Hos Bog & idé eksploderer salget af engelske bøger
2.6.2022 09:30:00 CEST | Bog & idé | Pressemeddelelse
Faktisk hitter de engelske bøger så meget hos Bog & idé, at kæden har solgt tre gange så mange engelske titler de første fem måneder af 2022 end i hele 2021.
”Vi ser en stor stigning i salget af engelske bøger, og vi oplever især, at det er de unge forbrugere, der efterspørger de engelske titler i vores butikker og på vores webshop”, fortæller kædens administrerende direktør Marianne Lyngby Pedersen.
En væsentlig årsag til de unges interesse for engelske bøger skal findes hos det sociale medie TikTok, hvor brugerne deler deres seneste læseoplevelse med hinanden gennem korte videoer, hvor de anmelder bøger via hashtagget BookTok. Og de iscenesætter gerne boganbefalingerne med både underlægningsmusik, smukke bogreoler, en blød lænestol og en kop kaffe.
”TikTok er med til at gøre det cool og lækkert at læse fysiske bøger på trods af en mere og mere digital verden, hvor streaming af lydbøger vinder større indpas på bogmarkedet”, siger Marianne Lyngby Pedersen.
Den perfekte storm
Hos Bog & idé kan de også se, hvordan TikTok og ikke mindst hashtagget BookTok har magt over forbrugerne. En titel, der bliver revet ned fra hylderne, er Heartstopper fra 2019 af britiske Alice Oseman. Populariteten skyldes ifølge Marianne Lyngby Pedersen, at Heartstopper bliver anmeldt og anbefalet på BookTok, samtidig med at streamingtjenesten Netflix netop i april lancerede tv-serien Heartstopper baseret på romanen.
”Med Heartstopper ser vi den perfekte storm, fordi vi i den grad kan se og mærke, hvordan samspillet mellem medierne og forbrugerne skaber trends,” fortæller hun. ”Heartstopper er en ægte BookTok darling, og med over 5 milliarder visninger af videoer med hashtagget Heartstopper, forstår vi godt, hvorfor vi næsten ikke kan følge med efterspørgslen på netop disse bøger,” fortsætter Marianne.
Trenden stiller krav til sortimentet
Bog & idé er klar over, hvad et medie som TikTok kan, og hvordan de unge forbrugere forventer, at de engelske bøger er tilgængelige, når titlerne bliver anbefalet på BookTok. Faktisk har man på Bog & idés webshop dedikeret en hel side til at præsentere de bøger, der hitter på #BookTok lige nu. ”Den nye trend gør, at vi i endnu højere grad sætter fokus på et spændende sortiment af engelske titler, og vi starter fremover med at orientere os på BookTok”, afslutter Marianne Lyngby Pedersen.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder
Links
Information om Bog & idé
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2021 en omsætning på 1,3 milliarder.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Vi vil nulmomsen på bøger: Men giv os tid til at gøre det ordentligt15.9.2026 13:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé bakker op om nulmoms på bøger. Men hvis de nye regler først er endeligt vedtaget kort før årsskiftet, er 1. januar for tidligt. En så stor ændring kræver reel tid til implementering, hvis den skal fungere i butikkerne fra første dag.
Årets bedste børnebøger skal vælges af børnene16.7.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu inviterer Bog & idé børn og familier til at læse årets nominerede børnebøger. Sammen skal de finde de historier, der fortjener titlen som Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026.
Bog & idés koncept får boghandlere til at blomstre lokalt4.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Genåbningen af boghandlen i Hinnerup er et konkret eksempel på, hvordan Bog & idés platform og fælles setup skaber levedygtige butikker i hele landet.
Bog & idé ser nye bogtendenser23.1.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Salgstal fra 2025 viser ikke kun vækst, men også ændrede læsevalg. Bog & idé ser bredere bogvalg, tematiske bevægelser og nye læsefællesskaber, der rækker ind i 2026.
Bog & idé oplever vækst og bredde i julens bogsalg17.12.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Firkantede pakker fyldt med sidevis af underholdning ligger igen i år under juletræet hos danskerne. Hos Danmarks største boghandlerkæde Bog & idé er der endnu engang vækst i bogsalget under julehandlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
