Hold Danmark Rent

Hjælp et skod i kommunen

Del
42 % af det henkastede affald, der er blevet opsamlet i Hold Danmark Rents efterårskortlægning, er cigaretskod. Nu tager flere af landets kommuner kampen op med kampagnen ”Kan Du Ramme?”
Kampagnevest, Kan Du Ramme?
Kampagnevest, Kan Du Ramme?

De danske rygere står bag næsten halvdelen af alt henkastet affald i de danske kommuner, der deltager i undersøgelsen. Det viser de første tal fra efterårskortlægningen 2013, der udføres af netværksorganisationen Hold Danmark Rent.

 

Dyrt og besværligt affald

Ifølge tal fra den kortlægningsrapport for efteråret 2013, der er under udarbejdelse, udgør cigaretskod 42 % af affaldet i de kommunerne. Det gør skod til den største affaldsgruppe overhovedet i Danmark.

Det anslås, at der hver dag bliver smidt cirka ni millioner cigaretskod på gaden eller i naturen i Danmark. Det svarer til 3,3 milliarder skod på et år.

”Skod er ligesom de tidligere år den største affaldsfraktion i kommunernes kortlægning,” siger konstitueret direktør i Hold Danmark Rent, Bjarke Lembrecht Frandsen.

”Vi ved fra vores analyser, at mange tror, at skod hurtigt forsvinder i naturen. Men reelt er cigaretskod op til fem år om at blive nedbrudt. Mange skod bliver fanget af fejemaskinerne, men dem, der ryger ned mellem brosten eller skinner, skal samles op manuelt – og det koster i snit 2 kroner pr. stk.”

 

Hjælp et skod

8 danske kommuner gennemfører i løbet af november kampagnen ”Kan Du Ramme?”, der sætter ind over for herreløse skod.

Kampagnen har fokus på skraldeløsninger og omfatter uddeling af lommeaskebægre. De deltagende kommuner distribuerer således cirka 40.000 lommeaskebægre i kampagneperioden.

Cigaretskod er et stort problem i hele Danmark. De skæmmer det offentlige rum, der kommer til at se uordentligt ud. Og det er en stor udgift for kommunen at få dem fjernet.

Skod er småt affald, men det er affald, der hurtigt får et sted til at se uindbydende ud. Kampagnen ”Kan Du Ramme?” skal derfor få de danske rygere til at skodde smøgerne i askebægeret i stedet for på gaden.

 

Brug lommeaskebægeret

En af udfordringerne med cigaretskod er, at skod lugter og bliver betragtet som ulækkert, når man er færdig med at ryge. Det problem har Hold Danmark Rent forsøgt at finde en løsning på med det såkaldte lommeaskebæger, som er en lugt- og varmeisoleret beholder i blødt materiale. Cigaretskoddet lægges ned i askebægret, som selv slukker gløden, når det lukkes. Lommeaskebægeret kan tømmes og genbruges mange gange.

I kampagnekommunerne vil man kunne støde på lommeaskebægeret i flere forskellige sammenhænge – eksempelvis i bymidten, centre, ved busstoppesteder, på stationen og ved Natteravnene.

Lommeaskebægeret har tidligere blandt andet været uddelt på de danske musikfestivaler og i forbindelse med vejkampagnen ”Rene Veje Nu”.

______________________________________________

 

Mere information:

 

www.holddanmarkrent.dk

Nøgleord

Billeder

Kampagnevest, Kan Du Ramme?
Kampagnevest, Kan Du Ramme?
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Hold Danmark Rent

Hold Danmark Rent
Hold Danmark Rent
Frederiksværksgade 2A
3400 Hillerød

4260 5027http://holddanmarkrent.dk
Netværksorganisationen Hold Danmark Rent arbejder for at ændre danskernes adfærd og holdning til henkastet affald, så vi får et renere og gladere Danmark. Det sker gennem projekter, kampagner og udvikling af viden samt forskellige værktøjer, der gør det lettere at slippe rigtigt af med affaldet.

Følg pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye