Kræftens Bekæmpelse

Haps! Kræftceller spiser sig selv for at overleve

Del

For at overleve livstruende skader bruger kræftceller en teknik, hvor de spiser dele af den membran, der omgiver dem. Det viser forskning fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse nu for første gang.

Forskere viser for første gang at kræftceller kan bruge teknikken makropinocytose, til at reparere skader på cellemembranen. Med i forskningen er bl.a. gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet. Foto: Tomas Bertelsen
Forskere viser for første gang at kræftceller kan bruge teknikken makropinocytose, til at reparere skader på cellemembranen. Med i forskningen er bl.a. gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet. Foto: Tomas Bertelsen

Det er kræftcellernes membran, der er omdrejningspunktet i den nye, opsigtsvækkende forskning, der nu viser en helt ny måde, hvorpå kræftceller kan reparere de skader, der ellers kan slå dem ihjel.

Hos både normale celler og kræftceller fungerer cellemembranen som cellernes hud. Og skader på membranen kan være livstruende. Cellers indre er nemlig flydende, og hvis der går hul på membranen, flyder cellen simpelthen ud og dør – lidt som hvis der går hul på en vandballon.

Derfor skal skader på cellemembranen repareres hurtigt, og nu viser forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i samarbejde med en række danske kolleger, at kræftceller bruger en teknik kaldet makropinocytose. Teknikken, der allerede er et kendt værktøj for celler i andre sammenhænge, består i, at kræftcellerne trækker den intakte cellemembran sammen over det beskadigede område og forsegler hullet i løbet af få minutter. Dernæst bliver den skadede del af cellemembranen skilt ad i små kugler og bliver transporteret ind til cellernes ’mavesæk’ – de såkaldte lysosomer, hvor de bliver nedbrudt.

I laboratoriet har forskerne skadet kræftcellernes membran ved hjælp af en laser, der skyder små huller i membranen og sætter gang i makropinocytose. Her kan de se, at hvis processen er hæmmet med stoffer, som blokerer dannelsen af de små membrankugler, kan kræftcellen ikke længere reparere skaden og dør.

– Vores forskning giver helt grundlæggende viden om, hvordan kræftceller overlever. I vores forsøg har vi også vist, at kræftcellerne dør, hvis man hæmmer processen, og det peger i retning af, at makropinocytose måske kan være et mål for en kommende behandling. Det er et langsigtet perspektiv, men det er interessant, siger gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Københavns Universitet. Han har stået i spidsen for den nye forskning, og har i mange år forsket i hvordan kræftceller reparerer deres membraner.

Mulighed for genbrug

En af de farligste egenskaber ved kræft, er når sygdommen spreder sig i kroppen. Hvis der opstå kræftknuder i nye dele af kroppen, bliver sygdommen vanskeligere at behandle og kræver typisk mere omfattende former for behandling. Det er netop, når kræftceller spreder sig gennem kroppens væv, at de er særligt udsatte for at få skader på deres membran.

Forskerne hos Kræftens Bekæmpelse har tidligere vist, hvordan kræftceller kan benytte sig af en anden teknik for at reparere membranen, nemlig ved at afsnøre den skadede del, lidt som når et firben smider halen.

Forsøgene i laboratoriet kunne imidlertid tyde på, at især de aggressive kræftceller bruger makropinocytose. Det kan måske hænge sammen med, at kræftcellen får mulighed for at genbruge den skadede membran, når den er nedbrudt i lysosomerne. Denne type genbrug vil være nyttig for kræftceller, fordi de deler sig hyppigt, hvilket kræver store mængder energi og materiale til de nye celler.

Og selv om forskerne nu har fået offentliggjort de nye resultater, er deres arbejde ikke slut. Det forklarer et andet medlem af forskerteamet, post doc Stine Lauritzen Sønder:

– Vi arbejder videre og undersøger, hvordan kræftceller beskytter deres membraner. I forbindelse med netop makropinocytose er det desuden interessant at se, hvad der sker, efter at membranen er lukket. Vi tror, at den første lapning er en smule nødtørftig, og at der efterfølgende er behov for en mere grundig reparation af membranen. Det kan være endnu et svagt punkt hos kræftcellerne, og er noget af det vi vil se nærmere på, siger hun.

Makropinocytose

Teknikken bruges af celler til at optage eksempelvis molekyler eller vand, der ligger rundt om cellen. Den bruges også af immunceller, når de omslutter og spiser fremmedlegemer så som bakterier eller virus – en proces som er vigtig for immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner.

Forskerteamet

Den nye forskning er blevet til I et samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og The Biotech Research and Innovation Centre ved Københavns Universitet.

Kontakter

Mette Weber, Kommunikationsrådgiver v. Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk

Billeder

Forskere viser for første gang at kræftceller kan bruge teknikken makropinocytose, til at reparere skader på cellemembranen. Med i forskningen er bl.a. gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet. Foto: Tomas Bertelsen
Forskere viser for første gang at kræftceller kan bruge teknikken makropinocytose, til at reparere skader på cellemembranen. Med i forskningen er bl.a. gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet. Foto: Tomas Bertelsen
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere på jagt efter forsvundne muskler22.6.2021 09:13:01 CEST | Pressemeddelelse

Mange kræftpatienter mister muskelmasse når de bliver syge og det forringer deres overlevelseschancer. Noget kan skyldes manglende appetit, og at man ikke motionerer som man plejer. Men det er ikke hele forklaringen, og lægerne ved ikke hvorfor så mange patienter med kræft oplever tab af muskelmasse og styrke. Nu vil et forskerhold med støtte fra Kræftens Bekæmpelse finde svaret på, hvad der sker i kroppen hos kræftpatienter, som får musklerne til at forsvinde.

Forskningsbevilling: Bedre støtte til sårbare pårørende15.6.2021 10:24:48 CEST | Pressemeddelelse

Praktiserende læge og professor Kaj Sparle Christensen har sammen med sin forskergruppe ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet modtaget 900.000 kr. fra ’Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Menneske og Samfund’ til projektet ’Pårørendestøtte i almen praksis – en model til at identificere og støtte sårbare pårørende’, hvor målet er at forebygge langvarig sorg og øge livskvaliteten hos mennesker, der har mistet en pårørende til alvorlig sygdom.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum