H.K.H. Kronprinsessen om trivsel i skolerne: Eleverne skal høres

Alt for mange børn i Danmark må gå i skole med ondt i maven og angsten for at blive udstødt som følge af mobning og andre udfordringer i skolens fællesskaber. Ifølge den seneste nationale trivselsmåling har mindst 2-3 elever i 4.-9. klasse oplevet mobning. Og andre undersøgelser peger samtidig på, at andre former for mistrivsel i skolen, fx lav skoleglæde og ensomhed, er meget udbredte.
Det er baggrunden for, at Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet har udviklet et skoletrivselsprogram – Skolestyrken – der som det første i Danmark tilbyder én samlet indsats for hele skolen til arbejdet med både at fremme skoletrivsel og forebygge og håndtere mobning fra 0. til 10. klasse.
Kronprinsessen besøgte sammen med Red Barnet og Børns Vilkår den 11. november Vigerslev Allés skole, der er en af de første skoler, der har arbejdet med programmet. På mødet deltog Kronprinsessen bl.a. i en øvelse sammen med elevrådet, fordi inddragelse af eleverne netop er en central del af Skolestyrken.
”I udviklingen af Skolestyrken har det været helt centralt for os, at eleverne bliver hørt og inddraget. Det er dem, der mærker på egen krop, hvis der er mistrivsel eller mobning. Eleverne kommer med et vigtigt input til de voksnes videre arbejde med at skabe en skole med høj trivsel, og hvor mobning håndteres bedst muligt. Det var spændende at opleve eleverne reflektere over trivslen og håndteringen af mobning her på Vigerslev Allés Skole”, siger Kronprinsessen.
Ved besøget fik Kronprinsessen også mulighed for at høre fra både skoleledelsen og nogle af lærerne, hvordan Skolestyrken har gjort en forskel for arbejdet med trivslen på skolen.
”At skabe større trivsel på skolen er ikke noget quick-fix. Det er et langt sejt, træk, men vi kan allerede nu mærke, hvordan vi som medarbejdere har fået bedre værktøjer, en fælles retning og et fælles sprog om, hvordan vi skaber trivsel og håndterer mobning, når det opstår”, siger René Bang Henriksen, skoleleder på Vigerslev Allés Skole.
Stærkt samarbejde
Skolestyrken er resultatet af fire års samarbejde i Alliancen mod mobning, der blev etableret for at styrke trivselsindsatsen i de danske skoler ved at samle de tre organisationers mangeårige erfaringer og viden om mobning og anden mistrivsel i skolen i ét samlet tilbud.
Programmet bygger på forskning og internationale erfaringer, der viser, at antimobbeindsatser, der involverer alle på og omkring skolen – en såkaldt whole school approach — og som arbejder på flere niveauer samtidig, er de mest succesfulde.
Fakta om Skolestyrken
Skolestyrken er målrettet alle, der har deres daglige gang på skolen – fra pedel til skoleleder, fra indskoling til udskoling.
Programmet tilbyder uddannelse i og konkrete værktøjer til at fremme trivsel og forebygge og håndtere mobning – også som en del af undervisningen.
Det tager udgangspunkt i den enkelte skoles nuværende trivselsarbejde og tilbyder skolen hjælp til at finde ud af, hvad skolen selv ønsker at arbejde videre med.
En foreløbig evaluering blandt pilotskoler, der har afprøvet Skolestyrken, viser, at det er lykkedes at udvikle et sammenhængende program, der med høj faglighed styrker skolernes trivselsarbejde.
Udviklingen af Skolestyrken er finansieret af bevillinger fra Ole Kirk’s Fond, TrygFonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Fakta om mobning
Ifølge den seneste nationale trivselsmåling har mindst to-tre elever (8,4 %) i 4.-9. klasse oplevet mobning. Kilde: Trivselsmålingen, 2019/2020
En undersøgelse fra 2020 foretaget af Epinion for Undervisningsministeriet viser, at 30 % af folkeskolerne, 34 % af efterskolerne og 42 % af de frie- og private grundskoler mangler viden om forebyggelse af mobning, og/eller hvordan de stopper mobningen.Kilde: Undervisningsministeriet (2020): Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning.
Skolebørnsundersøgelsen 2018 viser, at 9 % af de danske 11-15-årige skolebørn har oplevet at blive mobbet på digitale medier. 7 % af skolebørnene rapporterer, at de har mobbet andre børn på internettet. Det er især de store drenge i alderen 13-15 år, der fører an i cybermobningen.
Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2018: Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13-og 15-årige skoleelever i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Kontakter
Bodil Liv HolmKommunikationschef
Tlf:26 60 78 49blh@maryfonden.dkBilleder

Links
Information om Mary Fonden
Mary Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation. Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, hvor projekter identificeres, udvikles og gennemføres i partnerskaber med forskere, fonde og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra Mary Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mary Fonden
Sundhedsplejersker opsporer flere familier med partnervold20.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsplejersker i fem kommuner opsporer langt flere familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold, under deres hjemmebesøg sammenlignet med tidligere. Det viser en ny evaluering af indsatsen Sammen uden vold – Småbørnsforældre.
H.M. Dronningen og børne- og undervisningsministeren besøgte Skolestyrken-skole17.3.2025 17:36:56 CET | Pressemeddelelse
Elevrådet på Pilehaveskolen præsenterede H.M. Dronningen og børne- og undervisningsministeren for deres forslag til, hvordan skoledagen kan blive bedre. Ministeren og gæsterne fra Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet besøgte skolen i Vallensbæk, fordi den er en del af skoletrivselsprogrammet Skolestyrken.
Elever på Skolestyrken-skoler oplever bedre social trivsel5.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering af skoletrivselsprogrammet Skolestyrken viser, at elevernes sociale trivsel har en mere positiv udvikling, et år efter skolen er begyndt med Skolestyrken, end elever på sammenlignelige skoler.
Mary Fonden og Badminton Danmark sætter fokus på børns trivsel og fællesskab på badmintonbanen27.1.2025 11:36:59 CET | Pressemeddelelse
Nu lanceres Antibulli Badminton, som skal hjælpe klubberne med at gøre trivsel og sammenhold til en naturlig del af træningen.
Ny undersøgelse viser massiv ensomhed blandt unge voksne17.6.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny omfattende befolkningsundersøgelse fra Mary Fonden viser store udfordringer med ensomhed, særligt blandt unge voksne, og giver for første gang et dybdegående indblik i danskernes viden og holdninger til ensomhed. For mange unge er oplevelsen af ensomhed uafhængig af, om de er alene eller sammen med andre.