Hjerneforsker skriver fantasy om kræftsyg dreng
25.2.2020 12:03:15 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Den kræftsyge dreng Tristan kæmper stadig en hård kamp mod både sygdom og onde kræfter, der vil ødelægge Livets Træ i den verden, som Ørn og Høg har hentet ham til. I den nye verden er han Ildens søn, og det lykkes ham at få fat i ildens sværd. Derudover har han mødt Isens datter, Ada.
I bind to er der fortsat mange kampe, der skal kæmpes. Ildens søn og Isens datter må arbejde sammen for at stoppe dragen Nidhøg. Tiden er knap, de har endnu ikke fået fat i Isens Stav og svære kampe venter forude. Sammen må Tristan og Ada redde mennesker, kæmper, elvere og Livets Træ. Men kan de det?
Anders Christian Meidahl er læge og ph.d.-studerende i hjernevidenskab på Oxford University. I serien ”Livets Træ” får han kombineret sin faglige viden om hjernen med sin nysgerrighed efter at forstå og undersøge mere af, hvad der foregår i hjernen. At kombinere alvorlig sygdom hos børn med en fantasyfortælling, giver god mening for forfatteren og lægen: ”Hverken alvorlig sygdom eller eksistentielle spørgsmål er forbeholdt voksne mennesker. Børn tænker, børn gør sig forestillinger, og børn mærker. Men det glemmer vi voksne indimellem.
Sygdom kan ramme os i alle faser gennem livet. Og nogle rammer den bare alt, alt for tidligt. Det er vigtigt at kunne tale om sygdom. Også med børn og i børns eget sprog.”
I et fantasyunivers er alt muligt. Og derfor kan det også bruges til at sætte ord på det, der kan været svært at forklare. ”I bogens realplan kæmper Tristan mod kræft i hjernen. Men hjernetumorer er uforståelige for Tristan, og i den parallelle fantasy-verden slås han i stedet mod en mere håndgribelig ondskab. Og som ethvert barn ramt af kræft, må han udvise ubegribeligt mod og styrke,” forklarer Anders Christian Meidahl, der med sine bøger også rejser spørgsmålet om, hvad der er virkeligt:
”For som professor Clark siger til sin patient Tristan: ’Alt, hvad vi oplever og sanser, er et resultat af aktiviteten i vores hjerne. Så hvordan kan nogen oprigtigt afgøre, om det, andre sanser, er rigtigt eller forkert?’”
Illustrator Rasmus Jensen har tegnet de flotte illustrationer, der giver ekstra liv til historien om drengen Tristan og Livets Træ.
Fakta om bogen:
Titel: Isens stav
Forfatter: Anders Christian Meidahl
Illustrator: Rasmus Jensen
Forlag: TURBINE
ISBN: 9788740661279
Sidetal: 98
Vejl. pris: 259,95 kr.
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

