Hæder til prominent SDU-forsker: Tildeles international pris for forskning i slidgigt
8.4.2022 06:57:24 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Prisen uddeles af Osteoarthritis Research Society International (OARSI), som er den førende internationale medicinske organisation til fremme af forståelse, behandling og forebyggelse af slidgigt.
Rising Star prisen har stor betydning, og professor Søren Thorgaard Skou modtager den i skarp konkurrence med mange andre dygtige forskere fra hele verden. Prisen anerkender unge, men etablerede, forskere, der har leveret afgørende forskningsindsatser indenfor artrose (slidgigt).
Får prisen for nyskabende forskning og for at bringe forskning ud i praksis
- Tildelingen af Rising Star prisen er en anerkendelse af Sørens imponerende og relevante forskningsarbejde, der ikke alene skaber nybrud i vores viden, men også omsættes til en bedre praksis. Som institutleder er jeg stolt, når tingene på den måde går op i en højere enhed, udtaler Jens Troelsen, leder af Institut for Idræt og Biomekanik.
Særligt to årsager havde afgørende betydning for, at Søren Thorgaard Skou blev tildelt prisen.
Den ene årsag er Søren Thorgaard Skous forskning inden for artrose, der bl.a. har haft fokus på at evaluere effekten af træning og operation, både blandt midaldrende og ældre, men også blandt unge med alvorlig knæskade.
- Den anden årsag er det arbejde, som professor Ewa Roos og jeg har gennemført for at implementere forskning i praksis. Vi har understøttet implementeringen af Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D®), både her i Danmark og i flere lande på verdensplan, hvilket har sikret, at patienter med artrose får tilbudt træning og uddannelse, som de kliniske retningslinjer anbefaler, fortæller Søren Thorgaard Skou.
Ny ambitiøs indsats: Træning og uddannelse for folk med multisygdom
Søren Thorgaard Skou står i spidsen for en forskningsgruppe på Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus, der vil fortsætte med at have fokus på patienter med artrose og andre muskel- og ledsygdomme.
Men i de seneste år har forskerne også øget deres fokus på andre kroniske sygdomme og særligt på de patienter, der lider af flere samtidige sygdomme (multisygdom), bl.a. i det EU-finansierede MOBILIZE-projekt.
I et tæt samarbejde mellem forskere, klinikere, patienter og pårørende udvikler, evaluerer og implementerer forskergruppen indsatser, ofte med fokus på træning og uddannelse, der skal sikre bedre funktion og livskvalitet, samt højere fysisk aktivitetsniveau blandt mennesker med eller i risiko for at udvikle kronisk sygdom.
Søren Thorgaard Skou har tidligere modtaget flere priser, bl.a. den internationale VBHC-prisen samt Danske Fysioterapeuters Pris og Spar Nord Fondens Forskningspris.
Fakta: Om slidgigt
- Slidgigt er en invaliderende sygdom, der påvirker mere end 500 millioner mennesker rundt om i verden.
- Mere end 1 million danskere selvrapporterer, at de har slidgigt.
- Det gør slidgigt til en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark.
- Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatologisk sygdom og dækker over mere end 200 diagnoser.
- Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Ved slidgigt påvirkes mange strukturer i og omkring leddet, bl.a. nedbrydes brusken i leddene.
Nøgleord
Kontakter
Søren Thorgaard Skou, professor
Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
stskou@health.sdu.dk
Mobil: 23 70 86 40
Bo Kousgaard, kommunikationsansvarlig
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
bkousgaard@health.sdu.dk
Mobil: 23 23 86 24
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
Nyt studie viser, at psykedeliske stoffer ikke påvirker hjernen ens3.9.2026 13:33:54 CEST | Pressemeddelelse
LSD, psilocybin og andre psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe. Men et nyt studie viser, at hvert stof påvirker hjernen forskelligt. Det kan få betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger af psykiske lidelser.
SDU-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling3.9.2026 12:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Marie-Pier Bergeron Boucher modtager en ERC Starting Grant Fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan levetid kan estimeres mere præcist.
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

