ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.

Et stærkt program, der samler generationer
Arrangementet byder på fællessang, levende historiefortælling, musikalske oplevelser og personlige taler, der sammen skaber en aften, hvor både historien og nutiden får stemme. Udover taler fra borgmester og viceborgmester er der bl.a. taler af historiker Jens-Christian Hansen fra Vendsyssel Historiske Museum og gymnasieelev Lærke Lil Vestergaard – to generationer med hvert deres blik på betydningen af frihed og demokrati.
Vi ser i dag en verden, hvor magtbalancer forskydes, og hvor krige og besættelser igen præger Europas landkort. Derfor er det vigtigere end nogensinde at mindes de fem mørke år i Danmarkshistorien – ikke for at dvæle, men for at forstå, hvad vi risikerer at miste, siger Jens Chr. Hansen.
Og de unge mærker også historiens vingesus:
For os unge er det afgørende at forstå 80-året for Danmarks befrielse, fordi det minder os om, at frihed ikke er en selvfølge. I en tid med globale konflikter er det vigtigt at værdsætte og beskytte de rettigheder, vi har i dag, siger Lærke Lill Vestergaard.
Mød op og vær en del af fællesskabet
Hjørring Kommune står bag arrangementet, som løfter historien ind i nutiden og skaber en ramme, hvor vi sammen kan markere betydningen af frihed og fællesskab – værdier, der er mere aktuelle end nogensinde.
Alsang 2025 bliver et historisk øjeblik i Hjørring – en stemningsfuld aften, hvor vi samles for at mindes Danmarks befrielse og sætte fokus på frihed, fremtid og fællesskab. Vi byder på fællessang, kor fra hele kommunen, stærke taler, levende historiefortælling og musikalske oplevelser, der rører både hjerte og tanke. Vi håber at Springvandspladsen vil blive fyldt af folk, der møder op og viser, at vi værner om de værdier, der binder os sammen, siger Leif Lund Jakobsen, leder af Kulturområdet i Hjørring Kommune.
Når vi samles til Alsang 2025, er det for at huske, men også for at pege fremad. Arrangementet bliver noget helt særligt – og vi håber, at rigtig mange vil være med og vise, at fællesskab stadig er det stærkeste svar i en urolig tid.
Aftenen rundes historisk af ved at Rådhusets facade omdannes til et gigantisk levende lærred af PixlArt. Lokale historiske billeder og video fra befrielsesdagen i vores kommune iscenesættes på en helt ny måde med sang fra Nordjysk Pigekor og den legendariske fællessang Altid frejdig når du går. Publikum "tænder lys i mørket" for HÅB og FRIHED med deres medbragte elektriske lys.
Highlights fra programmet:
- Kor fra hele kommunen optræder med sange, der hylder frihed, fællesskab og demokrati
- Kendte fællessange og solosange om håb, fred og frihed. Publikum og Kulturskolens All Stars Orkester
- Rådhuset facade omdannes til et gigantisk levende lærred af PixlArt med. Lokale historiske billeder og video fra befrielsesdagen i vores kommune iscenesættes på en helt ny måde med sang fra Nordjysk Pigekor og den legendariske fællessang Altid frejdig når du går. Publikum "tænder lys i mørket" for HÅB og FRIHED med deres medbragte elektriske lys.
- Abdel Aziz Mahmoud (kendt fra TV2 Go' Aften Danmark) er aftenens konferencier
- Taler ved Søren Smalbro (V), borgmester, Thomas Klimek (A), 2. viceborgmester og gymnasieelev Lærke Lill Vestergaard
- "5 mørke år på 5 minutter" v. Jens-Christian Hansen, Vendsyssel Historiske Museum
- Kulturskolens lærere og elever har sammensat et orkester, der spiller til fællessange og solosange
- Afspilning af Frihedsbudskabet fra 1945.
Praktisk info
- Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab
- Springvandspladsen, Hjørring
- Søndag den 4. maj 2025 kl. 19.30-21.30 - kom i god tid og vær med, når vi tænder lys i mørket
- Arrangementet er gratis og åbent for alle. Medbring gerne elektrisk lys – og din stemme til fællessangen.
- Mere info: www.hjoerring.dk/alsang
Kontakter
Leif Lund Jakobsen, leder af Kulturområdet, Hjørring Kommune
Tlf. 41224891
leif.jakobsen@hjoerring.dk
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum