Årets bedste børnebøger skal vælges af børnene
16.7.2026 06:01:00 CEST | Bog & idé | Pressemeddelelse
Nu inviterer Bog & idé børn og familier til at læse årets nominerede børnebøger. Sammen skal de finde de historier, der fortjener titlen som Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026.

Danmarks største boghandlerkæde, Bog & idé, kårer igen årets bedste børneboger. De nominerede bøger er fundet, og nu begynder næste kapitel. Fra i dag kan familier tilmelde sig årets læserjury, der skal læse og vurdere bøgerne. Senere i forløbet bliver alle børn inviteret til at stemme på deres favorit på bog-ide.dk, så endnu flere unge læsere kan få indflydelse på, hvilke bøger der løber med årets priser.
"Børn læser bøger på en anden måde end voksne. De er ligeglade med anmeldelser og stjerner. De ved bare, om en historie er så god, at de har lyst til at læse videre eller bede om ét kapitel mere. Det er netop de læseoplevelser, vi gerne vil hylde. Og vi håber, at mange børn får lyst til at læse med hen over sommeren”, fortæller administrerende direktør hos Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen.
Når børnene får en stemme
Kåringen er en del af Bog & idés arbejde med at sætte fokus på børns læsning og inspirere flere familier til gode læseoplevelser. Samtidig er det en anerkendelse af de forfattere og illustratorer, der formår at skabe historier, som børn har lyst til at læse.
”Vi taler ofte om, hvordan vi kan få flere børn til at læse. Vi tror, at en del af svaret også er at give børnene en stemme. Vi ønsker at hylde de bøger, som børnene faktisk har lyst til at få læst højt, læse selv og vende tilbage til. Derfor skal børnene selvfølgelig også være med til at vælge årets vindere," siger Marianne Lyngby Pedersen.
Fra uge 34 bliver de nominerede bøger læst rundt omkring i danske hjem. Både af læserjuryen og forhåbentlig af endnu flere børn, der har mulighed for at stemme på deres favorit. I begyndelsen af efteråret kåres vinderne af Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026
Der kåres vindere i to kategorier:
- Årets Højtlæsningsbog for børn i alderen 3-5 år.
- Årets Børnebog for børn i alderen 6-10 år.
Nominerede
Årets Højtlæsningsbog 2026
- Lille Bille på evendyr – Lise Petersen, Karl Bille, Jeppe Thybo & Kristina Bernat
- Anders sætter fut i det hele – Henrik Vestergaard & Anders Wortmann
- Stine går agurk – Stine Askov
- Lille Panda møder Lille Tiger – Jakob Martin Strid
- Thit & Suleima tager ud i det blå – Sanne Munk Jensen & Angelica Inigo
De nominerede i Årets Børnebog 2026
- De berygtede – Mysteriet i Sortemosen – Sara Blædel
- Møgmis 8 – Bien, blomsten og en fed baby ved navn Amor! – Sophie Souid og Thomas Hjorthaab
- Kalle og Kaptajn Skipper – Ole Lund Kirkegaard og Niels Barfoed
- Malle og den første forelskelse – Christian Guldager
- Drengen, der åd en færge og andre historier – Lasse Madsen
Fakta
- Tilmeldingen til læserjuryen er åben til og med uge 31.
- Juryen læser og vurderer de fem nominerede bøger i hver kategori.
- Senere i forløbet kan alle børn stemme på deres favorit på bog-ide.dk.
- Vinderbøgerne kåres i begyndelsen af efteråret.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Links
Om Bog & idé
Bog & idé
Mossvej 2
8700 Horsens
76752000
https://www.bog-ide.dk/
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med over 100 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2025 en omsætning på 1,3 milliarder kr..
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Bog & idés koncept får boghandlere til at blomstre lokalt4.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Genåbningen af boghandlen i Hinnerup er et konkret eksempel på, hvordan Bog & idés platform og fælles setup skaber levedygtige butikker i hele landet.
Bog & idé ser nye bogtendenser23.1.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Salgstal fra 2025 viser ikke kun vækst, men også ændrede læsevalg. Bog & idé ser bredere bogvalg, tematiske bevægelser og nye læsefællesskaber, der rækker ind i 2026.
Bog & idé oplever vækst og bredde i julens bogsalg17.12.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Firkantede pakker fyldt med sidevis af underholdning ligger igen i år under juletræet hos danskerne. Hos Danmarks største boghandlerkæde Bog & idé er der endnu engang vækst i bogsalget under julehandlen.
Forfattertrio vinder MARTHA prisen 202528.10.2025 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
De danske læsere har stemt, og i år går MARTHA prisen til Line Holm, Stine Bolther og Jussi Adler-Olsen for krimien Døde sjæle synger ikke. Det er første gang i prisens historie, at hele tre forfattere kan lade sig kåre som vindere sammen.
Bog & idé afslører årets brætspil 202529.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske familier har spillet, testet og vurderet brætspil i massevis, og de har udvalgt de vindere, der kan kalde sig årets spil 2025 i Bog & idé i de fire kategorier: Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum