Højtuddannede samler sig i de store byer

Det generelle uddannelsesniveau har de sidste mange år løftet sig eksplosivt i hele Danmark. Men de veluddannede samler sig i stadig større grad i og omkring de største danske byer, der også oplever en betydelig samlet befolkningstilvækst. Det viser en ny analyse fra initiativet Small Great Nation, som Kraka og Deloitte står bag.
Andelen af personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse er på 15 år (2001-2016) vokset markant omkring de største byer. Eksempelvis er andelen af beboere med en lang videregående uddannelse steget 131 procent i København, 102 procent i Aalborg samt 84 procent i både Aarhus og Odense.
En del af baggrunden er, at danskerne har gennemgået en generel opkvalificering, så antallet af personer med en lang videregående uddannelse er steget med 76 procent, mens antallet af ufaglærte er faldet med 30 procent. Befolkningstilvæksten er desuden generelt koncentreret omkring de store byer, fordi de unge – og særligt de veluddannede unge – flytter væk fra yderområderne, der dermed ikke bare vokser langsommere men reelt affolkes.
”Der ikke noget særskilt dansk over udviklingen og heller ikke noget helt nyt, for det har stået på i snart 100 år. Det store spørgsmål er, om vi er ved at nå et niveau, hvor sammenhængskraften i Danmark eroderer, så by og land til sidst ikke længere hænger sammen. Den diskussion om landets sammenhængskraft er vigtig for Danmarks langsigtede udvikling, for vi kan se særligt i udlandet, at det kan skabe vrede og politisk ustabilitet, når dele af befolkningen begynder at føle sig marginaliseret og overset,” siger Peter Mogensen, direktør for Kraka.
Gode rammer for videnvirksomhed i landområder
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte, peger på, at Danmark er midt i den fjerde industrielle revolution og en gennemgribende digitalisering af samfundet.
”Det er naturligt, at de job der forsvinder typisk lå i landområderne, mens de nye typer af job i højere grad opstår i byområderne. Med snævre økonomiske briller betyder den øgede befolkningstæthed omkring byerne, at vi bliver mere velstående og produktive. Men langsigtet velstand og stabilitet i Danmark kræver, at vi får alle med og sikrer sammenhængskraften. Som samfund bør vi derfor sikre, at rammerne for at drive videnvirksomheder i landområderne er i orden fx ved at sprede de videregående uddannelser mere og blive bedre til at tiltrække familier frem for enkeltpersoner, hvilket stiller krav til uddannelsesinstitutioner, kultur og byliv,” siger Anders Dons.
Analysen ’Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten” er én af en række analyser fra initiativet Small Great Nation, som tænketanken Kraka og Deloitte står bag. Det er et privat, uafhængigt initiativ, som ser positivt på Danmarks muligheder i et langsigtet perspektiv. Formålet er at kortlægge Danmarks styrker og svagheder og udnytte vores unikke kompetencer til at arbejde i fællesskaber, så vi sikrer velfærd og sammenhængskraft fremover.
Initiativet er datadrevet, baseret på førende forskningsprincipper og vil udmunde i fagligt baserede løsningsforslag for at skabe et bedre Danmark. Analyser og delresultater offentliggøres løbende og udmunder i en række anbefalinger for Danmark. Der er mulighed for at engagere sig i initiativet og bidrage til anbefalinger for Danmarks fremtid på www.sgnation.dk såvel som på en række regionale debatmøder.
NB: Den fulde analyse er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk
Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum