Høringssvar: Uacceptabelt med lovforslag om st. bededag der undergraver den danske model
I høringssvaret lægger Akademikerne vægt på, at regeringen klart går over grænsen med forslaget om at afskaffe store bededag. Det er i strid med den danske model, at man fra politisk hold regulerer løn- og arbejdsvilkår.
Akademikerne er samtidig kritiske overfor, at løntillægget i lovforslaget fører til en lønkompensation, der er for ringe, og at den ultrakorte høringsfrist har gjort det umuligt at danne sig et fyldestgørende overblik over alle de afledte effekter af forslaget.
Det foreslåede løntillæg på 0,45 pct. svarer langt fra til den reelle omkostning en lønmodtager får. Det skyldes blandt andet, at det hviler på en antagelse om, at store bededag allerede i dag er en almindelig dag på linje med alle andre. Store bededag er imidlertid en helligdag med familietraditioner og meget andet. Det afspejles normalt i den løn, man modtager for at arbejde på helligdag, og det bør også afspejles her. Derfor mener Akademikerne, at løntillægget bør forhøjes markant.
Regeringen slår sig i regeringsgrundlaget op på, at inddragelse og høring i lovudviklingen har høj prioritet. Denne proces overholder på ingen måde dette princip – tværtimod. Den korte høringsfrist giver en forhastet proces og øger risikoen for lovsjusk.
Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:
”Regeringen bør besinde sig, og jeg håber, at man tager kritikken af forslaget om at fjerne store bededag meget alvorligt. Hvis arbejdstiden skal udvides, er det noget, man forhandler om. Og medarbejderne skal selvfølgelig kompenseres fuldt ud. Indgreb som dette fører til utryghed på arbejdsmarkedet. Derudover er arbejdspresset mange steder allerede højt, og her hjælper det selvfølgelig ikke, at man nu vil fjerne det åndehul, som en helligdag giver,” siger Akademikernes formand Lisbeth Lintz.
Læs høringssvaret fra Akademikerne her: https://www.akademikerne.dk/akademikernes-bemaerkninger-til-forslag-til-lov-om-konse-kvenser-om-afskaffelsen-af-store-bededag-som-helligdag
Kontakt: Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, tlf: 24888442, ll@ac.dk
Nøgleord
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny beskæftigelsesreform: Flere forenklinger - men færre fremskridt9.4.2025 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Den Akademiske fagbevægelse med 500.000 medlemmer er glade for, at den nye aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats lykkes med en række forenklinger. Men ærgrer sig samtidig over, at man ikke tør give A-kasserne en større og permanent rolle.
500.000 akademikere får ny formand26.3.2025 13:00:03 CET | Pressemeddelelse
GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.
Akademikernes formand Lisbeth Lintz stopper5.3.2025 12:05:05 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lisbeth Lintz har i dag meddelt bestyrelsen, at hun har valgt at stoppe som formand. Det sker af familiære årsager. Næstformand Sara Vergo (Djøf) træder til som konstitueret formand, indtil en ny formand er fundet.
Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”19.12.2024 16:41:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum