Hjørring Kommune indgår kontrakt med Blæksprutten
Fra 1. marts 2021 kan borgere, der modtager hjemmepleje både vælge mellem den kommunale hjemmepleje Medmennesker og Blæksprutten.
Hjørring Kommune er ifølge Lov om social service forpligtet til at give borgere, som modtager personlig pleje og praktisk hjælp, mulighed for at vælge mellem flere leverandører af denne hjælp. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget besluttede den 11. marts 2020, at der fremover kun skal være én privat leverandør ud over Hjørring Kommunes egen hjemmepleje, samt at opgaven skulle sendes i udbud.
Blæksprutten har været privat leverandør af hjemmepleje i Hjørring Kommune gennem de seneste 6 år, og driver desuden hjemmepleje i Brønderslev og Aalborg Kommune.
- Vi er meget tilfredse med udbudsprocessen og aftalen med Blæksprutten. Vi ser frem til et fortsat samarbejde med Blæksprutten i de kommende 6 år. Aftalen træder i kraft den 1. marts 2021, og vi har derfor god tid til at forberede overgangen for de borgere, der skal vælge ny leverandør af hjemmepleje. De berørte borgere vil i det nye år blive orienteret pr. brev om deres muligheder i forhold til valg af hjemmepleje, siger Line Hessellund, som er myndighedschef i Hjørring Kommune.
På nuværende tidspunkt har Hjørring Kommune to private leverandører af hjemmepleje - Blæksprutten og Din Hjemmepleje. Efter 1. marts 2021 vil Blæksprutten være eneste private leverandør af hjemmepleje i Hjørring Kommune.
- Jeg er utrolig taknemmelig og stolt over at fortsætte vores tætte samarbejde med Hjørring Kommune. I Blæksprutten har det altid været vores mission at gøre en forskel for de borgere, vi kommer hos. Vores indsats skal give mening både for dem, der giver og modtager vores hjælp. Blæksprutten er kendt for at være en fleksibel, nytænkende og faglig stærk samarbejdspartner. I dag er et bevis på, at vi lykkes med dette, og det er grundlaget for, at vi fortsat kan udvikle og levere hjemmepleje til glæde og gavn for alle i Hjørring. Vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde med Hjørring Kommune, siger Vibeke Haaning, der er adm. direktør i Blæksprutten.
For yderligere information:
Line Hessellund, Myndighedschef, Hjørring Kommune på tlf. 41 22 50 51
Vibeke Haaning, Adm. direktør, Blæksprutten på tlf. 41 64 96 00
Nøgleord
Kontakter
Line Hessellund, Myndighedschef, Hjørring Kommune på tlf. 41 22 50 51
Vibeke Haaning, Adm. direktør, Blæksprutten på tlf. 41 64 96 00
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring kommune inviterer mennesker med demens til at ”Ta’ med”24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over hele landet arbejder lokale kulturinstitutioner, idrætsklubber og frivillige foreninger i disse dage tæt sammen med fagpersoner og mennesker med demens om i højere grad at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv.
Nordjylland løfter i flok, når DM i Skills kommer til Hjørring22.4.2024 15:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 22. april var der kick-off reception på Hjørring Rådhus i anledning af, at Hjørring Kommune har fået tildelt værtsskabet for DM i Skills i 2026.
Hjørring bliver vært for DM i Skills 202619.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
DM i Skills i 2026 skal foregå i Hjørring. Det har bestyrelsen i SkillsDenmark netop besluttet efter en grundig proces, hvor også Randers Kommune var i spil til det sidste.
Fra vision til handling: Hjørring Kommune søsætter ambitiøse kulturindsatser14.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med online kulturkalender, erhvervssamarbejde og sommerskole for børn sætter Hjørring Kommune kursen for kulturoplevelser i alle hjørner af kommunen.
Filmfestival i Hjørring hylder kvindeidrættens magi og fællesskaber11.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem dokumentarfilm sætter Hjørring Kommune særligt fokus på indsatsen UNGe kVINDER, hvor seks foreninger vil skabe rum og aktiviteter, som fokuserer på fællesskaber, sammenhold, glæde, smil og kvindeidrætten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum