Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.

Anne Christmann Ramsgaard tiltræder som direktør i en tid med betydelige forandringer på
Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningens område.
- Vi står over for en række omfattende reformer fra Christiansborg, og Anne skal spille en central rolle i implementeringen af disse i Hjørring Kommune. Med hendes brede erfaring og dybe forståelse af de komplekse udfordringer inden for sundhed-, ældre- og handicapområdet er jeg overbevist om, at Anne er den ideelle kandidat til at påtage sig en ledende rolle i denne proces, udtaler borgmester Søren Smalbro.
Anne er 49 år og bor i dag i Ringkøbing med sin mand og tre børn, hvoraf to af dem er ved at nå en alder, hvor de skal flytte hjemmefra. Derfor er tiden nu oplagt til at tage et nyt skridt og således fortsætte karrieren i Hjørring.
Fagligt er Anne optaget af forpligtende samarbejde om helheden, som hun ser som den rigtige måde at håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer på i den kommunale organisation. Dette taler rigtig godt ind i den måde, direktionen i Hjørring Kommune arbejder på og anskuer ledelse, og i forhold til de opgaver, der aktuelt ligger på forvaltningens bord.
Kommunaldirektør Leif Johannes Jensen udtaler:
- Annes profil og tilgang til ledelse harmonerer med vores fokus på helhed og samarbejde i direktionen og på tværs af den kommunale forvaltning. Vi ser frem til igen at få en fuldtallig direktion og til at få Anne med på holdet.
Anne selv ser frem til at tage fat på de mange spændende opgaver – bl.a. forebyggelsesstrategien på det specialiserede socialområde, implementering af ældrereformen og forberedelse af sundhedsstrukturreformen.
- Jeg er virkelig glad for min ansættelse som direktør for Sundhed, Ældre og Handicap i Hjørring Kommune. Det er et spændende område i rivende udvikling, og da Hjørring Kommune samtidigt har et stærkt helhedsfokus på opgaveløsningen, er det et drømmejob for mig. En ekstra bonus er, at jeg får mulighed for sammen med min familie at vende tilbage til Hjørring, hvor jeg er født og opvokset, lyder det fra Anne Christmann Ramsgaard.
Der var i alt 14 ansøgere til stillingen, som siden efteråret er blevet varetaget af kommunaldirektøren.
Kontakter
Søren SmalbroBorgmester
Tlf:41 22 30 10borgmester@hjoerring.dkLeif Johannes JensenKommunaldirektør
Tlf:41 22 30 13leif.johannes.jensen@hjoering.dkOm Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum