GuldBageren A/S

Homemade Bread Day 17. november: Danskerne er vilde med groft brød

Del
I takt med en stigende interesse for bagning efterspørger flere og flere de grove brødtyper. Den 17. november er international Homemade Bread Day, og derfor uddeler Guldbagere landet over gratis surdej.
I anledning af Homemade Bread Day den 17. november sætter GuldBageren fokus på kvalitetsbrød og uddeler den 16. november gratis surdej til alle. Foto: PR.
I anledning af Homemade Bread Day den 17. november sætter GuldBageren fokus på kvalitetsbrød og uddeler den 16. november gratis surdej til alle. Foto: PR.

Dagens forbrugere vil have kvalitetsbrød med masser er kerner og fuldkorn, mens de klassiske franskbrød og rundstykker baseret på den hvideste, fintmalede hvede får færre og færre købere. Ifølge GuldBageren, der er en landsdækkende kæde af håndværksbagere, har tendensen sat sit markante præg på udvalget i de danske bagerbutikker, hvor efterspørgslen på grove og rustikke brødtyper er stærkt stigende.

– Hvis du går ind i et hvilket som helst bageri i Danmark, vil du se, at mørke, grove og rustikke brød fylder otte ud af ti pladser på hylderne. Der er generelt et stort fokus på sund madlavning og kvalitetsråvarer, og det oplever vi også tydeligt i bagerforretningerne – i dag vil kunderne gerne betale lidt mere for at få noget sundt brød med masser af smag og gods i, siger Claus Christiansen, kædechef hos GuldBageren A/S.

Fuldkorn når nye højder

Fuldkornspartnerskabet, der er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, NGO'er og fødevarevirksomheder, lancerede i 2009 fuldkornslogoet. Dengang var der 150 logomærkede produkter, i dag er tallet steget til 800. Og ifølge en ny opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen er salget af fuldkornslogomærkede produkter steget med syv procent i forhold til 2016. 

– Antallet af fuldkornslogomærkede produkter har aldrig været højere. Fuldkornslogoet har bidraget til, at forbrugerne er blevet mere bevidste om det store udvalg af fuldkornsprodukter, heriblandt fuldkornsbrød, og det er en positiv udvikling, siger Camilla Toft Petersen, der er kampagneleder ved Fuldkornspartnerskabet.

Vil skabe kendskab til kvalitetsbrød

Homemade Bread Day er en årlig brødets dag, der finder sted den 17. november, og i den anledning uddeler samtlige GuldBageren-butikker gratis surdej. Alle, der har lyst til at bage eget rugbrød, kan fra den 6. november bestille et glas surdej til afhentning hos den lokale bager den 16. november. Med surdejen følger opskrift og instruktioner i, hvordan man bager rugbrød med ægte surdej.

– I forbindelse med Homemade Bread Day vil vi gerne sætte fokus på kvalitetsbrød. Vi håber, at alle de – jo flere, des bedre – der prøver kræfter med surdejen, får en god oplevelse med et hjemmebagt rugbrød. Samtidig får man kendskab til, hvad der kræves i bageprocessen, og en forståelse for, at kvalitet og god smag tager tid, fortæller Claus Christiansen.

Nøgleord

Kontakter

Claus Christiansen
Kædechef, GuldBageren A/S
(+45) 91 89 31 17
cc@guldbageren.dk

Billeder

I anledning af Homemade Bread Day den 17. november sætter GuldBageren fokus på kvalitetsbrød og uddeler den 16. november gratis surdej til alle. Foto: PR.
I anledning af Homemade Bread Day den 17. november sætter GuldBageren fokus på kvalitetsbrød og uddeler den 16. november gratis surdej til alle. Foto: PR.
Download
Ved at forære surdej til kunderne ønsker GuldBageren at skabe et større kendskab til bagning af kvalitetsbrød. Foto: PR.
Ved at forære surdej til kunderne ønsker GuldBageren at skabe et større kendskab til bagning af kvalitetsbrød. Foto: PR.
Download

Links

Information om GuldBageren A/S

GuldBageren A/S
Håndværkervej 32
6710 Esbjerg V

GuldBageren er – med 25 bagerier beliggende over hele Danmark – blandt landets største bagerkæder. Kæden hviler på stolte håndværkstraditioner og er blandt andet kendt for børnefamiliekonceptet KrummeKlubben.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye