Højtlønnede foretrækker advokatbistand ved boligkøb
Personer med høj indkomst bruger i langt højere grad advokat eller en specialiseret boligadvokat, når der handles bolig, mens personer med lave indkomster fravælger professionel juridisk rådgivning. Det viser en undersøgelse fra Danske BOLIGadvokater, der har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om hvilket rådgivning de har fået i forbindelse med bolighandel?
Undersøgelsen viser, at knap 60 % af de unge mellem 23 og 34 år søger råd hos familie, mens det kun gælder for 22 % af boligkøbere på mellem 35 og 49 år. Samlet set benytter knap 50 % i gruppen mellem 23 og 49 år en advokat eller boligadvokat.
Danske BOLIGadvokater i Esbjerg, Peter Boe Christensen som også er næstformand i Danske BOLIGadvokater, kan godt genkende den tendens i det daglige:
”Jeg oplever, at nogle boligkøbere helt klart stiller flere spørgsmål og vil have styr på alle væsentlige vilkår omkring en bolighandel. De er meget opmærksomme på, hvad vi som advokater kan bidrage med. Og det er ofte købere, der har en god økonomi,” siger Peter Boe Christensen og fortsætter:
”De boligkøbere, der fravælger juridisk bistand, får den opfattelse, at købsaftalen fra ejendomsmægler er en standard, der ikke kan forhandles. Men sådan er det jo langt fra. Mange forhold, der tilmed har stor juridisk og økonomisk betydning mange år frem, kan forhandles. Og, det er netop boligadvokatens opgave at forhandle sig frem til de bedste vilkår for køber.”
Undersøgelsen viser desuden, at boligkøbere, der har erfaringer med at handle bolig, benytter advokat eller boligadvokat i langt højere grad end de boligkøbere, der køber den første bolig.
Danske BOLIGadvokater er en garanti for, at man som køber får en kompetent og uafhængig rådgivning.
- 60% af alle unge under 34 år søger råd hos familien når der skal købes bolig, mens det kun gælder for 22% i aldersgruppen mellem 35-49 år.
- 50% af alle i gruppen fra 23 – 49 år benytter en advokat eller boligadvokat som rådgiver i en bolighandel.
- Advokatforbeholdet giver boligkøberne tryghed i handlen.
For yderligere information, kontakt:
Advokat Peter Boe Christensen, Advokatfirmaet Thuesen Bødker & Jæger, tel. 7912 5455
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet. Det betyder bl.a., at en Dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel. Foreningen blev stiftet i år 2000 og har medlemmer fordelt over hele landet. Du kan læse mere på www.danskeboligadvokater.dk og www.facebook.com/danskeboligadvokater og www.youtube.com/danskeboligadvokater.
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum