Haderslev Kommune

Haderslev Kommune indgår aftale med UC SYD om at blive universitetsforvaltning

Del
Danmarks første universitetsforvaltning ser nu dagens lys. Med inspiration fra de velkendte universitetshospitaler indgår Haderslev Kommune og UC SYD en aftale om at bringe forskningen endnu tættere på praksis gennem en ny samarbejdsaftale. Medarbejdere i kommunen og studerende, undervisere og forskere på UC SYD skal sammen skabe, omsætte og dele den aktuelt bedste viden til gavn for de udsatte børn og familier.

”Jeg glæder mig utroligt meget over, at vi som Danmarks første universitetsforvaltning kan være med til at skabe ny viden til glæde for de udsatte børn og familier, vi hver dag gør vores bedste for at hjælpe til at mestre livet”, siger Marie Skødt, der er formand for Socialudvalget i Haderslev Kommune.

Hun bakkes op af næstformand i Socialudvalget, Lene Bitsch Bierbaum, der tilføjer:

”Det er vigtigt, at vi får skabt sammenhæng mellem praksis i kommunen, uddannelse og forskning, så vi får ny viden, vi kan bruge og relatere direkte til de problemstillinger, vores medarbejdere oplever i hverdagen.”

Aftalen er starten på et langsigtet partnerskab og samarbejde mellem UC SYD og Haderslevs familierådgivning og familiehus, hvor man i fællesskab tager initiativ til forsknings- og udviklingsprojekter.

Det vil på sigt betyde, at medarbejderne i kommunen i endnu højere grad bliver en del af et attraktivt og udviklende, fagligt læringsmiljø, samt at de studerende i praktik og de nyuddannede får den faglighed, kommunen efterspørger.

UC SYDs forskningschef glæder sig til den fælles vidensudvikling.

”Samarbejdet om familierådgivning og familiehus er et vigtigt element i en tættere kobling mellem forskning og praksis, som vil komme børn og familier til gode. Både lokalt i Haderslev og i et bredere perspektiv. At Haderslev Kommune indgår i dette tætte samarbejde, vidner om, at kommunen har mod og lyst til at udvikle egen praksis i samarbejde med forskere, hvis mål er at skabe og formidle viden på et generelt niveau”, siger Lene Mosegaard Søbjerg.

Da der er tale om et langsigtet samarbejde, er der desuden et stort potentiale i bidrage til uddannelsesudvikling.

”Det vil helt klart styrke uddannelserne til pædagog og socialrådgiver ved at give studerende konkret indblik i de dilemmaer og udfordringer, der er i praksis”, understreger hun.

Fremover vil samarbejdet betyde ekstra fokus på fælles kompetenceudvikling af både kommunens ansatte og UC SYDs undervisere, forskere og studerende inde for en række områder som for eksempel:

  • anbragte børns samvær og kontakt
  • familierådslagning
  • netværksanbringelse
  • barnets stemme
  • grundfaglighed, kommunikation og sprog
  • tidlig indsats og forebyggende anbringelser
  • tværfagligt samarbejde

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye