Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum fejres på Københavns Rådhus lørdag den 10. september
6.9.2022 10:45:45 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

OBS: Kongehuset har besluttet at udskyde fejringen på Københavns Rådhus, som ellers skulle foregå i morgen, lørdag. Dette skyldes den triste meddelelse om Dronning Elizabeth II’s død. En ny dato vil blive meldt ud på et senere tidspunkt.
Københavns Kommune fejrer Dronningens 50-års regeringsjubilæum lørdag den 10. september 2022 kl. 13.00. Det sker ved en officiel modtagelse og frokost på Københavns Rådhus.
Inden fejringen på rådhuset vil Dronningen køre i karet gennem København ledsaget af Gardehusarregimentets Hesteskadron. Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen modtager Dronningen ved rådhusets hovedindgang.
”Det er både en stor glæde og ære for mig som overborgmester, at vi kan fejre Dronningens regeringsjubilæum i København, hvor alle er inviteret med til fejringen fra Rådhuspladsen. Jeg håber, vi kan fylde pladsen med flag, så vi sammen kan hylde Dronningen og sige stort tillykke med jubilæet fra hele København og Danmark,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
I rådhushallen vil Københavns Kommunes Skoleorkester, Københavns Drengekor, Sankt Annæ Pigekor, Vesterbro Ungdomsgård, Tivoli-Garden, Tivoli Ballet Skole, Tivoli Fanevagt og Zapolski Strygere optræde, alle dirigeret af dirigenterne Jonas Viggo Pedersen, Carsten Seyer-Hansen, Anne-Terere Sales og Alexandre Zapolski.
Alle kan være en del af festlighederne fra Rådhuspladsen. Dronningen træder ud på rådhusets balkon cirka kl. 13.55. Derudover vises hele den indendørs fejring på storskærm på Rådhuspladsen.
Program:
| Kl. 13.00 | Dronningen ankommer til Københavns Rådhus i karet eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron. |
| Kl. 13.10 | Underholdning i Rådhushallen ved Københavns Kommunes Skoleorkester, Københavns Drengekor, Sankt Annæ Pigekor, Vesterbro Ungdomsgård, Tivoli-Garden, Tivoli Ballet Skole, Tivoli Fanevagt og Zapolski Strygere. |
| Kl. 13.35 | Tivoli-Gardens Musikkorps underholder på Rådhusplad-sen, programmet præsenteres af konferencier Dan Johnsen. |
| Kl. 13.50 | Overborgmesteren holder tale i festsalen og overrækker byens gave. |
| Kl. 13.55 | Dronningen viser sig på rådhusets balkon |
Presseakkreditering ved arrangementet
Akkreditering til fejringen af Dronningens 50-års regeringsjubilæum på Københavns Rådhus foregår via Internationalt Presse Centers hjemmeside: Media Accreditation - HM The Queen’s 50 years anniversary.
Se presseprogrammet for Dronningens regeringsjubilæum her. Her fremgår muligheder for pressen ved fejringen på Københavns Rådhus. Det kræver både akkrediteringskort og poolkort fra IPC for at kunne dække begivenheden på Rådhuset.
Mødetid for pressen: 11.00
Kontakter
For presseinformation eller kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, kontakt pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen, tlf. 4044 7446, mail p33u@kk.dk.
For information om programmet for arrangementet kontakt Protokolchef Acela Maliachi Christoffersen, tlf. 2616 2114, mail xe13@kk.dk.
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Budgetpartier står sammen om København10.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag budgetaftalen i Københavns Kommune har landet en aftale om overførselssagen 2025-2026. Med aftalen står partierne sammen om København og tager ansvar for byens udfordringer.
Nu kan udviklingen af hundredvis af boliger og erhverv i Valby gå i gang31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sælger en større grund ved København Syd station til Skanska. Dermed kan udviklingen af op mod 270 boliger, 130 plejeboliger og erhverv nu gå i gang.
Nu sker det: Københavns buslinjer overgår til 100 procent el29.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag sætter Københavns Kommune strøm til buslinje 19 og 5C. Dermed kører samtlige buslinjer i København nu på el. Overgangen markerer en vigtig milepæl i arbejdet for at gøre hovedstaden grønnere.
København styrker båndet til Kyiv: Forlænger og udvider venskabsbyaftale27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 indgik Københavns Kommune og Kyiv en treårig venskabsbyaftale. Nu har de to hovedstæder besluttet at forlænge aftalen med fem år. Samtidig udvides samarbejdet med et nyt fokus på beredskab og samfundssikkerhed.
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum