlig vundet titlen som regional, sjællandsk vinder af Agrias konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018” – med over 800 indstillede kæledyr har Sisu taget dommerpanelet med storm.

“Sisu løftede mig op af det dybe hul, som ingen læge eller medicin kunne klare. Selvom jeg stadig har dage, hvor jeg vågner og tænker ‘øv’, så tænker jeg, at det nok skal gå alligevel, når jeg ser hans dejlige rynkefjæs, der fylder halvdelen af puden,” fortæller Jórunn, der ikke lægger skjul på, at hun nok ikke havde været her i dag, hvis hun ikke havde mødt ham.

Nu går Sisu og Jórunn videre til den landsdækkende finale, hvor de skal dyste mod den jyske og fynske regionale vinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence om at blive hele Danmarks Dyrehelt 2018.

Højt pres i gymnasiet udløste voldsom depression

I en ung alder af 18-21 år havde Jórunn været syg grundet en pludselig og voldsom depression. Hun var droppet ud af gymnasiet og boede praktisk talt på psykiatrisk afdeling. Det var det store pres for at få høje karakterer og være den bedste version af sig selv, der gjorde, at Jórunn til sidst gik ned med en depression i 2.G. I dag er der mange unge, der går igennem det høje pres, som hun var under, og hun fortæller derfor sin historie i håbet om at kunne hjælpe andre.

Jórunn husker ikke selv meget af sygdomsperioden. Hendes sygdom havde skubbet hende så langt ud, at lægerne måtte forsøge sig med elektrochokbehandling (ETC) - en behandling der udelukkende anvendes til personer med alvorlig depression og høj selvmordsfare, og hvor medicinsk behandling eller samtaleterapi ikke har haft nogen virkning.

“Ifølge lægerne var jeg nærmest katatonisk og havde intet liv i øjnene. Alt var håbløst, og selvmord var ikke et spørgsmål om ‘hvis’ men ‘hvornår’”, fortæller Jórunn.

Fik ideen til at købe hund under indlæggelse

Det var under en indlæggelse, hvor Jórunn scrollede igennem Facebook, at hun fik ideen til at adoptere Sisu. “Jeg så et billede af en fransk bulldog-hvalp. I et millisekund følte jeg glæde og håb, en følelse som jeg ikke havde mærket i årevis,” uddyber hun.

Hendes familie var ikke sikker på, at det var det bedste tidspunkt at anskaffe sig en hund. Men de støttede hendes beslutning, og sammen sikrede de, at Jórunn havde alt den hjælp, hun kunne have brug for, når hun fik Sisu - herunder at der var en løsning, hvor Sisu kunne blive i familien, hvis Jórunn ikke kunne klare ansvaret.

Sisus kærlighed er den bedste medicin

Det var kærlighed ved første blik, da hun mødte Sisu og så hans lysende øjne. Han løftede hende hurtigt op af det dybe hul, som lægerne havde kæmpet sådan for at få hende op fra. Derfor har hun givet ham navnet Sisu, der på islandsk betyder ‘mod’.

Sisu kan mærke, når Jórunn har det skidt, og tilpasser sig efter hendes humør. Det er en af grundene til, at hun har det bedre i dag, fortæller hun. Kærligheden mellem de to har gjort, at Jórunn ikke været indlagt siden hun mødte Sisu.

“Jeg har ham med overalt. Han giver mig styrke og livslyst. Hvis ikke det var for ham, var jeg ikke her i dag. Så jeg synes, at min smukke og helt igennem fantastiske helt, Sisu, fortjener at vinde”, fortælle Jórunn

Regional, sjællandsk Dyrehelt 2018

Derfor har dommerpanelet bag Agria Dyreforsikrings konkurrence, Danmarks Dyrehelt 2018, udpeget Sisu som den regionale sjællandske vinder af konkurrencen.

Tv-vært Puk Elgaard, der i år er en del af Agrias dommerpanel, og som var til stede ved præmieoverrækkelsen, kan genkende kærligheden mellem Sisu og Jórunn. Den har hun også med sine egne hunde, der altid kan mærke, om hun har en god eller dårlig dag. Hun påpeger den særlige forskel, Sisu gør i Jórunns liv:

“Kærlighed er kærlighed. Om du elsker et barn, en kæreste, din mor og far eller dine venner, så er kærlighed helbredende og livgivende. Med kærlighed kommer håb, og Sisus ejer fandt et lys i mørket, da de fine hundeøjne lyste.”

Gennem konkurrencen har Sisu og Jórunn bl.a. vundet 5.000 kroner, som de donerer til Dyreværnet.

Nu går de videre i finalen i Agria Dyreforsikrings konkurrence, om at blive Danmarks Dyrehelt 2018. I finalen konkurrerer de mod ponyen Laban fra Nørre Kongerslev, der er besøgspony på nordjyske plejehjem, og katten Lasse fra Nyborg, der har hjulpet sin ejer gennem en svær hverdag med PTSD.

Baggrund

Kampagnen “Danmarks Dyrehelt” er sat i verden for at hylde danske kæledyr for den glæde, de spreder i hverdagen, trofastheden og deres evne til ekstraordinære heltegerninger. Det er Agria Dyreforsikring, der afholder konkurrencen, og det er for fjerde år i træk.

Læs mere om konkurrencen her: Danmarks Dyrehelt 2018

Sjællandske kæledyrsejere har i fire uger indstillet kæledyr til konkurrencen Danmarks Dyrehelt 2018. De mange gode historier er indsamlet, og nu er den regionale, sjællandske vinder kåret, og nu er det tid til at kåre den endelige vinder af titlen “Danmarks Dyrehelt 2018”. Historierne er strømmet ind og har handlet om alle mulige slags dyr: En verdenskendt kat fra Herfølge, en hest fra Køge, der hjælper en multihandicappet dreng til en bedre hverdag, og en hund fra Glostrup, der hjælper en dreng med ADHD med hans uro. Men nu har Agria Dyreforsikrings dommerpanel altså fundet den regionale vinder på Sjælland: Sisu.

Dommerpanel

  • Tv-vært og dyreelsker - Puk Elgaard
  • Dyrenes Beskyttelse - Chefkonsulent for familiedyr Jens Jokumsen
  • Dansk Kennel Klub - Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen
  • Evidensia Vordingborg Dyrehospital - Dyrlæge Lene Taulow
  • Jydsk Racekatte Klub - Susanne Wehnert
  • Sidste års vinder - Læsehunden Molly med ejer Lis Welin
  • Agria Dyreforsikring - Direktør Tine Antvortskov

Ugepræmier

  • 5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
  • Et års sygeforsikring til dyrehelten
  • Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner

Den store hovedpræmie

  • 20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
  • Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner
  • Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf

Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2018

  • Jysk vinder blev kåret i uge 39
  • Fynsk vinder blev kåret i uge 40
  • Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 41
  • Hele Danmarks Dyrehelt 2018 kåres i uge 43

Nøgleord

Kontakter

Direktør Tine Antvorskov er Agrias pressetalsperson i Danmark.
Hun kan kontaktes på 40 81 38 25 eller tine.antvorskov@agria.dk.

Billeder

Sisu er sjællandsk, regional dyrehelt 2018 og fejrede den store dag i selskab med sin ejer, Jórunn, og dyreelsker, Puk Elgaard (foto: Agria Dyreforsikring)
Sisu er sjællandsk, regional dyrehelt 2018 og fejrede den store dag i selskab med sin ejer, Jórunn, og dyreelsker, Puk Elgaard (foto: Agria Dyreforsikring)
Download
Foto: Agria Dyreforsikring
Foto: Agria Dyreforsikring
Download
Foto: Agria Dyreforsikring
Foto: Agria Dyreforsikring
Download
Foto: Agria Dyreforsikring
Foto: Agria Dyreforsikring
Download
Foto: Agria Dyreforsikring
Foto: Agria Dyreforsikring
Download

Information om Frontpage PR & Communications ApS

Frontpage PR & Communications ApS



Følg pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frontpage PR & Communications ApS

Dødsfald – direktør Poul Hinrichsen14.1.2022 11:36:23 CET | Pressemeddelelse

Poul Hinrichsen, død 78 år, Hjallerup Født 1943 i Aarhus Død 2022 i Ørum ved Hjallerup Erhvervslederen Poul Hinrichsen har diskret været med til at sætte et meget stort aftryk på både innovation og bæredygtighed i Danmark. Gennem en række topleder-ansættelser inden for industri og affaldsbranchen, har han været den centrale drivkraft i en for datiden usædvanlig innovationsproces, der både er blevet internationalt præmieret og som stadig præger den måde, vi tænker og håndterer affald på i dag. Før det blev moderne at have ansvar over for planeten, havde Poul Hinrichsen en klar opfattelse af, at vi alle har et ansvar, og at vi skal opføre os ordentligt som mennesker. Vi skal lytte, forstå – og med det i baghovedet gøre vores til at “spille hinanden bedre”. Poul Hinrichsens forståelse for forretningsmodellerne og strukturerne bag affald og genanvendelse har betydet, at han i 1990’erne stod fadder til nogle af Danmarks første og mest radikale former for affaldsindsamling, hvor man løste et

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye