Sort/Hvid

Hess Is More og Sort/Hvid samarbejder om ny version af prisvindende koncert

Del

Det transatlantiske band Hess Is More har netop modtaget en pris for deres succesfulde koncert Apollonian Circles. Nu går Hess Is More og teatret Sort/Hvid sammen om at videreudvikle koncerten til et musikalsk totalværk.

Apollonian Circles på Copenhagen Distillery 2022. Foto af Malthe Ivarsson
Apollonian Circles på Copenhagen Distillery 2022. Foto af Malthe Ivarsson

Hess Is More med medlemmer fra begge sider af Atlanten modtog særprisen Jazz Danmark-prisen for Årets koncertoplevelse ved Danish Music Awards Jazz 2022. De modtog prisen for koncertrækken Apollonian Circles. Nu bliver koncerten genskabt i en helt ny version, når Hess Is More slår sig sammen med teatret Sort/Hvid. Sammen skaber vi den iscenesatte koncert APOLLONIAN BLACKOUT, der opføres 15 gange fra den 9. til den 25. februar 2023.

Et kæmpe bord dækket op med instrumenter og rekvisitter danner rammen om dette musikalske festmåltid. Koncerten udfoldes af de syv musikere på og omkring bordet. Klædt i rober af designer Henrik Vibskov leder musikerne publikum gennem livets stadier ind i en apollinsk blackout. Musikken bringer traditionen tro hilsener fra den store Hess Is More-sangbog, men består overvejende af nye kompositioner. Det handler (ligesom alt andet) om livet og om døden - tension and release, fortæller trommeslager Mikkel Hess, der står i spidsen for Hess Is More og medvirker i APOLLONIAN BLACKOUT

Fra New York til København
Hess Is More startede i 2003 som et elektronisk soloprojekt for musikeren Mikkel Hess, men er siden vokset til et stort ensemble af medlemmer fra København og New York, der varierer og udvides fra projekt til projekt. De har fra begyndelsen ladet sig inspirere af og samarbejdet med andre kunstarter.

Ensemblet har rødder i New York, hvor Mikkel Hess boede i en årrække. Her inviterede han kontinuerligt nye kunstnere med til sine faste torsdagskoncerter på Manhattan-klubben Nublu. Det gav mange interessante møder mellem forskellige kunstgenrer. Som special guests havde de for eksempel en digter, kunstnere som FOS og Goodiepal og en Walt Whitman-imitator. Ud af disse koncerter voksede en lyd, der er både er akustisk, elektronisk og i konstant forandring præget af de skiftende medlemmer, som indgår i koncerterne. 

Sort/Hvid er scene for musikdramatik
Sort/Hvid blev i 2021 udvalgt af Statens Kunstfond som scene for musikdramatisk udvikling. I perioden 2021-2024 er Sort/Hvid derfor centrum for musikalske værker på tværs af form og genrer, der udvikler rammerne for, hvad musik og teater kan sammen. APOLLONIAN BLACKOUT er en del af denne udforskning.

I APOLLONIAN BLACKOUT medvirker Mikkel Hess (trommer og vokal), Raisa Castro (Vokal og Percussion), Maria Faust (Saxofon), Michael Demsyn-Hanf (Vibrafon), David Mason (Elektroniske trommer), Ida Duelund (Bas), Rasmus Vestervig (Guitar), og Nikolaj Hess varmer op, mens publikum ankommer til teatret. Den musikalske oplevelse iscenesættes af Mikkel Hess, Tue Biering, Christian Friedländer og Dicki Lakha. Lyddesign skabes af Morten Kolbak og lyddesign af Bjørn Winnem og Simon Winnem.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Apollonian Circles på Copenhagen Distillery 2022. Foto af Malthe Ivarsson
Apollonian Circles på Copenhagen Distillery 2022. Foto af Malthe Ivarsson
Download
Mikkel Hess i Apollonian Circles på Copenhagen Distillery 2022. Foro af Malthe Ivarsson
Mikkel Hess i Apollonian Circles på Copenhagen Distillery 2022. Foro af Malthe Ivarsson
Download

Information om Sort/Hvid

Sort/Hvid
Sort/Hvid



Sort/Hvid er et af Københavns mest toneangivende teatre ledet af instruktør og dramatiker Christian Lollike. Sort/Hvid skaber kunst, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politiske emner på tværs af genre og form. Sort/Hvid har til huse i en nyrenoveret slagtehal i Kødbyen på Vesterbro i København. 

Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum