Helt sort at straffe grøn opvarmning
7.7.2020 06:00:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Grøn opvarmning er helt central i kampen mod klimaforandringerne, men desværre bliver det ikke afspejlet i beregningerne bag energimærkningen af danske boliger. Her bliver både fjernvarme og sågar olie- og naturgasfyr prioriteret over miljøvenlige varmepumper. Den problematik har Dansk Energi senest rejst, og TEKNIQ Arbejdsgiverne tilslutter sig kritikken.
”Det er simpelthen uklogt og udtryk for en forkert favorisering af energikilderne,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Udmeldingen kommer i kølvandet på debatten om energimærkningen, som Energistyrelsen opfordrer huskøberne til at orientere sig imod. Men beregningerne bag ordningen halter.
Energimærkningen bliver lavet på baggrund af et beregnet forbrug over, hvor mange kilowatt-timer en bolig skal bruge til opvarmning om året med den pågældende energikilde. Herefter ganger man forbruget med en faktor. Fjernvarme bliver ganget med 0,85, mens olie- og naturgas bliver ganget med 1,0. Men hvis forbruget stammer fra el, så skal energiforbruget ganges med hele 1,9. Det stiller eldrevne varmepumper langt dårligere end for eksempel olie- og gasfyr i energimærket. Og det gælder uanset det faktum, at varmepumpen er mere energieffektiv og langt mere klimavenlig.
”Om få år vil elproduktionen være fossilfri, og derfor giver det ingen mening at opretholde denne forskel i beregningerne. Det er udtryk for en forældet tankegang, som spænder ben for grøn opvarmning. Der er brug for at indrette energifaktorerne, så beregningerne afspejler virkeligheden og de mål, vi skal arbejde os frem imod,” siger Simon O. Rasmussen.
Set i det lys mener TEKNIQ Arbejdsgiverne heller ikke, at Energistyrelsen kan forsvare beregningerne med, at husejerne i sidste ende får et lidt bedre energimærke ved at skifte deres oliefyr ud med en varmepumpe.
”Sagen er jo, at boligejerne ville opnå et væsentligt bedre energimærke, hvis beregningerne var mere retvisende. Og vi har ikke brug for, at forældede beregninger modarbejder den grønne omstilling,” siger Simon O. Rasmussen.
Folketinget har netop vedtaget en ny klimaaftale med klare målsætninger om at få så mange som muligt til at skifte olie- og naturgasfyr ud med varmepumper i områder uden fjernvarme. Tilskudspuljer på op til 500 millioner kroner årligt skal hjælpe den udvikling på vej i løbet af de næste 10 år.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum