Hjælp på vej til udsatte skoleelever i tre kommuner
22.9.2020 09:55:24 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Efter en lang periode uden fysisk skolegang er der børn og unge, som har brug for noget ekstra for at komme godt tilbage i skolen.Det er sårbare og udsatte elever, som ikke fik nok ud af fjern-undervisningen til at kunne følge med resten af deres klasse. Sammen med lokale foreninger og naturcentre giver tre kommuner i Storkøbenhavn nu disse elever en hånd i ryggen, så de både fagligt og socialt kan indhente det efterslæb, de fik under forårets coronanedlukning.
Herlev Kommune, Tårnby Kommune og Københavns Kommune har i samarbejde med 14 lokale foreninger og naturcentre fået tildelt 10,3 mio. kr. fra en pulje, som regeringen med et flertal i Folketinget har afsat til initiativer, der skal få udsatte børn godt tilbage i skole.
Det fælles projekt bliver sat i gang så hurtigt som muligt og løber året ud i de tre kommuner. Både folkeskoler og fritidsinstitutioner i kommunerne tilbydes en bred vifte af forløb for udsatte elever.
Anderledes oplevelser
I de tre kommuner ser man frem til at gå i gang med den vigtige opgave.
“Det var, som vores statsminister sagde, de svageste, der under coronanedlukningen måtte være de stærkeste. Det gjaldt i den grad også sårbare og udsatte elever. De havde det svært med den store forandring i deres hverdag, som hjemsendelsen medførte. Dertil kom, at fjernundervisningen var en udfordring, og at de som andre børn savnede deres kammerater. Det gjorde ondt på både børn og deres forældre, og det er det, vi skal have rettet op på,” siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev.
Samarbejdet med lokale foreninger og naturcentre giver mulighed for en helt særlig indsats.
”Vi skal i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører hjælpe de sårbare og udsatte børn godt i gang igen. Ved at lave forløb med civilsamfundsaktører, som har erfaringer med målgruppen, har vi mulighed for at give vores børn nogle anderledes oplevelser, der kan være med til at motivere børnene og give dem lyst til at lære mere, få styrket deres selværd og blive dygtigere,” siger Allan Andersen (S), borgmester i Tårnby Kommune.
Spændende forløb
De tre kommuner og de samarbejdende foreninger og naturcentre vil tilbyde aktiviteter til såvel den enkelte elev som til skoleklasser.
Blandt de individuelle aktiviteter er tilbud til en udsat elev om et målrettet læringsforløb, hvor eleven i en periode tages ud af klassen og får intensiv undervisning målrettet sit niveau.
Et forløb for en skoleklasse kan eksempelvis være, at klassen får hjælp til at lære at anlægge en muslinge-have på Amager Strand eller lave en teateropsætning, hvor de udsatte elever deltager sammen med klassekammeraterne for at styrke trivslen og fællesskabet.
Dertil kommer forløb uden for skoletiden, hvor udsatte børn og unge deltager i aktiviteter, der støtter deres faglige og sociale udvikling.
De mange spændende forløb vil blive formidlet til skolerne og fritidsinstitutionerne af de enkelte kommuner.
“Det er glædeligt, at vi kan søsætte et kommunalt samarbejde, som involverer gode, lokale kræfter. Fjernundervisning kan aldrig erstatte daglig klasseundervisning, og der er mange udsatte elever, der har et efterslæb. De skal have støtte og hjælp, og det får vi nu mulighed for at give dem," siger Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester i København.
__________________________________________________________
Fakta
I projekt ’Åben Skole og fritidstilbud der løfter udsatte børn’ tilbydes alle folkeskoler og fritids-institutioner i Herlev, Tårnby og Københavns Kommune en bred vifte af forløb. Der er:
- Forløb hvor udsatte elever deltager i et projekt sammen med deres klasse for at understøtte deres trivsel i klassefællesskabet
- Forløb hvor udsatte elever tages ud af deres klasse for at få et målrettet undervisningsforløb
- Forløb hvor udsatte børn og unge uden for skoletiden deltager i aktiviteter
Eksempler på forløb, der laves sammen med lokale civilsamfundsaktører:
- Naturfaglige forløb herunder science camp og intensive læringsforløb for udsatte elever – i samarbejde med Naturcenter Amager, Tårnby Naturskole, Ungdomsøen, Outdoor Consulting og Dansk Skoleskak
- Lektiecafe og samtaler på skoler og fritidstilbud – i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom og GirltalkFritids-, idræts- og gadeplansaktiviteter – i samarbejde med Game, Street Society, Basketklubben BK Amager, KVIK og SSI
- Kultur- og musikforløb i skoletiden – i samarbejde med GLiMT, Contact, Strøm til Børn og Uppercut
Disse civilsamfundsaktører er partnere:
Basketklubben B.K. Amager • C:ntact • Dansk Skoleskak • Dykkerorganisationen SSI • Girltalk, Game • GLiMT • Naturcenter Amager Strand • Outdoor Consulting • Red Barnet Ungdom. • Street Society • Strøm til Børn • Svømmeklubben KVIK • Ungdommens Røde Kors • Uppercut danseteater
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Thomas Gyldal Petersen via kommunikationsmedarbejder Adam Aisen
på 4452 7012 eller Adam.Aisen@herlev.dk.
Borgmester Allan Andersen via kommunikationskonsulent Christian Askou på 3247 1210 eller cas.of@taarnby.dk.
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen via pressechef Lise Bondesen på 3132 6353 eller pm43@kk.dk.
Information om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
København runder milepæl: 1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere er startet på merituddannelse15.9.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere har siden 2018 taget springet og er startet på meritpædagoguddannelsen, mens de har fastholdt deres arbejde i Københavns dagtilbud. Det er en vigtig milepæl i kampen mod manglen på uddannede pædagoger i hovedstaden.
Finansiering sikret til ny specialskole i Ørestad9.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden vil København få brug for flere pladser til elever, der har behov for vidtgående specialpædagogisk støtte i skoletiden. Derfor skal der bygges en helt ny specialskole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads.
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
Ny folkeskole i Nordhavn: Elever får udsigt til fugleø og stor idrætshal28.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole, vil børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager finde med budget 2027.
9 ud af 10 københavnske forældre er tilfredse med deres barns dagtilbud27.8.2026 10:03:42 CEST | Pressemeddelelse
De københavnske forældre er blevet mere tilfredse med byens daginstitutioner. Det viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager glæder sig over resultaterne, men understreger, at der fortsat er behov for at investere i dagtilbudsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
