På søndag tager Danmark kontrollen tilbage og slukker skærmene
Er det overhovedet muligt for os at slukke mobilen og andre skærme i et helt døgn? Det finder vi ud af på søndag den 21. september, når det største danske forsøg på fælles skærmslukning nogensinde finder sted som kulmination på kampagnen #SlukSammen 2025.

Under budskabet ”Sluk skærmen, start samtalen” har headspace Danmark sammen med en lang række samarbejdspartnere sat gang i initiativet #SlukSammen, der skal få så mange som muligt til at holde en skærmfri dag – og samtidig starte en vigtig samtale om vores overforbrug af skærme.
For skærmene stjæler vores tid, nærvær og opmærksomhed, og et overdrevent forbrug kan skade den mentale trivsel – både hos børn, unge og voksne.
Vi opfordrer derfor hele Danmark til at slukke sammen på søndag den 21. september.
Hvad skal en skærmfri søndag bruges på?
Hvad man laver uden mobil og andre skærme er op til en selv. Måske skal man forkæle sig selv med en god bog eller tage en tur i skoven.
Over hele landet vil der dog også være tilbud om skærmfri fællesaktiviteter. Der vil være gratis yoga, musikgudstjeneste og walks. DSB’s Offlinetog kører videre på S-togets linje B søndag og i dagene op til (undtagen lørdag). Og i over 30 byer landet over afholder vores lokale headspace-centre krea-caféer, fællesspisninger, motionsløb og koncerter. Alle er velkomne – bare de er med på den svære øvelse at beholde mobilen i lommen.
”Vi skal tage kontrollen tilbage”
Poul Nyrup Rasmussen, stifter og protektor i headspace Danmark, siger:
”Opbakningen til #SlukSammen er overvældende. Jeg oplever en fælles forståelse af, at skærmen er ved at tage kontrollen over os, men nu er det tid at tage kontrollen tilbage. Skuespillere, influencere, eksperter, tv-værter, politikere og mange andre støtter kampagnen aktivt. De mange organisationer og virksomheder, der er partnere i kampagnen, tager ansvar – selv de virksomheder, der lever af skærmen. Vi er alle fælles om at slukke og revitalisere vores fællesskaber. Vi håber, hele Danmark er med på søndag.”
Fakta fra ny undersøgelse
En ny Epinion-undersøgelse foretaget for headspace Danmark viser, at 58 % af danskerne gerne vil skrue ned for deres skærmbrug. Alligevel er det kun 15 %, der rent faktisk er lykkedes med det, mens næsten halvdelen (47 %) føler sig afhængige af mobilen og ofte tager den frem uden at vide hvorfor.
Vores hjerner er ikke skabt til konstante afbrydelser
Mere og mere forskning peger på en sammenhæng mellem overdreven skærmbrug – særligt hos børn og unge – og dårlig mental trivsel.
Psykolog og ekspert i børn og unges skærmbrug, Aida Bikic, siger:
”Vores hjerner og relationer er ikke skabt til konstante afbrydelser og stimuli fra skærme. Når skærmen fylder for meget, mister vi tid til fordybelse, leg og de nærværende samtaler, der styrker relationer. Forskningen viser, at netop nære relationer og klare rammer er afgørende for børn og unges trivsel. Derfor er #SlukSammen et vigtigt initiativ. Det er ikke en kamp mod teknologien – men en påmindelse om, at vi kan vælge at bruge den på måder, som ikke stjæler pladsen fra det, der betyder allermest. At give sig selv en hel dag uden skærm kan være en øjenåbner, der inspirerer til små, men vigtige forandringer i hverdagen.”
Oversigt over aktiviteter
Over hele landet inviterer headspaces 38 centre til aktiviteter. Se, hvad der sker i dit lokalområde ved at klikke på dit lokale center her: https://headspace.dk/headspace-afdelinger/
Samtidig vil vores samarbejdspartnere og kendte ambassadører have fokus på sunde skærmvaner og gode offline-aktiviteter frem mod søndag den 21. september – hvor vi selvfølgelig slukker sammen.
Kontakt pressemedarbejder Thomas Faarup for oplysninger om offline-aktiviteter.
Kendte danskere, der bakker op om #SlukSammen:
Ole Henriksen, Mille Dinesen, Daniel Wass, Huxi Bach, Rasmus Botoft, Lisbeth Wulff, Agnes Marie Frey, Caroline Stage, William Kvist, Sonja Lovdal, Ari Alexander, Rasmus Hammerich og mange flere.
Citater fra vores samarbejdspartnerne på #SlukSammen:
- Christian Hannibal, head of Public Policy, TikTok Denmark:
"Hos TikTok opfordrer vi vores brugere til at have balance i deres digitale liv. Derfor er vi stolte af at støtte #SlukSammen for at sætte fokus på de mange glæder, der findes offline, og starte samtaler om balancerede digitale vaner.”
Kontakt: christian.hannibal@tiktok.com
- Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne:
"På efterskolerne oplever vi, hvor meget det betyder, når mobilen lægges væk, og nærværet får plads. #SlukSammen minder os om, at fællesskabet styrkes, når vi er til stede med hinanden."
Kontakt: kv@efterskolerne.dk
- Karsten Rask, direktør for Bauer Media Outdoor:
”Hos Bauer Media Outdoor er vi stolte af at støtte kampagnen #SlukSammen. På vores skærme i 24 kommuner, i shopping centre, Metroen og i Københavns Lufthavn møder danskerne budskabet om at slukke skærmen og starte samtalen. Det kan virke paradoksalt at bruge skærme til netop det budskab, men det understreger pointen: Skærme er værdifulde, når vi bruger dem med omtanke. Samarbejdet med headspace er en naturlig del af vores strategi for social bæredygtighed, og vi håber, kampagnen vil inspirere danskerne til at slukke sammen den 21. september.”
Kontakt: Britta.luplau@bauermediaoutdoor.dk
- Michael Valentin Adm. Direktør / CEO for Danske Biografer:
“Biograferne bakker naturligvis op om #SlukSammen kampagnen og vil opfordre alle til at bruge tiden i biografernes magiske mørke, som en oplagt mulighed for at træne sin koncentration uden afbrydelser. Sluk din telefon og lad dig gribe af biografernes magiske mørke.”
Kontakt: mv@danske-biografer.dk
- Christian Morgan, CEO for YouSee:
”Vi ser, at mobiltelefoner fylder mere og mere for børn og unge, og at de får deres første mobil tidligere end nogensinde før. Som virksomhed ønsker vi at være med til at sætte fokus på netop dette, og derfor støtter vi #SlukSammen. Vi håber på at kunne bidrage til en fælles samtale om, hvordan børn og unge bruger deres mobiler, og hvordan familier i fællesskab kan skabe gode digitale vaner.”
Kontakt: mikri@nuuday.dk
Læs mere om #SlukSammen her: #SlukSammen - headspace
Nøgleord
Kontakter
Thomas FaarupPressemedarbejderDet Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:92923731thf@detsocialenetvaerk.dkFlemming MiethKampagnekoordinator
Tlf:29 27 97 55flemming@mieth.coLinks
Om headspace Danmark
headspace Danmark er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Den overordnede vision bag headspace er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når de har udfordringer i deres liv.
headspace Family er et gratis samtaletilbud, som skal sikre øget trivsel hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at give deres forældre og nære pårørende den støtte og rådgivning, de har brug for.
Vi har mere end 35 lokale headspaces fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.
Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi desuden også unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladser.
Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Sluk skærmene sammen med headspace Danmark søndag den 21. september7.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sluk skærmen, start samtalen. Det er budskabet i årets #SlukSammen-kampagne, hvor headspace Danmark sammen med en række organisationer og kendte danskere opfordrer til at holde fri fra skærmene hele søndag den 21. september.
Ny SMS-rådgivning til forældre og pårørende til unge, der har det svært26.8.2025 10:02:46 CEST | Pressemeddelelse
I starten af sommeren kunne headspace Family stolt lancere sin nye chatrådgivning til pårørende, der står nær unge, som har det svært. Nu har chatten et nyt skud på stammen, nemlig SMS-rådgivning.
Lancering af ny rapport om frivillighedsbaseret indsats: Internationalt gennembrud for den danske headspace-model12.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er et globalt problem at sikre effektiv hjælp til de mange unge med mentale udfordringer. Australske Orygen, som er førende inden for unge og trivsel, ser en løsning i Danmark, hvor headspace Danmark opnår resultater med lavere omkostninger end med andre metoder. Ovenikøbet med større effekt. headspace Danmarks metode er unik, da den består af frivillige, der trænes til at hjælpe de unge ud fra samtaler om de konkrete udfordringer. Orygen beskriver i sin rapport, hvordan andre lande kan lade sig inspirere af de danske erfaringer. Rapporten præsenteres online den 19. august. Find rapporten og link til tilmelding nederst.
headspace Tårnby indvies med besøg fra H.M. Dronning Mary5.8.2025 10:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 13. august 2025 kl. 14.30 slår headspace Danmark dørene op til et nyt center i Tårnby – det første af sin slags på Amager. Åbningen markeres med en reception i det nye center på Ringbakken 3, hvor den røde snor til det nye, gratis rådgivningstilbud til kommunens børn og unge, vil blive klippet. Åbningen markeres med et fornemt besøg, da H.M. Dronning Mary vil deltage i åbningen sammen med en række gæster, samarbejdspartnere og unge fra lokalområdet. H.M. Dronning Marys deltagelse kommer i forlængelse af Dronningens mangeårige engagement i børn og unges mentale sundhed. Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby Kommune, som stiller lokalerne til rådighed og er med til at sikre den lokale forankring, udtaler: ”Trivslen blandt især vores unge er udfordret. Alt for mange unge føler sig stressede, ensomme og rammes af præstationsangst, og det skal vi selvfølgelig lave om på. Derfor ligger det mig meget på sinde, at vi i Tårnby har indsatser, der kan støtte de unge i dagligdagen. Hea
headspace Danmark får millionstøtte fra Folketinget til at understøtte indsats for unges mentale helbred i Ukraine2.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på tre millioner kroner fra Beskæftigelsesministeriet og med bred opbakning fra Folketinget kan headspace Danmark nu bidrage til udviklingen af frivilligdrevne centre, som skal yde mental støtte til Ukraines krigsplagede unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum