Småt affald - stort problem
”Det er kun et lille stykke tyggegummi, det er der ingen, der lægger mærke til,” sådan tænker mange danskere tilsyneladende, når de går på gaden eller i naturen og gerne vil af med tyggegummiet. I hvert fald lander meget tyggegummi og mange cigaretskod på gaden frem for i skraldespanden, og faktisk udgør de to typer affald 2/3 af alt henkastet affald i Danmark. Det viser den årlige kortlægning af henkastet affald, som Hold Danmark Rent for fjerde gang gennemfører sammen med kommunerne.
Cigaretskod udgør 51 % af alt det affald, der havner på gader og stræder eller i naturen. 21 % er tyggegummi, og det er langt mest udbredt i bycentrum, mens det stort set ikke er kortlagt i landsbyer og i åbent land. Det er især ved stationer og stoppesteder, på gågader og omkring skoler og uddannelsesinstitutioner, at danskerne smider cigaretskod og tyggegummi uden for skraldespandene.
”Cigaretskod og tyggegummi er jo lidt upraktisk, og, vil nogen sikkert mene, ulækre at have i lommen. Samtidig er der også en tendens til, at det ikke er helt så slemt at smide affald, når det bare er ”sådan en lille ting”, ” siger Bjarke Lembrecht Frandsen fra Hold Danmark Rent. Han fortæller, at de små stykker affald ikke generer folks øje helt så meget som større stykker affald som plasticposer, glasskår og pizzabakker, der er smidt i naturen. Alligevel er der brug for, at vi ændrer vores adfærd og bruger skraldespanden også til de små ting.
Brug lommen til du møder en skraldespand
”Når man ved, at der kan gå op til fem år, før et skod er nedbrudt, og når man samtidig tænker på, hvor mange skattekroner det koster at fjerne, så kan vi ikke komme udenom, at vi skal ændre vores holdning og adfærd i forhold til at smide også de små stykker affald. Og der hjælper Hold Danmark gerne lidt på vej,” siger Bjarke Lembrecht Frandsen.
Ifølge Hold Danmark Rent er det nemt at gøre det rigtige. Rygere kan bruge et lille praktisk lommeaskebæger, som Hold Danmark Rent har udviklet, og folk, der vil af med et tyggegummi, kan putte det i et stykke papir, en serviet eller hvad man lige har, indtil man møder en skraldespand.
Nøgleord
Kontakter
Tina Dyrberg Johansen, tdj@holddanmarkrent.dk, tlf.: 42 40 30 22
Bjarke Lembrecht Frandsen, blf@holddanmarkrent.dk, tlf.: 42 60 50 13
Links
Information om Hold Danmark Rent
Følg pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hold Danmark Rent
Gør din strand sommerklar den 10. maj30.4.2014 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
10.500 stykker affald. Så meget samlede frivillige op langs de danske strande på et par timer sidste efterår. Vores strande trænger igen til en forårsrengøring, så tag med til Ren Strand Dag den 10. maj, hvor du kan gøre din strand klar til sommerens mange besøg.
Hjælp et skod i kommunen1.11.2013 09:02:01 CET | Pressemeddelelse
42 % af det henkastede affald, der er blevet opsamlet i Hold Danmark Rents efterårskortlægning, er cigaretskod. Nu tager flere af landets kommuner kampen op med kampagnen ”Kan Du Ramme?”
Skraldet skal væk fra stranden16.9.2013 13:33:25 CEST | Pressemeddelelse
561.633 mennesker. 97 lande. 28.516 km strand. 4.603.957 kg indsamlet affald. De tal bliver kun større, når en national Ren Strand Dag for første gang gennemføres i Danmark af Hold Danmark Rent. Alle frivillige indbydes til at være med
Rene veje i hele landet10.9.2013 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn er en af de vigtigste årsager til, at vi holder op med at smide affald ud af bilvinduet. Men halvdelen af danskerne smider stadig skraldet fra sig på farten. I dag blæses kampagnen ”Rene Veje Nu” derfor i gang af transportminister Pia Olsen Dyhr og Hold Danmark Rent
Skår i strandglæden1.7.2013 09:16:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af skader fra farligt affald på stranden er i stigning. Derfor har Hold Danmark Rent fokus på det farlige affald i årets kampagne ”Ren Strand – Sikker Strand”, der fortsætter livreddersæsonen ud