Hjørring Kommune hylder fritids- og foreningslivet ved prisuddeling
Der var feststemning på Vendelbohus i Hjørring torsdag aften, hvor foreningslivets dygtige lokale sportsfolk, foreninger og engagerede frivillige modtog fritids- og idrætspriser og blev hædret for deres præstationer.

- I Hjørring Kommune ønsker vi at anerkende og hylde de sportsfolk, ildsjæle og foreninger, der har gjort en særlig indsats inden for fritidsområdet det forgangne år. Det gør vi med en prisuddeling, som også er en lejlighed til at få sagt tak for indsatsen til de mange sportsudøvere og frivillige. Jeg glæder mig hvert år utrolig meget til denne festlige aften, selvom vi kan ikke hylde vores forbilledlige sportshelte nok. Idræts- og foreningslivet er med til at styrke og værne om fællesskabet i vores kommune og rækker langt ind i både børn, unge og voksnes hverdag. Idræts- og foreningslivet gavner på så mange forskellige områder, men vi må ikke glemme at idræts- og foreningslivet har en værdi i sig selv, og at der er utroligt mange borgere, der bidrager til denne værdi, siger formanden for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Mathias Holger Nielsen.
I alt blev der uddelt fem priser til 72 idrætsudøvere, ungledere, foreningsledere og foreninger i Hjørring Kommune, som har markeret sig med store sportslige bedrifter i året 2022.
De fem forskellige priser er:
- Idrætsprisen 2022
- Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer 2022
- Unglederprisen 2022
- Foreningslederprisen 2022
- Hjørring Kommunes Foreningspris 2022
Alle prismodtagerne blev kaldt op på scenen, hvor borgmester Søren Smalbro, formanden for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Mathias Holger Nielsen og DGI Nordjyllands formand Benny Hansen overrakte pokaler og diplomer. Det var DJ Rottefar, som stod for musikken.
Der var 10 modtagere af Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer.
Alberte Vestergaard og Emil Nørlev fra Vrå-Børglum Idrætsforening fik overrakt Unglederprisen.
Foreningslederprisen 2022 gik til Kim Houen fra Quendi - Hjørring Rollespilsforening.
Vrå Gymnastikforening modtog Hjørring Kommunes Foreningspris 2022 og udover hæderen en check på 5000 kr.
Kontakter
Mathias Holger Nielsen, Formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget på mobil 41937753 eller på e-mail mathias.holger.nielsen@hjoerring.dk.
Mette Lærke Bräuner, Kst Forvaltningschef samt Chef for Fritid, Udvikling og Administration, Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, Hjørring Kommune på mobil 41223804 eller på e-mail mlb@hjoerring.dk
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum