HK Danmark

HK/Privat: Lovforslag om udenlandsk arbejdskraft er social dumping ind ad bagdøren

Del
Simon Tøgern, formand for de 110.000 privatansatte lønmodtagere i HK/Privat, kalder regeringens lovforslag om udenlandsk arbejdskraft, som bliver fremsat i dag, for ”social dumping ind ad bagdøren”.

Det lovforslag om at lette adgangen til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, som regeringen i dag fremsætter, er social dumping ind ad bagdøren, lyder det fra Simon Tøgern, formand for de 110.000 privatansatte lønmodtagere i HK/Privat. Der er allerede i dag gode muligheder for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark: Antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark er således steget fra 9.948 i 2010 til 22.793 i 2018:

 Størstedelen af regeringens forslag er social dumping ind ad bagdøren. Det er simpelthen ikke rigtigt, at der er brug for regelændringer for at kunne skaffe udenlandsk arbejdskraft. Antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark er mere fordoblet over de sidste 8 år. Så det kan sagtens lade sig gøre at rekruttere i udlandet, hvis man vel at mærke vil betale dem efter danske forhold, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat:

 Og så har vi også stadig omkring 100.000 ledige herhjemme og ca. 10.000 manglende praktikpladser, man kunne fokusere på.

Allerede i dag er det muligt at hente fx it-arbejdere til Danmark til en løn, som er under det danske niveau:

Allerede med den nuværende beløbsordning på 420.000 kroner kan virksomhederne hente udenlandske IT-arbejdere til en løn, der er 100.000 kroner lavere end de dygtigste danske IT-medarbejdere. Så det er helt bizart at mene, at de har brug for en endnu større rabat, siger Simon Tøgern.

Dansk bankkonto sikrer, at der bliver betalt skat

De fleste af regeringens forslag handler om at afskaffe regler, der er vigtige værn mod social dumping:

Det er jo ikke for sjov, at der er krav om, at lønnen skal indbetales til en dansk bankkonto, eller at virksomheder skal have en vis størrelse og kapacitet for at kunne bruge fasttrack-ordningen. Det er vigtige værn mod social dumping, som skal sikre mod misbrug, at der rent faktisk bliver betalt dansk skat af lønnen, og at den ender hos den rigtige medarbejder, siger Simon Tøgern.

Enkelte administrative tiltag kan være ok, men ellers bør danske virksomheder se indad, hvis de har svært ved at rekruttere:

- Der kan godt være fornuft i at kigge på administrative tiltag som hurtigere sagsbehandling for den medfølgende familie eller indførsel af en sammenkøring af medarbejdernes skatteoplysninger og arbejdstilladelse. Men hvis virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere med de nuværende regler, så handler det nok mere om deres egen vilje til at betale og behandle dem efter danske vilkår, siger Simon Tøgern.

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye