Håndværkerfradraget er mest populært vest for Storebælt

Skatteministeriet har fremlagt ny statistik for, hvordan håndværker- og servicefradraget blev brugt i 2018. Dansk Byggeri er glad for, at der er kommet stabilitet omkring det populære fradrag, og at det anvendes i alle dele af landet – men allermest vest for Storebælt.

- Gennem hele håndværkerfradragets levetid har nordjyderne været mest vilde med det. Dermed hamres en solid pæl gennem myten, der ind imellem florerer i den politiske debat om, at det er et fradrag for de såkaldt ”rige” nord for København, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Sidste år benyttede 10,9 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 9,4 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 10,4 procent af de skattepligtige benyttede boligjobordningen, som fradraget også kaldes.

Og lige som i de foregående år, var det sidste år borgere i Region Hovedstaden, der relativt brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af otte procent af de skattepligtige.

Halvdelen af brugerne tjener under 29.000 kr. om måneden

Ser man på hvor mange, der bruger fradraget i forskellige indkomstgrupper, er der en klar overvægt blandt dem med en lavere indkomst.

Sidste år havde 77 procent af håndværkerfradragets brugere en årlig personlig indkomst under 500.000 kr. Og lige knap halvdelen af brugerne tjente sidste år under 350.000 kr. om året.

- Dermed havde halvdelen af de 464.000 danskere, der brugte ordningen sidste år, en indtægt på 29.000 kroner eller derunder om måneden. Så håndværkerfradraget må siges at være bredt forankret i hele befolkningen, siger Bo Sandberg.

Endelig stabilitet om håndværkerfradraget
Dansk Byggeri glæder sig over, at fradraget sidste år blev gjort permanent, og at skatteminister Morten Bødskov har gentaget, at den nye regering vil fastholde fradraget blandt andet som incitament til at gøre sort arbejde hvidt.

- Både forbrugere og virksomheder ved nu, hvad de kan regne med. Det giver ro for særligt de små virksomheder, så de blandt andet trygt kan ansætte lærlinge - og for forbrugere, der planlægger at energirenovere boligen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

De seneste tre år er der i alt givet ca. 2,9 mia. kr. om året i håndværkerfradrag. Men det koster staten stadig mindre. Skatteværdien af fradraget er nemlig faldet en smule, så det umiddelbare provenutab for staten var 785 millioner kr. sidste år mod 791 millioner kr. i 2017 og 821 millioner kr. i 2016.