Praktiserende læger er blevet mere tilfredse med samarbejdet med hospitalerne

I foråret gennemførte Region Hovedstaden med hjælp fra Rambøll Management Consulting en undersøgelse af samarbejdet mellem regionens hospitaler og almen praksis. Overordnet er der en høj tilfredshed og en positiv udvikling i opfattelsen af samarbejdet hos både praktiserende læger og hospitalslæger.

• Læs hele rapporten på sundhed.dk

452 praktiserende læger og 430 hospitalslæger har svaret på et spørgeskema og opfølgende har Rambøll interviewet seks praktiserende læger og fem hospitalslæger.

”Jeg er glad for, at den overordnede tilfredshed blandt praktiserende læger er steget siden 2022, og at tilfredsheden særligt er steget inden for de områder, som har været i fokus i samarbejdet mellem regionen og PLO de seneste år. Det er fx. hospitalernes specialistrådgivning og diagnostiske tilbud. Men også den nye arbejdsgang for ’handlingsanvisning’, når henvisninger fra almen praksis afvises, ses som et positivt tiltag, der letter samarbejdet. Samtidig skal vi arbejde videre med at forbedre samarbejdet om epikriser og psykiatriske henvisninger, som der bliver peget på i undersøgelsen,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S). Region Hovedstaden, Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden og Kvalitet i Almen praksis i Hovedstaden begyndte i 2021 et projekt – kaldet HAPS, hvor der arbejdes målrettet med at styrke samarbejdet mellem regionens hospitaler og almen praksis. Projektet er nu mundet ud i et fast samarbejde.

Bedre forløb for patienterne

Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden, PLO-H, er glade for det løbende fokus på samarbejdet mellem hospitaler og de praktiserende læger.

”Vi vil jo sammen gerne sikre, at patienterne har gode behandlingsforløb, og derfor er det her samarbejde positivt og et skridt på vejen henimod et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Vi er ikke i mål – der er fortsat alt for mange henvisninger, der afvises - men det går den rigtige vej,” siger formanden for PLO-Hovedstaden, Peder Reistad.

Dialog og samarbejde fortsætter

På baggrund af rapportens resultater har Rambøll udarbejdet seks anbefalinger til det videre arbejde i regi af HAPS, og som kan understøtte et fortsat stærkere samarbejde mellem almen praksis og hospitalerne. Rapporten leverer samtidig en værdifuld viden, når sundhedsreformen skal implementeres ift. det almen medicinske tilbuds udvikling og ønsket om at løfte samarbejdet mellem hospitaler og praksis.

Der skal fortsat være fokus på at forbedre samarbejdet mellem almen praksis og hospitaler – ikke mindst i forhold til patienter med psykisk sygdom. Man skal også udbrede de eksisterende muligheder for rådgivningstilbud til praktiserende læger, ligesom arbejdet med at forbedre kommunikation mellem sektorer skal fortsætte og styrkes. Og så er der fortsat behov for fokus på at optimere procedurer og arbejdsgange omkring henvisninger.

Fakta: De overordnede resultater i undersøgelsen:

• Tilfredshed med samarbejdet: Mere end halvdelen af praktiserende læger (58%) og hospitalslæger (64%) er tilfredse med samarbejdet, hvilket forbindes med den konstruktive dialog og sparring der er at finde mellem sektorerne fx gennem den velfungerende praksiskonsulentordning.
  
  
• Somatiske henvisninger: Generelt oplever praktiserende læger og hospitalslæger at samarbejdet om somatiske henvisninger er forbedret de seneste år, hvilket bl.a. begrundes med en høj faglig kvalitet i dialoger og samarbejdsvillighed. Der er dog fortsat behov for yderligere samarbejde, da flere praktiserende læger oplever, at mange henvisninger bliver afvist, og hospitalslægerne oplever, at praktiserende læger sender for mange og mangelfulde henvisninger.
  
  
• Psykiatriske henvisninger: Knap en tredjedel af de praktiserende læger er tilfredse med samarbejdet om psykiatriske henvisninger. Det er uændret sammenlignet med tilfredsheden i 2022. De praktiserende læger fremhæver blandt andet, at psykiatrien er svær at gennemskue, at patienter skal passe ind i bestemte forløb for at kunne visiteres, og at der er meget lang ventetid.
  
  
• Ny arbejdsgang for handlingsanvisende afviste henvisninger: I 2024 blev en ny arbejdsgang for afviste henvisninger for at styrke samarbejdet mellem praktiserende læger og hospitaler implementeret i Region Hovedstaden. Ved afvisning af henvisning skal hospitalet sende en korrespondancemeddelelse med begrundelse og vejledning om næste skridt eller manglende oplysninger. Praktiserende læger kan herefter sende supplerende information via korrespondancemeddelelse i stedet for at henvise igen.
  
  Både de praktiserende læger og hospitalslægerne oplever den nye arbejdsgang som et positivt tiltag i samarbejdet om henvisninger. De praktiserende læger oplever, at handlingsanvisninger via korrespondancemeddelelser letter håndteringen af afviste henvisninger, mens flere hospitalslæger oplever, at samarbejdet forbedres når supplerende information kan efterspørges og modtages.
  
  
• Specialistrådgivning: Samlet set vurderer lægerne, at samarbejdet via specialistrådgivning styrker samarbejdet om patienter og forebygger unødige henvisninger. Flere praktiserende læger føler sig velinformerede om rådgivningstilbud og kontaktinformationer sammenlignet med undersøgelsen i 2022. Blandt hospitalslægerne oplever størstedelen, der yder specialistrådgivning at have de rette rammer og kompetencer, og at almen praksis stiller relevante spørgsmål.
  
  
• Korrespondancemeddelelser: Over halvdelen af hospitalslægerne er tilfredse med kvaliteten af korrespondancemeddelelse. De praktiserende læger er blevet mere tilfredse med kvaliteten af korrespondancemeddelelser sammenlignet med i 2022. Begge sektorer er i mindre grad tilfredse med svartiden og oplever at modtage generiske svar, samt svar fra ikke-lægefagligt personale.
  
  
• Epikriser: Flere praktiserende læger oplever, at de vigtigste informationer står øverst i epikriser, og at epikriserne er målrettet almen praksis. Kun en fjerdedel er tilfredse med kvaliteten. De praktiserende læger fremhæver, at indholdet i epikriserne kan være uoverskueligt, indeholder komplekst og specialespecifikt sprog, der er vanskeligt at tyde og at farvemarkeringer kan være forkerte, og at de ikke altid modtager opkald ved røde farvemarkeringer.
  
  
• Diagnostiske tilbud: Flere praktiserende læger oplever, at de diagnostiske tilbud på hospitalerne lever op til deres behov sammenlignet med i 2022. Dog føler næsten halvdelen sig ikke velinformeret om hospitalernes tilbud om subakutte tider. Dette kan skyldes, at flere hospitaler ikke udbyder subakuttetider. Flere praktiserende læger oplever lange ventetider til scanninger, hvilket vanskeliggør og forlænger patientforløb.
  
  
• Psykiatriske tilbud: De fleste praktiserende læger oplever ikke, at psykiatriens tilbud om psykiatriske udredninger lever op til behovet bl.a. grundet vanskeligheder med at henvise patienter med multipsykiatriske lidelser og de mange afviste henvisninger. Mere end halvdelen af hospitalslægerne oplever, at patienter henvist fra almen praksis, har fået udført tilstrækkelige undersøgelser inden henvisning.