Hjemmeside skal hjælpe unge gennem hårde tider
26.9.2019 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Ensomhed, lavt selvværd, angst. Mange unge kæmper hver dag med problemer, der kan være svære at tale med vennerne eller forældrene om. På Mindhelper.dk kan unge få viden og råd om mental sundhed, når de har brug for det, og hvor de har brug for det. Hjemmesiden har det seneste år haft 1 million besøg, og 9 ud af 10 af de besøgende svarer, at indholdet er nyttigt for dem.
Det er baggrunden for, at Region Hovedstaden har besluttet at gå sammen med de øvrige regioner om at udbrede Mindhelper til endnu flere unge og fagpersoner over hele landet.
”På Mindhelper kan unge finde råd og viden om alt fra ensomhed og stress til angst og depression. Men vi fokuserer ikke kun på problemer, vi vil også gerne bidrage til at styrke den generelle mentale trivsel blandt unge. Det gør vi eksempelvis ved at udvikle materialer, som lærere kan bruge til at sætte spot på mental sundhed i undervisningen,” siger Jakob Mejlholm, der er projektleder på hjemmesiden.
Fokus på børn og unges sundhed
En af målsætningerne i Region Hovedstadens ”Sundhedsaftale for 2019-2023” handler om at alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel, får den rette hjælp i tide:
”Rigtig mange unge mistrives eller har det dårligt i perioder, men vi ved, at hvis man hurtigt får hjulpet dem, så kommer de også hurtigere på rette vej igen. Derfor er det vigtigt, at unge har mulighed for at finde hjælp på fx nettet, hvor mange af de unge opholder sig. Mindhelper.dk hjælper med at udbrede et offentligt tilbud, hvor man kan få gode og faglige råd til at håndtere de problemer, man slås med”, siger Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.
Der er behov for Mindhelper
Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser, at danskernes mentale sundhed er forværret siden 2010, og at særligt unge kæmper med dårlig trivsel. 24 % af danske kvinder i aldersgruppen 16-24 år oplever således at have dårligt mentalt helbred. Det samme gælder 13 % af de unge mænd.
”De unge bruger i forvejen nettet rigtig meget, og ikke alle har mod på at snakke med en voksen om de tanker og følelser, de går og tumler med. På Mindhelper.dk kan de unge spejle sig selv i andre, de kan finde ro i, at de er ok, som de er, og de kan få råd til, hvor og hvordan de kan bede om hjælp,” siger Helle Sørensen, der er skolesundhedsplejerske.
Fakta:
Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viser at:
- 14 % af de unge kvinder har været generet af at være nedtrykt, deprimeret eller
ulykkelig inden for de seneste 14 dage. Det samme gælder 7 % af unge mænd. - 18 % af de unge kvinder har været meget generet af søvnproblemer inden for de
seneste 14 dage. Det samme gælder 12 % af de unge mænd. - 10 % af de unge kvinder føler sig ofte uønsket alene. Det samme gælder 8 % af unge mænd.
For mere information
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, Sophie Hæstorp Andersen via Region Hovedstadens pressevagt på mobil 7020 9588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
