Dansk Fjernvarme

Hent inspiration i vandsektoren

Del
I en kommende ny regulering for varmesektoren, bør man skele til regulering i vindsektoren, der vil sikre resultater, samtidig med, at forbrugerbeskyttelsen bevares, mener Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro.

Når regeringen skal forsøge at finde politisk opbakning til forlig om forsyningsstrategien, og myndighederne efterfølgende skal udmønte aftalen, bør de i højere grad skele til den aftale, der netop er indgået på vandområdet i stedet for den udskældte regulering på elområdet.

Det mener Dansk Fjernvarme, der frygter at politikere og embedsmænd stirrer sig blinde på den lovgivning de givetvis er mest fortrolig med, og ikke den, der vil give de bedste resultater.

- Hvis det eneste værktøj, embedsmændene har, er en hammer, så ligner alt jo et søm, siger Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro og fortsætter:

- Vi har over en lang årrække set, hvordan elsektoren har skældt ud på den regulering og benckmarking de er underlagt, og det mener vi er en alvorlig kritik man bør lytte til.

Større ligheder mellem vand og varme
I stedet for, mener Dansk Fjernvarme, er der mere ræson i at finde inspiration i den lovgivning, der omfavner vandsektoren, der også i sin natur ligner fjernvarmen mere.

- Vandsektoren ligner på mange områder fjernvarmesektoren, da vi begge servicere vores kunder gennem større og mindre, ikke-sammenhængende net. Produktionen sker ud fra få - mange gange lokale -kilder, og størstedelen af aktiviteterne er altovervejende monopolaktiviteter, siger Uffe Bro.

Bevar forbrugerbeskyttelsen
Organisationen mener desuden, at reguleringen for vandsektoren i højere grad, bidrager til at indfri det potentiale sektoren har, samtidig med, at man bevarer fællesskabets værdier hos de der ejer dem.

- Vandsektorloven giver både effektiviseringer samtidig med, at forbrugerbeskyttelsen sikres. Det er fundamentet for at holde udgifterne i ro til glæde for forbrugerne, fortæller Uffe Bro, der samtidig sender en appel til politikere og myndigheder:

- Vi vil gerne være behjælpelige med at sikre, at den regulering, der vedtages for varmesektoren, bliver så smidig og effektiv som muligt. Samtidig med at vi fortsat leverer til forbrugernes tilfredshed på vores kerneopgaver, lød det fra formanden.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

1,6 millioner hustande og mere end 3,6 millioner danskere får deres varme fra fjernvarme. Det svarer til 64 procent af alle hustande.

Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme. Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for fjernvarmeværkerne og har knap 400 medlemmer.

Følg Dansk Fjernvarme på Facebook: facebook.com/danskfjernvarme og Twitter: @DkFjernvarme

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye