
Håndsrækning til Coronaramte foreninger
Skævt medlemsfald
Kigger man på medlemsudviklingen i 2020, er der overordnet set tale om et mindre fald i medlemmer under 25 år, hvilket tyder på at mange medlemmer loyalt har bakket op om foreningerne og betalt kontingent. Dog er nogle foreninger ramt rigtig hårdt, og i de små foreninger, hvilke der er mange af på Lolland, kan det få stor betydning.
”Vi har i 2020 mistet 1/3 af vores medlemmer under 25 på grund af Corona, og for en mindre forening som vores har det kæmpe stor betydning både for livet i foreningen og økonomisk. Vi står umiddelbart til at miste ca. 40 % af vores tilskud,” udtaler kasserer Ib Henriksen fra Maribo Skytteforening.
”Samtidig er vi dobbeltramt, da vi er en idræt, der kun kan dyrkes indendørs, så nedlukningen har ramt os rigtig hårdt,” slutter Ib Henriksen.
Massiv aktivitetsnedgang
Selvom medlemmerne trofast har bibeholdt medlemsskabet i mange foreninger, så har Corona-situationen påvirket alle foreninger negativt i forhold til antallet af trænings- og aktivitetsgange. Da det kommunale aktivitetstilskud beregnes både ud fra antallet af medlemmer og antallet af aktivitets- og træningsgange, får denne udvikling stor betydning for tilskuddets størrelse. I nogle klubber har man, på trods af man har fastholdt eller øget medlemstallet, oplevet et så markant fald i antallet af trænings- og aktivitetsgange, at det betyder et fald i aktivitetstilskud. Her er også især tale om indendørsidrætter.
Enighed om hjælp
Under hele Coronakrisen har Fritids- og Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget haft stor fokus på at følge udviklingen i forenings- og idrætslivet, og formand for Fritids- og Kulturudvalget Tine Vinther Clausen er glad for, at der i begge udvalg var bred opbakning til en hurtig beslutning om at hjælpe de hårdt ramte foreninger:
”For mig er der ingen tvivl om, at idræts- og foreningslivet sammen med resten af kulturlivet har været ekstra hårdt ramt i Corona-krisen, og derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem igennem, til det bliver godt igen. Jeg er rigtig glad for, at vi i udvalget i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget kunne handle hurtigt og finde en model, der kan hjælpe dem, der falder i tilskud pga. Corona,” Udtaler Tine Vinther Clausen.
Konkret har Fritids- og Kulturudvalget bakket op om og fundet penge til en model, hvor alle de foreninger, der er faldet i aktivitetstilskud i 2021, kan få det tilskud, de fik året før Corona.
”I Folkeoplysningsudvalget mener vi også, at dette er en god model, hvor vi kan hjælpe de foreninger, der er ramt, uden at straffe dem, som i en svær tid har formået at øge aktivitets- og medlemstal,” udtaler formand for Folkeoplysningsudvalget Henning Johansen.
Nøgleord
Kontakter
Tine Vinther Clausen
Formand for Fritids- og Kulturudvalget
Tlf. 23 34 15 34
Henning Johansen
Formand for Folkeoplysningsudvalget
Tlf. 41 56 72 34
Ib Henriksen
Kasserer for Maribo Skytteforening
Tlf. 61 63 29 99
Morten Hatorp
Sektorchef for Kultur, Fritid og Borgerservice
Tlf. 24 49 01 13
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune