Headspace Gladsaxe og Håb i Psykiatrien sammen om MotionsCafé

Håb i Psykiatrien håber igen at kunne skabe et unikt motionsfællesskab, som tilbyder to - fem gange ugentlig motion og sund fællesfrokost. Projektet vil igen tage udgangspunkt i en ligeværdig samskabelse og med helt unikke frie rammer til at afprøve elementer, som kan skabe glæde og håb i et motionsfællesskab.
Initiativet er navngivet ”En helt ufarlig MotionsCafé”, fordi brugernes tryghed og fravalget af individrettede forventninger har været helt afgørende – i hvert fald i caféen på Frederiksberg.
Det treårige projekt er startet på initiativ af Håb i Psykiatrien og har opnået 2,4 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til samskabelse af en MotionsCafé i Gladsaxe, hvor det også afprøves, at driftsledelsen varetages af headspace Gladsaxe. Tanken er, at MotionsCaféen skal kunne skaleres til resten af landet og hver gang udvikles i samarbejde med deltagerne, der allerede har givet enestående god feedback til caféen på Frederiksberg. Deltagelse i caféen kan give et umiddelbart velvære pga. det sociale samvær, fællesskabet og motionen.
”Det glæder os meget at have modtaget så flot en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond, så vi nu kan afprøve vores cafékoncept sammen med borgere, psykiatrien, kommunen, headspace og andre gode kræfter i Gladsaxe. De ugentlige sociale aftaler, motionen og fællesskabet bidrager til en samtidig øget fysisk sundhed og øget mental trivsel for en meget sårbar gruppe.”, siger Lotte Frost Jørgensen, formand for Håb i Psykiatrien.
Hos headspace ser Tine Broomé, der er centerchef for headspace Gladsaxe, Frederiksberg og Helsingør, meget frem til at komme i gang og møde deltagerne i caféen.
”Det er spændende at være med til at udvikle dette koncept sammen med deltagerne og jeg er sikker på, at vi kan bidrage med mange værdifulde input. Og så ligger idéen om en café meget godt i tråd med det, vi arbejder med: at skabe et trygt rum,” siger Tine Broomé.
Har du lyst til at være frivillig og deltage helt fra start, så henvend dig endelig til projektleder Line Riddervold Thorsen på mail: line.thorsen@haabipsykiatrien.dk.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkBilleder
Information om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring 60.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 140.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Om Håb i Psykiatrien
Håb i Psykiatrien er en almennyttig og velgørende forening, der ønsker at skabe alt fra spændende indhold til særlige øjeblikke og velvære for patienter med psykiatriske sygdomme. Vi ønsker at inspirere patienter til at italesætte ønsker og drømme, og sammen med personale og/eller pårørende i fællesskab få realiseret øjeblikke af glæde og håb. Foreningen har siden sin start i 2018 på årlig basis katalyseret over 100 fællesskabende aktiviteter i psykiatrien via deres mikrodonationsmodel, afholdt over 100 minikoncerter i psykiatrien og udviklet og driftet MotionsCaféen på Frederiksberg, som indtil videre har haft over 120 forskellige deltagere med ca. 50 faste deltagere.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
#SlukSammen fik danskerne til at tage en mobilfri søndag: 1,7 millioner så kampagnen – og hver fjerde af dem ændrede adfærd8.10.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Under sloganet ”Sluk skærmen og start samtalen” løb headspace Danmarks #SlukSammen-kampagne af stablen i september. En eftermåling viser, at den blev bemærket af 1,7 millioner danskere, heriblandt 57 % af de 15-19-årige. 84 % af dem – svarende til næsten halvanden million – reflekterede over deres skærmforbrug, og over en fjerdedel ændrede faktisk adfærd ved at slukke eller lægge mobilen væk.
På søndag tager Danmark kontrollen tilbage og slukker skærmene17.9.2025 10:48:35 CEST | Pressemeddelelse
Er det overhovedet muligt for os at slukke mobilen og andre skærme i et helt døgn? Det finder vi ud af på søndag den 21. september, når det største danske forsøg på fælles skærmslukning nogensinde finder sted som kulmination på kampagnen #SlukSammen 2025.
Sluk skærmene sammen med headspace Danmark søndag den 21. september7.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sluk skærmen, start samtalen. Det er budskabet i årets #SlukSammen-kampagne, hvor headspace Danmark sammen med en række organisationer og kendte danskere opfordrer til at holde fri fra skærmene hele søndag den 21. september.
Ny SMS-rådgivning til forældre og pårørende til unge, der har det svært26.8.2025 10:02:46 CEST | Pressemeddelelse
I starten af sommeren kunne headspace Family stolt lancere sin nye chatrådgivning til pårørende, der står nær unge, som har det svært. Nu har chatten et nyt skud på stammen, nemlig SMS-rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


