Hjælp til at forebygge fysisk vold på jobbet
16.8.2021 06:00:00 CEST | Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Pressemeddelelse
Når medarbejdere bliver udsat for vold og trusler på arbejdet er det fx et barn i indskolingen, en ældre med demens eller en anden udsat borger, som handler i frustration.
Det er ofte medarbejdere, der har med mennesker at gøre, der bliver udsat for vold og trusler. Det viser tal fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark fra 2018. Figuren viser de fem jobgrupper, hvor flest medarbejdere angiver at være udsat for fysisk vold på jobbet.

Guider til mindre risiko for fysisk vold
Derfor har bl.a. NFA udarbejdet metoden ’Integreret Voldsforebyggelse’, som ledere og medarbejdere kan anvende til at forebygge fysisk vold og trusler på arbejdet.
- ’Integreret Voldsforebyggelse er en ny metode, som guider leder og medarbejdere til i samarbejde at kortlægge de udfordringer, de har i forhold til at forebygge fysisk vold og trusler på jobbet og foreslå konkrete løsninger, som kan mindske risikoen for, at de bliver udsat for fysisk vold og trusler, når de er på arbejde, fortæller seniorforsker Birgit Aust, NFA.
Metoden tager udgangspunkt i den aktuelle situation på arbejdspladsen og bygger videre på eksisterende indsatser. Derudover hjælper metoden leder og medarbejdere med at finde ud af, om de indsatser, som de allerede har indført på arbejdspladsen, skal justeres og optimeres.
Testet på 13 arbejdspladser
Metoden er udviklet i tæt samarbejde med 16 arbejdspladser i Psykiatrien og Kriminalforsorgen, som har en høj forekomst af fysisk vold og trusler og i forvejen har fokus på forebyggelse.
- 13 af arbejdspladserne gennemførte metoden og udviklede flere konkrete og tilpassede handleplaner for deres forebyggelse af fysisk vold. Medarbejderne oplevede også forbedringer i arbejdet med voldsforebyggelse på deres arbejdspladser, fortæller Birgit Aust, NFA.
Forskningen bag metoden
- Metoden er udviklet som en del af forskningsprojektet ’Integreret Voldsforebyggelse’.
- Formålet var at forbedre praksis for forebyggelse af fysisk vold på udvalgte arbejdspladser.
- For at gøre det afprøvede forskerne ’Integreret Voldsforebyggelse’ som en ny tilgang til at forebygge fysisk vold og trusler på danske arbejdspladser.
- Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
- Projektet er gennemført af forskere fra Universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, Psykologisk Institut på Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Nøgleord
Kontakter
Alex HooshiarChef for Ledelses- og KommunikationssekretariatetDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:20137278axh@nfa.dkBirgit AustSeniorforskerDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:39165464bma@nfa.dkBilleder

Links
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøLersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Natarbejde hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Både fast natarbejde og skiftarbejde med tre eller flere nattevagter i træk hænger sammen med højere niveau af inflammation i kroppen. Det viser et nyt studie fra NFA, der har undersøgt kvindelige ansatte på hospitaler.
80 års forskning i sunde og sikre arbejdsliv: NFA fejrer jubilæum2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 80 år har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) været omdrejningspunkt for undersøgelser og forskning i arbejdsmiljø. Jubilæet markerer otte årtier med store forandringer og forbedringer i danskernes arbejdsliv.
En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En daglig omgang fysisk aktivitet på 30 minutter kan forebygge alvorlig stress, viser et nyt studie. Og risikoen mindskes allerede, hvis man er fysisk aktiv to minutter dagligt.
Unges sygefravær kan potentielt blive mindre, hvis de får mere indflydelse på deres arbejde30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har undersøgt, hvor meget unges sygefravær kan reduceres ved selv en mindre forbedring i indflydelse på arbejde. Selv ret beskedne forbedringer kan sandsynligvis føre til færre sygefraværsdage, viser studiet.
Arbejde og graviditet: Forskere kortlægger for første gang risiko for at føde for tidligt på tværs af job og brancher25.6.2026 10:42:24 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hjemmehjælpere og butiksassistenter er blandt de jobgrupper, der har højest risiko for at føde for tidligt. Det er også hos disse grupper, hvor forskerne ser størst potentiale for forebyggelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum