Headspace slår snart dørene op i Faaborg
11.11.2021 13:36:42 CET | headspace | Pressemeddelelse

Aftalen betyder, at der nu kommer et lokalt rådgivningstilbud til de unge mellem 12 og 25 år i Faaborg-Midtfyn Kommune, som har brug for nogen at tale med om deres udfordringer - hidtil har de måttet tage til headspaces afdeling i Odense. headspace Faaborg kommer til at ligge centralt i byen på Nørregade 4. Nu starter arbejdet med at indrette lokalerne og med at ansætte ungerådgivere og frivillige, inden headspace efter planen er klar til åbning i starten af det nye år.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der stor glæde over det nye headspace-center.
”Der er for mange unge, der har det svært, og det er simpelthen så vigtigt, at de har et sted at søge hen, hvor de kan få rådgivning på deres egne præmisser. Det er også afgørende med lokale tilbud, og derfor er det helt fantastisk, at vi fra næste år får et headspace-center i Faaborg. Det vil blive en gevinst for vores unge, og vi ser meget frem til samarbejdet med headspace,” siger borgmester Hans Stavnsager.
Begejstring er der også hos formanden for Ungdomsrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune, Emilie Helsted Juul.
”Unges mentale helbred er udfordret, og jeg har selv talt med flere, som mangler en mulighed som headspace. Vi har efterspurgt et gratis tilbud, hvor man kan gå ind fra gaden og tale med en voksen om sine problemer, blive hørt og få vejledning i at komme videre. Derfor er jeg glad for, at vi nu får et trygt og tilgængeligt tilbud for de unge, og jeg håber, at mange vil tage muligheden for at tale med en uvildig voksen til sig, så de ikke behøver at gå alene med deres tanker og problemer,” siger hun.
Tæt samarbejde mellem headspace, kommune og region
I centret vil der være en fremskudt medarbejder fra Region Syddanmark, og kommunen vil også være til stede 15 timer om ugen. De fremskudte medarbejdere sikrer, at der altid er et godt samspil mellem, hvad headspace kan hjælpe med, og hvad kommunen og regionen har af tilbud.
Som i de andre headspace-centre vil headspace Faaborg være opsøgende og til stede i hele kommunen på de lokale folkeskoler og forskellige uddannelses- og fritidsinstitutioner, hvor de unge har deres hverdag.
Kortere vej til hjælp
I dag oplever headspace Odense, at børn og unge fra Faaborg-Midtfyn Kommune henvender sig her, men det er langt bedre for de unge, at der nu er kortere vej til hjælpen. Det siger stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen.
”Det betyder meget, at vi er så tæt på de unge som muligt. headspace skal være enkelt at opsøge, præcis når det passer den unge. Derfor glæder det mig meget, at vi nu har to centre på Fyn, og at vi på den måde kan komme i kontakt med endnu flere,” siger han.
Med det nye center når headspace op på syv centre i Region Syddanmark. De øvrige centre ligger i Odense, Esbjerg, Aabenraa, Haderslev, Fredericia og Billund.
Hold øje med headspace.dk, hvor der snarest vil blive søgt efter to ungerådgivere til centret. Hvis du er interesseret i at blive frivillig i headspace Faaborg eller har spørgsmål vedrørende centret, kan du kontakte centerchef Sebastian Gjerlufsen på mobil: 31 31 48 42 eller på mail: sg@headspace.dk.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkBilleder

Information om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring 60.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 160.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
headspace Helsingør fejrer 10-årsjubilæum med kunst, kage og taler25.9.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 25. september fejrer headspace Helsingør 10-årsjubilæum med en reception i centrets lokaler på Lundegade 17. Her samles centrets ungerådgivere og frivillige, lokale samarbejdspartnere, politikere, civilsamfund og aktører fra skoleområdet for at markere ti år med gratis, anonym og lettilgængelig støtte til unge i Helsingør. Siden headspace Helsingør slog dørene op, har godt 1.300 unge fået støtte til at håndtere store og små udfordringer. Derudover har 170 familier til unge, der har det svært, modtaget hjælp og støtte gennem tilbuddet headspace Family siden 2024. Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune og bestyrelsesformand i headspace Danmark/Det Sociale Netværk, glæder sig over de første ti år med headspace i Helsingør: ”Vi ved, hvor stor betydning det har, når unge kan blive mødt af tryg og ligeværdig støtte, før deres problemer vokser sig større. headspace har igennem 10 år været vigtig for vores indsats i Helsingør Kommune for at sikre den rette hjælp på det rette
På søndag sker det: headspace opfordrer hele Danmark til en dag uden mobilen10.9.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september opfordrer headspace Danmark for tredje år i træk danskerne til at lægge mobilen væk en hel dag. Målet er ikke at være imod skærme, men at gøre vores vaner synlige og skabe mere plads til nærvær, fællesskab og samtaler – på tværs af generationer.
Hvad med dig selv? Hver tredje ung og forælder ønsker mindre mobiltid. #SlukSammen med headspace Danmark søndag d. 13. september31.8.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september opfordrer headspace Danmark for tredje år i træk danskerne til at lægge mobilen helt væk og starte samtalen om skærmvaner, nærvær og trivsel. I år med særligt fokus på generationer – og på, at skærmbrug ikke kun er et ungdomsproblem.
Smukfonden donerer 870.640 kroner til headspace4.8.2026 17:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Donationen til headspace Aarhus er en anerkendelse af den betydningsfulde indsats, organisationen hver dag yder for unge, der har brug for nogen at tale med og et fællesskab at være en del af.
SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Samtaleklodser med kunstmotiver hjælper unge med at sætte ord på svære følelser18.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark, SMK – Statens Museum for Kunst og unge frivillige har udviklet et nyt kunstbaseret samtaleværktøj med titlen ”Når kunst giver sprog”. Det bliver lige nu afprøvet med succes i headspace-centre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
