Sociolancen fylder 10
1.12.2025 06:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
– vi serverer suppe på Rådhuspladsen

Den 1. december er det ti år siden, at Sociolancen første gang rullede ud i Københavns gader, og det skal fejres. Derfor inviterer Region Hovedstadens Akutberedskab og Københavns Kommune alle hjemløse og socialt udsatte i byen til en kop suppe, kaffe eller te og en god snak med de ansatte i Sociolancen.
Fejringen finder sted på Rådhuspladsen i København, hvor der også vil være taler og mulighed for at høre mere om arbejdet bag den hvide vogn, der dagligt rykker ud til mennesker i svære livssituationer.
Et årti med specialiseret hjælp på gaden
Sociolancen kom på gaden i 2015 som en del af et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommunes Socialforvaltning og Hovedstadens Beredskab. Målet har fra starten været at give hurtig hjælp til mennesker, som har brug for både sundhedsfaglig og social støtte og hjælp.
”Sociolancen har nu i ti år hjulpet rigtig mange borgere i København, og den giver os mulighed for at møde mennesker dér, hvor de er, både fysisk og menneskeligt. Jeg har selv kørt med Sociolancen og oplevet den store forskel, som den gør for nogle af vores mest sårbare og udsatte borgere, som ofte lever et andet og hårdere liv. De kan have svært ved at passe ind i de rammer og tilbud, som sundhedsvæsenet er bygget op om, og her er Sociolancen med til at gøre en vigtig forskel. Kombinationen af en sundhedsfaglig paramedicinere og en socialfaglig medarbejder giver nogle andre muligheder for at opsøge borgerne og give en anden hjælp og støtte, end de normalt får. Sociolancen og samarbejdet med Københavns Kommune har været en stor succes, og der skal lyde en stor tak til alle, som har været med til at gøre det muligt,” siger Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
Indsats for borgere i komplekse situationer
I de seneste ti år er Sociolancen rykket ud til et stort antal borgere, hvor både socialfaglige medarbejdere, paramedicinere eller behandlere har samarbejdet om at finde den bedste hjælp i situationen, hvad enten det har handlet om sårpleje, psykisk krise, misbrugsproblemer eller behov for kontakt til kommunen. Erfaringerne viser, at den tætte kobling mellem sundhed og socialfaglighed gør en mærkbar forskel for mange af de mest udsatte i hovedstaden.
”Jeg er virkelig glad for, at vi har Sociolancen i København, for den gør et helt uvurderligt arbejde, når det handler om at række ud til og hjælpe sårbare mennesker. Det handler ikke kun om at hjælpe ude på gaden, hvor Sociolancen uden tvivl har reddet hundredvis af liv. Det er også den socialfaglige indsats, som Sociolancen yder efterfølgende, der både på kort og lang sigt har støttet og forandret liv. Og det er lige præcis dér, at Sociolancen gør en helt særlig forskel for nogle af de københavnere, der har allermest brug for hjælp og støtte. Kæmpe tillykke til Sociolancen og os alle sammen,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL), Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Arrangementet finder sted 12.00-15.00 den 1. december 2025 på Rådhuspladsen, København.
Pressen er meget velkommen til at kigge forbi til fejringen af de 10 år på hjul for byens mest udsatte.
Fakta om Sociolancen
- Sociolancen kører i København alle ugens dage fra kl. 11-23 og har siden i sommer kørt på Frederiksberg to dage om ugen.
- Sociolancen modtager ture fra både 1-1-2 og politiet, ligesom den tager gadeture og har et tæt samarbejde med Københavns herberger og væresteder.
- Sociolancen er indrettet med udstyr til livreddende førstehjælp og basalt helbredstjek
- Sociolancen er bemandet med en socialfaglig medarbejder fra kommunen samt en paramediciner eller ambulancebehandler fra Region Hovedstadens Akutberedskab.
For yderligere oplysninger kontakt:
- Region Hovedstadens Akutberedskab
Pressekonsulent Maria Haargaard / 2117 7393 / maria.haargaard@regionh.dk
- Socialforvaltningens pressetelefon: 2325 6653
- Pressevagten i Region Hovedstaden
70209588 / presse@regionh.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Lægerne i Region Hovedstaden har fået afklaring på, hvor mange patienter de skal have i 202629.1.2026 13:18:44 CET | Pressemeddelelse
I dag får alle alment praktiserende læger i Region Hovedstaden information om, hvor mange patienter deres lægeklinik som minimum skal have i 2026. Region Hovedstaden har i dag en god lægedækning, og mange læger har allerede i dag flere patienter end de nye ’minimumstal’ lægger op til. Ingen patienter tvinges til at skifte læge som følge af de nye patienttal.
Ny digital løsning gør det nemmere at kontakte Akuttelefonen 181321.1.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med få klik på akut.dk kan du nu bestille et opkald fra Akuttelefonen 1813, hvis du eller dit barn bliver akut syg eller kommer til skade uden for din egen læges åbningstid. Du kan også se, om der er ventetid, følge din plads og afbestille dit opkald, hvis behovet ændrer sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

