Historisk lave forventninger blandt ejendomsmarkedets aktører
Efter et økonomisk turbulent år fælder ejendomsbranchen dom over året der gik. Forventningerne til det totale afkast for 2022 er de laveste i over 10 år, og tiltroen til 2023 er endnu lavere. De faldende ejendomsværdier kan have konsekvenser for fremtidige investeringer og byudvikling.
2022 blev afsluttet med rekordlave forventninger til det totale afkast for året på blot 3,3 procent, og branchen spår et yderligere fald til 3,0 procent i 2023. Det er det laveste målte i forventningsundersøgelsens historie.
”Det er den usikre økonomiske situation, der i det forgangne år har resulteret i de svingende og i sidste ende meget lave forventninger til det totale afkast for 2022. Konsekvensen er blandt andet et forventet fald i ejendomsværdierne for alle sektorer, men værst står det til for bolig- og kontorsektoren,” forklarer Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark og uddyber:
”Det er en bekymrende situation. Værdifaldet kan påvirke investeringsinteressen, og derfor forsinke den nødvendige udvikling og klimatiltag – at der opføres flere boliger og skabes bedre fysiske ramme på landets arbejdspladser.”
Ramt af ”the perfect storm”
Undersøgelsen viser, at vi skal helt frem til 2024, før der igen er optimisme at spore. Michael Nielsen, direktør i Danica Ejendomme, beskriver den massive modvind som ”the perfect storm”:
”Det er kombinationen af stigende renter, høj inflation, høje energiudgifter, lav forbrugertillid og generel økonomisk usikkerhed, der har skabt en ond cirkel og lige nu er med til at gøre fremtiden usikker og ikke mindst udfordrende for ejendomsinvestorerne. Vi regner med, at 2023 bliver lavpunktet, før det forhåbentlig vender i 2024.”
En geografisk skævvridning
De faldende ejendomsværdier får tilmed investorerne til at begrænse og målrette deres investeringer til, hvad der betragtes som mere sikre ejendomme i landets større byer.
”Det forventes, at faldet i ejendomsværdierne er mindst i København, Aarhus og Odense, og tiltroen er allerstørst til Hovedstaden. Det er selvfølgelig positivt, at der i nogle områder er et mindre fald, men det skaber også en farlig skævvridning, hvor fx landdistrikterne efterlades med manglende interesse for at investere og udvikle områderne,” fortæller Peter Stenholm.
Optimisme om udlejning
Der er dog fortsat optimisme, hvad angår udlejning af ejendomme. For bolig er udlejningsprocenten neutral, og den forventes at blive høj det næste år, ligesom der er en svag, men dog positiv forventning til markedslejen. Markedslejen for kontor i København forventes tilmed at stige med 2,2 procent i 2023.
Og med Danica Ejendommes store udlejningsportefølje, er det gode nyheder, selvom det ikke opvejer faldet i ejendomsværdierne.
”De faldende ejendomsværdier kan ikke kompenseres med stigende lejeindtægter, da markedslejen sjældent følger prisudviklingen på lang sigt. Derfor er det vigtigt at fokusere på ejendommenes underliggende drift og opretholde et direkte afkast på højeste niveau. Men vi glæder os over den lave tomgang, og den vil vi meget gerne fastholde,” pointerer Michael Nielsen.
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkChristina T. KirkebyPolitisk konsulent
Tlf:22644732ctk@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Efterspurgte lejeboliger: Syv gode råd til at finde den rette bolig21.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et historisk lavt tomgangsniveau viser, at der i øjeblikket er stor rift om lejeboligerne. EjendomDanmark har derfor samlet syv gode råd til de boligsøgende, der netop nu leder efter et nyt hjem.
Fjern barrierer for digitalisering af ejendomsbranchen20.12.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport giver ejendomsbranchen og lejerne fælles bud på, hvad der politisk skal til, hvis digitalisering for alvor skal sætte skub i en mere bæredygtig ejendomsbranche.
EjendomDanmark glæder sig til samarbejdet med den nye regering14.12.2022 12:16:55 CET | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering. EjendomDanmark, der repræsenterer den samlede ejendomsbranche, ser frem til samarbejdet og glæder sig over, at der allerede nu er lyttet til organisationens indsigelser mod idéen om en lagerskat – mens der også er fokus på klima og nødvendige reformer for at skaffe arbejdskraft.
Hovedstaden endnu engang kåret som landets mindst ejendomsvenlige region7.12.2022 08:45:53 CET | Pressemeddelelse
Igen i år er Region Hovedstaden endt på sidstepladsen over landets mest ejendomsvenlige regioner - ligesom København fortsat er blandt de lavest rangerede kommuner.
Nordjylland mister førertrøjen i ejendomsundersøgelse7.12.2022 08:44:07 CET | Pressemeddelelse
Region Nordjylland er ikke længere Danmarks mest ejendomsvenlige region. Naboregionen generobrer førstepladsen i ejendomsvenlighedsanalysen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum