Haderslev er ny sønderjysk mester i erhvervsvenlighed
- Med den flotte fremgang snupper Haderslev førertrøjen i Sønderjylland, når det gælder virksomhedernes tilfredshed med erhvervsvenlighed. Det er rigtig positivt, siger formanden for DI Sønderjylland, adm. direktør Tommy Seeberg, Hydro Precision Tubing Tønder A/S.
Især den kommunale sagsbehandling, brug af private leverandører og digitale rammer er blevet bedre ifølge virksomhederne.
Med resultatet af årets DI-undersøgelse fortsætter Haderslev Kommune den fine fremgang fra sidste år. Den mest markante fremgang i undersøgelsen er virksomhedernes bedømmelse af den overordnede erhvervsvenlighed, den gode dialog mellem erhvervslivet og kommunen, hvor kommunen rykker 11 pladser frem, og en velfungerende digital infrastruktur. Her er kommunen gået 21 pladser frem.
Dykker man ned i undersøgelsen, er der tre kategorier, hvor kommunen nu er kommet i top-ti listen. En fjerdeplads henter kommunen i kategorien ”digitale rammer”, og i brug af ”private leverandører” bliver det til en sjetteplads, og endelig i ”kommunal sagsbehandling” bliver det til en niendeplads.
- Det er glædeligt, at Haderslev kommune er gået så markant frem på flere kategorier. Det viser, at en målrettet indsats lønner sig, siger Tommy Seeberg.
Selvom kommunen er gået fem pladser frem i kategorien ”infrastruktur og transport”, så er der stadig plads til forbedringer. Kommunen ligger nu på 61. plads. Det er især medarbejdernes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme op arbejde, der trækker ned, men også mangel på cykelstier.
- Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kollektiv trafik, siger Tommy Seeberg.
I kategorien ”Overordnet erhvervsvenlighed” er kommunen gået hele 14 pladser frem til en flot 26. plads. Det dækker over virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed på tværs af områder og emner og virksomhedernes anbefaling af kommunen.
Er der noget, kommunerne skal leve af, så er det, at der hele tiden kommer nye virksomheder til området. Så det er positivt, at kommunen også går frem i denne kategori, siger Tommy Seeberg.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent i DI Sønderjylland, Peter Houmann Wagner, tlf. 2566 6309, e-mail phw@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Information om DI Sønderjylland
For yderligere information om DI Sønderjylland:
Chefkonsulent Peter Houmann Wagner
Mail: phw@di.dk
Tlf. 7216 0188
Mobil: 2566 6309
Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Aabenraa tager skridtet videre i sin erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune opnår en flot forbedring i landets største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som Dansk Industri foretager hvert år blandt virksomhederne ude i kommunerne. I Lokal Erhvervsvenlighed 2025 rykker kommunen op fra en placering som nummer 36 i 2024 til en imponerende 19. plads i 2025.
DI: Forbedringer af erhvervsvenligheden i Tønder – og plads til endnu flere4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager et par skridt ned af rangstigen i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2025, men får samtidig skulderklap fra virksomhederne på flere områder.
Sønderborg fastholder sin plads som en af landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune har fastholdt sine betydelige fremskridt i DI's årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, og indtager fortsat en imponerende placering blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner. Sønderborg flotte position afspejler kommunens vedholdende fokus på erhvervslivets behov.
Haderslev går markant tilbage i DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune går tilbage i landets største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som Dansk Industri udfører hvert år blandt virksomhederne i landets kommuner. Kommunen opnåede i sidste års undersøgelse en placering som nr. 29 – i år ser det noget anderledes ud med en placering som nummer 52 i 2025. Selvom undersøgelsen generelt peger på potentialer for forbedring, har Haderslev også rykket sig flot på nogle områder.
Ny bestyrelsesleder for Dansk Industri i Sønderjylland11.4.2025 12:32:59 CEST | Pressemeddelelse
Heino Juhl, direktør i Lindab A/S, er ny bestyrelsesleder for DI Sønderjylland. Sammen med et lederskab, der forener både kontinuitet og nye kræfter fra hele regionen, skal han sætte retning for det sønderjyske erhvervsliv og sikre stærke rammer for vækst, samarbejde og grøn udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum