Region Midtjylland

Her er Region Midtjyllands første udsatteråd

Del
Mennesker i udsatte og sårbare positioner lever kortere liv og får ikke samme sundhedshjælp som andre. Det vil regionens nye udsatteråd ændre.

Det nye udsatteråd er nedsat af regionsrådet. Udsatterådet skal sikre, at viden og erfaringer om borgere i udsatte og sårbare positoners særlige behov og ønsker høres og inddrages i politiske beslutninger. Samt i den daglige praksisk i sundhedstilbud i Region Midtjylland.

10 af rådets 14 medlemmer repræsenterer frivillige foreninger. Sammen med fire regionsrådsmedlemmer skal de hjælpe regionen med at skabe større lighed i sundhed for alle borgere i regionen.

- Det er kæmpe stort at regionen har fået sit første udsatteråd. Som region skal vi selvfølgelig hjælpe alle borgere. Det skriger på handling, når vi ved, at nogle borgere kan se frem til at leve 10-15 år kortere end andre, siger regionsrådsmedlem Ditte Fredensborg (S), der er forperson for Udsatterådet.

- Som råd vil vi arbejde for at sundhedsvæsenet og regionen i langt højere grad formår at hjælpe mennesker i udsatte positioner tilstrækkeligt, siger Kristina Louise Bliksted, repræsentant for Foreningen Social Sundhed og næstforperson i Udsatterådet

Udsatterådet har også fokus på at skabe sammenhæng i den hjælp hospitaler, kommuner og praktiserende læger hver især er ansvarlig for overfor mennesker i udsatte og sårbare positioner.

Medlemmer af Region Midtjyllands første udsatteråd

Ditte Fredensborg, forperson og regionsrådsmedlem (S)

Kristina Louise Bliksted, næstforperson, Foreningen Social Sundhed

Karen Elisabeth Vestergaard, Røde Kors

Anders Stagis, Blå Kors

Anders Sørensen, KFUK's sociale arbejde

Freddy Nielsen, SAND

Birgitte Thorup, Kirkens Korshær

Mette Møller Løvstad, Center for Seksuelt Misbrugte

Julie Nordberg Wilk, Ungdommens Røde Kors

Johanne Marie Dirdal Daasbjerg, Den Sociale Retshjælp

Annie Røn, Bedre Psykiatri

Susanne Buch, regionsrådsmedlem (SF)

Rose-Marie Mollerup, regionsrådsmedlem (Psykiatrilisten)

Olav Nørgaard, regionsrådsmedlem (V)

Fakta

  • Udsatteråd for Region Midtjylland er nedsat af Regionsrådet.
  • Udsatterådet har 14 medlemmer, heraf 10 foreningsudpegede og fire regionsrådsmedlemmer.
  • Formålet med Udsatterådet er at give borgere i udsatte og sårbare positoner i Region Midtjylland et talerør.
  • Rådet skal sikre, at viden om borgere i socialt udsatte og sårbare positioner inddrages i politiske beslutninger og dermed bidrager til bedre og mere fleksible tilbud, samt til større lighed i sundhed og et sundhedsvæsen på patientens præmisser.
  • Udsatterådet skal arbejde tæt sammen med regiosnrådets særlige udvalg for Lighed i Sundhed.

Billedtekst

Udsatterådets medlemmer er Mette Møller Løvstad (øverst fra v), Karen Elisabeth Vestergaard, Olav Nørgaard, Rose-Marie Mollerup, Kristina Louise Bliksted, Anders Stagis, Ditte Fredensborg (nederst fra v), Birgitte Thorup, Annie Røn og Anders Sørensen, samt Susanne Buch, Freddy Nielsen, Johanne Marie Dirdal Daasbjerg og Julie Nordberg Wilk, der var fraværende da billedet blev taget. Foto: Region Midtjylland

Billedet må bringes med følgende kreditering, Foto: Region Midtjylland.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Region Midtjylland

Region Midtjylland
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg

7841 0000http://www.RegionMidtjylland.dk

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye